onsdag den 21. august 2013

2013.08.21 På den igen

Ærligt, så lokkede fiskeriet fra dagen i forvejen, hvorfor jeg indfandt mig på revet noget før end dagen i forvejen. Naiv nok til at tro at det hele ville gentage sig. Det tror jeg såmænd også det ville have gjort, hvis ikke vinden var vendt og tiltaget.
På den anden side, så var netop vinddrejningen i særdeleshed så lækker, at havde jeg ikke troet på det i går, så var der alle grunde til at tro på det nu. Det så hammer lækkert ud og trods SV - altså med vind fra havet - så var temperaturen faldet en lille grad. Men samme sigt og nu med bølger.

Det ville måske lokke de store frem?
Et kludehug senere og en lille tyk havørred til afkrogning, kom et væsentlig anderledes hug. Omend det ikke kunne kaldes hårdt, så ihvertfald tungt. Men da en underlig halvtung fight var halvvejs mod sin afslutning, anede jeg at det ikke var mor havørred men noget andet, der havde hugget og så kom der en lyrtorsk op - kroget i ryggen. Øv... det skete faktisk i kastet efter jeg fik havørreden, så jeg troede jo liiige...

De næste 2 timer var ikke døde, men der kom ikke flere fisk op. Jeg havde derimod følgere og igen gik tankerne på de omgivelser jeg stod i. Igår var vandet roligt, mere klart og så var der sol. Alligevel gik fiskene til den. Idag var det mere havørred vejr - eller ihvertfald som jeg ville betegne som havørred vejr. Men nu fulgte de så efter istedet?
Jeg bliver vist aldrig helt klog på det der. Men det var en dejlig aften og måske lidt usædvanligt at stå og fryse her i august måned. Men det gjorde jeg til sidst, efter at have stået på samme plads i 3 lige timer og taget imod bølger og skvulp.

tirsdag den 20. august 2013

2013.08.20 Og så pludselig

Det var 2. dagen efter ferien og humøret måske ikke lige tip-top og derfor ej heller indrettet på fiskeri, men da jeg kørte over Øresundsbron og så vandet, bestemte jeg mig lige for at tage en tur langs kysten hjem og det så unægteligt godt ud. Sådan lidt "jeg-vil-gerne-fiske-efter-havørred-NU" agtigt. Så ordren om en hurtig afhentning af ungerne blev accepteret og efter et "hej hej" i døren, nu med kysthabitten på, så var jeg allerede ude igen, inden jeg overhovedet var hjemme. Det var effektivt. Jeg var på vej!

Den udsete plads var brun. Det er jeg også - men jeg skal så heller ikke fiskes. Jeg skal fiske, så det var videre til næste plads. Optaget til og med! Næste... tjaa... men jeg skal lige se den næste igen og så var det at jeg kom i tanke om knuden og mente det var en fejl ikke at have tænkt på den i første omgang.

Svedende stod jeg udvadet og havde ikke engang bundet en knude til gennemløberens krog. Som fiskefeberen kan gøre det af med en, når man pludselig er i gang. Knuden virkede til sidst og så måtte jeg tilsidesætte de fine fornemmelser om løse ender fra linen der burde være klippet af. Fiske - NU! Sagde jeg...

Der skete ikke rigtigt noget og jeg syntes ikke tiden var til alt for meget bytten rundt, men da jeg målte vandtemperaturen, bestemte jeg mig alligevel for at det måtte briste eller bære.
Det bar. Ikke fordi vandet var koldere eller bedre på den sidste plads, men det sagde bare skraldebang allerede efter et par kast og så havde jeg landet en flot tyk opgangsfisk, som blev genudsat. De er virkelig flotte, de opgangsfisk.. og tykke!

Jeg drog over revet, efter at have haft nogle mindre følgere og så kom der flere fisk. Først hapsede jeg en regnbueørred på knap 50 cm. som fulgte med hjem - de er jo ikke begrænset i længde og er desuden en trussel mod havørreden når den gyder.

Dernæst gik en temmelig pæn fisk fri af vandet foran mig - den huggede fejl da den fulgte med ind og forsvandt i nogle store hvirvler. Siden tog jeg 2 mindre blankfisk under målet. Filmede endda en fisk hoppe fri af vandet 2 gange og følgende at den hugger, men den film er for lang og fisken ikke vildt tydelig, så...

Det var en god aften på kysten.

I maven på regnbuen fandt jeg en ufatteligt stor mængde tanglopper. Det forklarer hvorfor den var så udspilet. Så kan jeg godt forstå den trængte til en bornholmer pil...

mandag den 19. august 2013

2013.08.13 Endnu mere torden

Jeg får ikke fisket, for jeg har ikke rigtigt fiske tid, syntes jeg. Men der er noget i luften; Torden og der kom en runde til. 

Én til, simpelthen. 

Lille byge, ikke mange lyn - men sjældent for mig med så mange muligheder for torden. Lækkert nok med endnu et billede i dagslys af et lyn til med...

torsdag den 8. august 2013

2013.08.08 Mere torden

Af vildt mærkelige årsager, uforklarlige grunde, tåbelige vejrkort, uforståelige vinde og hvad jeg ellers kan komme på, så sniger tordenvejr sig altid uden om Trelleborg. Jeg fatter simpelthen ikke forklaringen hertil. Det er uanset om det er varmetorden, der fra øst, nord eller vest, glider udenom eller deler sig når det kommer til byen (sket ofte) eller om det er koldfronter der kommer fra alle retninger og simpelthen opløses over os. Sågar når de enorme tordenvejr fra Tyskland er på vej over kontinentet og buldrer løs helt op til uden for byen... så stopper det.

Det skete f*ndme igen idag. Et mega uvejr lå syd for byen og faldt ikke sammen - det byggede op. Blev større og større og min lynpejler bippede virkelig meget, mens det konstant buldrede voldsomt i baggrunden. For hulen det blev vildt - troede jeg.

For hvad skete der? Det stoppede og stod nærmest stille. Regnen kom, tordenen kom ikke.
Jeg fatter det simpelthen ikke. Det er uvirkeligt og unaturligt.

Bilen kom igang og jeg kørte østover, hvor en lille flig af cellen så ud til at få landingstilladelse. Jeg endte på en lille holdeplads på en landevej og så åbenbarede himlen sig med lyn og regn. Helt vildt meget regn. Og lidt flere lyn. Det er ikke let i dagslys, regn og hårde vinde men jeg fik da et par billeder.
Efter uvejret... er det stadig lummert. Og Trelleborg fik 4,2 mm. I Abbekås, hvor jeg stod og fotograferede, var vejene under vand flere steder. Mærkeligt.

onsdag den 7. august 2013

2013.08.07 En lang pause der afløses af endnu en pause, eller hvad?

Det var ikke meningen at jeg skulle ud, for jeg gad faktisk ikke rigtigt. Lysten har været lidt væk og sammen med alt for mange plusgrader (men ingen klage over sommeren) så har jeg ikke været motiveret til at iføre mig et par tætsiddende waders og stå og fiske. Men så var der noget med vinden og da den vendte under min ferie, så blev det mere end overordentligt koldt på Sydkysten. Det lokkede fiskene af vandet og fiskere til vandet, hvor jeg desværre ikke var en af dem der var ude, for fiskene var endelig til stede i et omfang der drejer tankerne hen på en glad forårsdag og absolut ikke en højsommer dag i juli.
De store fisk blev nappet, men nu var min interesse vækket en smule og tankerne gik mere og mere på at iføre sig vadebukserne og alligevel stå der i det våde sommervarme flydende element.

Som sagt så gjort. Med Urban. Turen til vandet gik langsomt, for varmen var påtagelig! Men tempoet var kun nede indtil vi begge pludselig så en sildestime blive jagtet. Fiskene sprang fri af vandet flere gange og så glemte jeg alt om temperatur.
På rekord tid stod jeg udvadet og klar. Nu manglede fiskene bare at hugge, for tilstede, det var de. De hoppede, "head & tailede" og markerede sig flere gange. Fantastisk! Og det var ikke kun små fisk. Men der skete intet. Vandtemperaturen på 19 gr. fik mig på 2 tanker. Den ene at fiskene godt kan være i vandet i over 17 plus. Ikke at det var noget jeg ikke troede, men jeg har aldrig haft fiskeri i den temp. før. Den anden tanke gik på at de her fisk savnede noget vand.
De gik i en enorm cirkel og eftersom jeg stod i nærheden af en å, så var det ret tankevækkende at tro at de her fisk kun venter på at komme op i en å - snart! Det kunne, sammen med vandtemperaturen forklare deres manglede hug villighed. Men så var der de der sild der blev jagtet...
Sildene forblev sild - også de badende på stranden bag os - og vi tog hjem da mørket indfandt sig med mørke skyer der varslede nyt vejr.
Imorgen?