2022.10.24 På udebane med (de samme) startvanskeligheder

Efterårsweekenderne der normalt bliver brugt til ombygning og havearbejde, er midlertidigt på pause. Jeg har stadig ombygning på programmet, hvorimod havearbejdet får lov at vente på foråret nu. Da jeg samtidigt er ved at få nye gavle på huset, så må det være nok med ét projekt af gangen og derfor tog jeg om lørdagen cyklen på en umådelig dejlig runde i det gavmilde oktobervejr. Søndag var chaufførtjans for ungerne om formiddagen og da taxi kasketten var lagt på hylden skulle der ske noget.

Så jeg gjorde det usædvanlige at jeg pakkede min meget støvede fluestang (ja, jeg har altså sådan en) og kørte en tur ud i det blå med gedder for øje.

Den meget grundige læser, husker måske et indlæg for nogle år siden - da fiskede jeg også med flue... så det er ikke sådan at jeg kan drilles med at jeg er gået over på den mørke side, hvilket støvlaget på fluestangen også kunne bevidne, havde jeg da bare taget billede af det! Men det var blevet tid til at pudse formen af, for jeg ville gerne fiske og således befandt jeg mig udvadet og kastende med en line der vist havde set bedre dage. Jeg nåede frem til konklusionen at min udrustning vist nok var en 15-16 år gammel. 

Men jeg nåede så også frem til at de 15-16 år vist nok var forældelsesfristen, hvis jeg ville nå ud på mere end 20 meter. Det så ellers skidegodt ud, da min grønne line endelig skød perfekt gennem øjerne og strakte sig med fluen forrest i kast nummer 769. Men da jeg kom hjem og talte at 10 omgange på hjulet var lig med 2 meter... så kunne jeg godt se, at det kun var i min egen verden det så godt ud. Det var vist ikke så vældigt imponerende kast alligevel.

Det var helt sikkert derfor jeg ikke fangede noget. Kun jeg var imponeret af mine kast, men fiskene - hvis der overhovedet var nogen til stede - lod sig ikke overliste og således gik der et par timer med det, mens jeg fik vinket til alle mennesker med armene i mine tåbelige forsøg på at få den line strakt ud.

Ak ja... jeg ved sgu ikke lige om pengepungen er moden til nyt indkøb på en hobby jeg faktisk ikke rigtigt bedriver. Samtidigt var det en befrielse at komme ud og fiske, trods alt.

Og der er en eller anden klog der engang har sagt at det ikke er fangsten der er målet, men turen. Eller sådan var det måske ikke, men jeg er også ligeglad. Jeg var ude, jeg troede på det, det var fantastisk vejr og jeg er pisse god til at kaste med flue.

2022.10.16 Sæsonens første rav-tur

Vinden var i sydvest og det lugtede af gode gamle Trelleborg hjemme på matriklen. Sikkert ikke den duft byen vil markedføres under, men nu har jeg boet i denne kopi af det gamle Østberlin ganske længe og det eneste man er lykkedes med, er at bygge lidt flere nye huse, så min ovenstående sammenligning efterhånden står for fald. Men lugten... den er der ikke gjort ved.

"Velkommen til Trelleborg" og lugten af rådden tang. Nuvel, jeg er jo vant til duften og arbejder ikke med markedsføring, så for mig er lugten bare en indikation på vindens retning, når den sniger sig op i næseborene. Og mine næsebor trængte til en udrensning uanset lugt, for jeg havde lagt på knæ i flere timer og brugt både vinkelsliber samt hammer og mejsel for at bryde igennem betonlaget i huset. Alt det støv skulle blæses af og ud.

Og ud var det tid til, sammen med den tiltagende vind. Ikke at jeg troede på det, men lysten der driver værket fik mig i kysthabitten på kort tid og så stod jeg der og gloede på den rådne tang som lå i bræmmer flere meter ud. Besværlige forhold, men hey... jeg var ude og der var ingen i nærheden og så er det at tangbræmmer eller ej, så er der altid områder hvor alt det lette materiale samles og sådan et område skulle bare findes.

Således fandt de første små stykker vej til lommen. Turen var en fuldendt succes. Succes allerede da jeg kom ud, for solen skinnede lystigt og vinden til trods, var det ikke i nærheden af koldt. Tværtimod. Det var en 14-15 grader og her i midten af oktober er det ikke så ringe endda.

Jeg fik gået mine 10.000 skridt og på vej tilbage lå der et par stykker af det nordiske guld i lommen og ventede på at komme frem i lyset derhjemme. Det var en dejlig tur.

Bemærk at jeg ikke er negativ og omtaler den kommende vintertid... endnu... vintertiden som jeg hader helt vildt og som snart kommer og ødelægger al glæden ved en solskinsdag efter 17 en rum tid fremover. Men bare rolig... jeg skal nok fremavle et ualmindeligt surt opstød i dén retning snarest muligt! Muligvis krydret med endnu en ravtur.