Jeg var lige en tur på et par rev for at fiske lidt. Hjemmefra var vinden
ikke så hård, som på kysten - det er ikke noget nyt, men man håber vel altid?
Samtidigt havde de forgående dages vinde rørt godt om i suppen, så de bølger der
var, holdt gang i det livløse, grå og beskidte vand. En tur på det første rev,
gav mig en skylle fra en skæv bølge - helt uforberedt. Da jeg ikke havde trukket
hætten på min jakke over mig, fik jeg vandet ned af nakken. Øv, for en
start.
Ny plads... der kørte jeg fast i sneen. Istedet for at tænke på bilen, gik
jeg til vandet. Det var brunt og oprørt, så op og prøve at få bilen fri. Men
ak... den sad fast, hvilket 2 gutter i nærheden heldigvis havde set. De kom og
spurgte om jeg var kørt af vejen, men jeg måtte meddele at det desværre var med
vilje, jeg var "kørt i grøften". Jeg kom op og måtte love en "laks" som tak for
hjælpen. De får en havørred næste gang jeg er forbi.
En køretur afslørede det jeg allerede vidste. Brunt og gråt vand og høj sø.
Jeg tog alligevel ned på en tredje plads for at prøve, nu jeg alligevel var ude.
"Skam den, som ger sig". På denne plads var vandets sigtbarhed acceptabel, ikke
ok, men acceptabel. Jeg fiskede en time uden at mærke noget, men må erkende at
jeg inderst inde heller ikke troede på det. Da jeg gik op til bilen startede jeg
med at smide mine nøgler i den eneste mudderpøl der var i området - dernæste
bankede jeg mine støvler fri for sne og fik på den måde sprøjtet min jakke og
hele ansigtet til med mudder og sne-sjap. Fedt manner....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar