fredag den 7. februar 2025

2025.02.07 Fortryllende havørreder

Hvor fiskene i går ikke lagde noget mellem udi hug, fordi jeg slet og ret krogede alt jeg mærkede, så var det en forvandling til i dag. Det er sket før og vil ske igen, men i går hvor vandet var relativt stille, havde nordøstenvinden i dag for det første givet en stigning på en del centimeter og siden gik der en skrå sø ind, som havde farvet det kystnære brunt og gråt. Og så var det fuldt af tang.

Faktisk så meget at jeg udover at skulle vade længere ud også overvejede om det overhovedet var det værd. Jeg tog nogle kast, for lige at føle det af. Der var ikke løs tang længere ude, men det var besværligt og koldt fra kast nummer 1. Og så skete der intet. Jeg fiskede tilbage mod bilen, mens jeg kastede i den skrå medvind, men intet skete og til sidst gav jeg op. Eller næsten. For på vejen tilbage ligger der en form for badekar ud fra land. Det bliver en anelse dybere her og mangen en fisk har jeg taget netop her. De skrå bølger var bruset af indover det lille badekar og havet var en smule mere roligt lige i det område.

Skulle det lige have et kast, nu jeg alligevel var våd? 

Og så begyndte 2 timers magi. Men i modsætning til i går var fiskene, farven i vandet og bølgerne til trods, nu blevet sky i det. For at gøre de 2 timer korte, så havde jeg vanvittigt mange hug. Jeg havde følgere og så, så jeg endda fisk i overfladen mellem de brusende bølger. Jeg startede med tage en helt fantastisk flot blankfisk, som jeg desværre ikke lykkedes med nogle ordentlige billeder af. Siden mistede jeg 2 og så gik det ellers slag i slag, med vildt mange hug og da det hele sluttede var der kommet 7 til afkrogning.

Det burde, hvilket jeg altid siger, ellers havde været omvendt. At fiskene var lidt mere sky i går og gik til fadet i dag, men den kære fortryllende havørred overrasker mig gang på gang.

torsdag den 6. februar 2025

2025.02.06 Fisk på tid

Det var ved at være tid til en aftentur og dagen passede fint til en hurtig runde. Halvanden time, kunne havørreden få og det var det.

Og så var det at spørgsmålet om sommertid dukkede op igen. Ikke at jeg havde glemt det, men jeg kunne prædike det hver gang og så ville det drukne. Men da solen var gået ned og der ikke var mere lys tilbage, dukkede ønsket op. Fordi der var plads til flere. Flere timer og flere havørreder. Ikke at jeg var utilfreds, meeeen...

Jeg gik ned over strandengen og kunne se et mørkt hav. Det havde jeg ikke ventet, men hvad man om det når man sidder og arbejder de fleste lyse timer? Så jeg gik direkte i vandet. Med så lidt tid, var der ingen tid at spilde ved at gå videre, hvis nu det hele lignede kaffe. Men det var kun ved kanten jeg var blevet snydt og vel ude, kunne jeg ligeså godt begynde fiskeriet, som ikke startede specielt godt. Der skete ingenting den første halve time og jeg overvejede om jeg skulle prøve et andet sted, da min silling blev taget stenhårdt foran mig. En lille filur var oppe og blive befriet og et par kast efter skete det samme med yderligere en mindre havørred.

Så jeg vadede videre, da der alligevel var fisk på plads og så startede en time med god underholdning. Jeg havde ikke en eneste følger eller hug, som ikke følgende blev til fast fisk og således kunne jeg i tusmørket gå fra stranden igen med 10 blanke havørreder på samvittigheden og kun 2 mistede. Det bedste af det hele var at samtlige fisk havde hugget stenhårdt og så gjorde det intet at de 2 af dem var i fine størrelser der begge bød op med hver deres hårde fight. Den ene var konstant i luften, mens den anden ikke hoppede en eneste gang, men til gengæld tog line og i det hele taget var mega strid af fighte.

Det var en fornøjelig afterwork ved vandet til at klare hovedet og stramme overarmen lidt op.

lørdag den 1. februar 2025

2025.02.01 Vejr som sjældent set

Det er så moderne med klimasnak og katastrofe meldinger. Her er det bare en usædvanlig vinter. Det har til forskel fra de andre år, knapt stormet denne vinter. Der har heller ikke været meget frost. Faktisk har det været ret stille. Altså hvis ikke det har blæst. Men det er jo ikke storm.

Så det var ikke overraskende at havet lå silkeblødt hen, da jeg besluttede mig for at give det en time. At det tillige var spritklart var ej heller nogen overraskelse. Det var helt klart en bombarda dag, men den lå derhjemme og et øjeblik overvejede jeg om det overhovedet var værd at få våde waders.

Så jeg bestemte mig for at spotte fisk oppe fra stranden. Parret der kom forbi syntes det var lidt underligt jeg stod der i fuld mundering og bare gloede. Men de forstod hvad jeg mente, da jeg forklarede forehavendet og de kunne samtidigt meddele at der i løbet af dagen, som forventet, havde været fuldt med folk som var vadet ud her og der og allevegne. Selv kunne jeg på turen også konstatere indtil flere vadende, alle i vand til livet for at komme ud, ud, ud... 

Men da en fisk viste sig i overfladen forstod parret altså at det ikke kun handler om at trampe i. De gik videre og jeg fortsatte min overvågning. Så kom der en ny finne op. Nu skulle den have et kast og allerede i første forsøg, kom der et stød til min agn, så en hvirvel og kort efter endnu et stød. Det skete 3 gange over helt lavt vand, inden jeg kunne se fisken vende tæt på kanten.

Min jagt var lykkedes. Bedst med en kroget fisk, men det er også dejligt flabet at spotte fisk og få dem i gang. Men den var vist alene på plads, for siden skete der intet mere. Hverken i overfladen er i de mange tomme kast jeg tog.

Så jeg gik over strandengen på en anden plads med waders der kun var våde til skinnebenet. På turen syntes jeg de små dønninger så underligt gråbrune ud. Vel nede på plads blev erfaringen at det vitterligt var gråbrunt og stik mod min hensigt, måtte jeg vade længere og længere ud, for at vi visdom for at det blev ved at være grumset. Det var det og med lang næse stod jeg der og undrede mig. Hvor kom det fra? Det var jo helt stille?

Spidsen viste mig en smule nåde og åbenbarede lidt klarere vand og sørme.. i et af de første kast fik jeg en lille tæt på land som huggede stenhårdt og gav mig troen på mange flere. Men ak.. det var en stille time jeg havde lokket mig selv med på og da mørket sænkede sig, var den time trods alt givet godt ud.

søndag den 26. januar 2025

2025.01.26 Strejfere

Tanken strejfede mig da regnen dansede på bordet udenfor. Skulle man tage ud eller hvad skulle man? Javier havde skrevet og fået fisk. Det var ikke det bedste vand han var startet i, men det han var kommet til der i mod!! Jeg var egentlig tilfreds med livet i sofaen. Ikke fordi det er der jeg gider hænge, men der var sket det usædvanlige at ikke bare fruen men også ungerne var taget til kamp et sted uden for länet og dermed var jeg ... alene... og her var .... stille. Helt stille og fredfyldt

Og det trænger jeg faktisk også til nogle gange. Uden at skulle noget. Nogen steder.

Men et sted mellem siddesår og fiske-iver begav jeg mig afsted. For at erfare at Javier ikke stod på sin plads. Næh han var sgu ved at fiske hele revet af! Vadende til og med og det er altså ikke så tit jeg ser det, hvorfor jeg tog en hurtig rundering på det første rev, intet mærkede og satte mig i bilen for at køre, som det dovne svin jeg er, ned og komme ham i forkøbet.

Jeg gik i vandet og tog et par kast. Gik ned over revet og fiskede på kryds og tværs og havde faktisk perfekt vand foran mig, men der skete absolut intet. Vel nede ved slutningen gik jeg givetvis op og så at Javier havde fået samme tanke. Samtidigt var Nelsson kommet til og ham vil jeg meget gerne tale med. Men der var noget mærkeligt med Javiers måde at gå på. Og hans net hang også foran ham og det var faktisk først vel inde, at jeg så han havde en fisk med i det.

Så står man der. Hvor jeg var vadet ud, var Javier siden kommet til og der... midt i det hele, på siden af revet, var der kommet en strejfer på 2,9 kilo som havde ladet sig lokke af hans endegrej, mens jeg lystigt var gået videre over revet.

Det var dæleme en smuk januar fisk. Perfekt kondition, løse skæl og stor bred hale. Smukt!

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle dernæst. Jeg havde intet mærket og ville både gerne videre og samtidigt, med så perfekt vand, burde der komme flere forbi. Jeg blev ved pladsen. Javier tog et par kast til og kørte hjem og egentlig skulle jeg også hjem og lave mad, men jeg lykkedes at overliste 2 små, tabe 1 og så havde jeg en masse hug fra nogle små filurer som ikke rigtigt ville hugge igennem.

lørdag den 25. januar 2025

2025.01.25 På ravjagt

For din skyld Peter Alsen :-)

Der har været et par ture og så nogle stykker til. Men resultatet har ikke rigtigt været at skrive om som sådan. Siden har vejret artet sig således at jeg har skulle arbejde hver gang vinden har været god. Eller så har jeg arbejdet for meget og hele tiden. Det er vist det sidste.

Der er nogen der har 50 feriedage dels til gode og under optjening i år. Måske... ja, det skal jeg. Rav jagt på Fanø eller bare Vestkysten og så fiskeri og lidt andet.

Nå, men jeg havde endelig tid og desuden regnede det, så jeg var nok en af de få der var ude og ganske rigtigt, så var stranden tom for konkurrenter. Det vil sige, de havde faktisk været der.

Typisk mig, så er jeg aldrig i tide, men det er sådan set lige meget om jeg er der før stormen eller efter. Der er altid nogen der har været der først, hvordan det så end kan lade sig gøre. Men jeg var nu også tilfreds med at dedikere en dag efter rav og intet andet og jeg finder alligevel altid noget. Således gik jeg ned til den første bunke og kunne se ravpindelaget der var lagt på land. Gennemrodet.

Først et suk, siden fandt jeg rav. Det var ikke de store stykker, men der kom lidt i lommen indtil jeg indså at marodøren før mig ikke havde været grundig nok. Eller så havde han kun taget de store.

En fin og dyb rød klump på 13 gram kom også i lommen og så skete det... midt i noget gammelt tang og et sted jeg ikke normalt ville bruge tid, rullede et stort stykke rundt og så kan du satme tro der kom ninja over den, da nettet skød i vandet og løftede et stykke nordisk guld op på 49 gram. Tak for den!

søndag den 19. januar 2025

2025.01.19 Januar, en uopdragen måned

Januar er en uopdragen måned, når man kigger på fiske-vejrs-ønskerne. Det enten blæser, stormer, fryser, sner eller er tåget og kun engang i mellem, får man et lille glimt af solen, som vist nok de fleste længes efter på denne årstid.

Solen skulle komme frem, sagde vejrudsigten. I hvert fald da det var onsdag. Torsdag var de ikke helt så sikre og fredag var der en overskrift der gik på "tåge og dis og ingen plads til solen". Så kender man resultatet på forhånd ha ha

Men da jeg stod oppe ved bilen med en knurrende mave og kiggede på Javier der stod i vandet, kunne jeg altså se et stykke med blåt over mig. Måske man havde lidt held alligevel? Fiskedagene i januar er for mig korte og tit afbrudt af pauser. Det er koldt, fiskene er kolde - hvis de er hjemme -  og så skal man opsøge dem, fordi de ikke gider opsøge dig.

Så kom Javier ind fra revet. Han var også sulten og så sad vi der og tyggede håndmadder. Han var startet tidligere og havde overlistet et par havørreder på andre rev, inden han selv var blevet overlistet af nogle alt for nærgående fiskere, der fratog ham lysten til at fortsætte. Vandet var ellers helt perfekt på den forrige plads. Her, hvor vi mødtes, var det fint enkelte steder. Mest for grumset på andre. Selv var jeg i vildrede. Jeg savnede solen og en kyststrækning hvor vi kunne gå i fred. Vi drog dog til hver vores plads i minutterne efter. Jeg kom ned til noget mega grumset vand og kørte videre til anden plads hvor jeg kunne konstatere det samme. I mens Javier var ved at skrive en besked til mig om at vandet var rigtigt fint hvor han stod. 

Men det vidste jeg allerede, for jeg havde været lynhurtig i beslutningen og stod faktisk inde på stranden bag ham da han skrev.

Og så kunne min fiskedag på Sydkysten endelig begynde, men min affiskning af en ellers pæn strækning, var fuldkommen resultatløs og da jeg på vejen tilbage nærmede mig Javier, tænkte jeg at han også kom op til en snak. Men i stedet blev min januar døs afbrudt af et råb. Der var sket noget, men de små bølger i strandkanten lod mig ikke høre hvad der blev sagt, så vel ude i vandet, kunne jeg igen få lyd på og det handlede om en følger.

De der splitsekunder en lystfisker pludselig er om at gå fra tåge-koma til at være totalt spejder klar er der ikke mange der kan slå og allerede i første kast så jeg en mund åbne sig bag min Silling. Den kunne lige mærkes i stangen og så stod jeg og kiggede på hvirvler. Kastet efter skete det samme, men lige drilsk slog fisken til min agn og ellers ville de ikke rigtigt noget. Jeg måtte helt ned i tempo - lange spinstop og et forsøg på drilsk indspinning, inden jeg endelig krogede 2 filurer ovenpå hinanden.

Og så var festen forbi. Det tog 4 minutter og så var alt dødt igen.

Og så sad vi der på strandkanten. Jeg ville give den et forsøg mere, mens Javier syntes det kunne kaldes en dag og kørte hjem. Det var nok den bedste beslutning, for alene tilbage gav jeg den gas frem til halv fem men alt der skete var at jeg krogede endnu en lille filur og tabte 4 eller 5 der alle huggede vanvittigt forsigtigt. Det var helt kanon at være med til, men kostede også et par kolde tæer.

fredag den 3. januar 2025

2025.01.03 En gentagelse af i går, bortset fra...

.. at i går fangede vi fisk.

Javier og jeg talte om at tage ud i dag. Vi havde begge været østpå i hver vores bil i går og begge fået fisk og oplevet lovende forhold. Omkring forhold, så kan man sætte vejr foran og netop dét gjorde at vi lige mente vi skulle afvente til "det" var overstået, for meldingerne fra dem der formidler vejret havde nemlig advaret om en time med kaos om morgenen. Det fik de ret i.

Morgenen startede hårdt blæsende fra sydvestlige retninger. Endda temmelig hårdt og godt forudsagt af meteorologerne, så kom der en front straks efter 9. Den holdt ikke ved en time, men er du gal et vildt vejr det blev. Det sneede fuldstændigt vildt og indenfor 15 minutters white-out, var der sne overalt. 

Men det var så også det. Faktisk lidt overraskende vupti. Skyerne drev væk og på en time var landskabet forvandlet til det smukkeste i den nu strålende sol. At vejene så var noget værk at køre på er en anden sag, men vi kom frem til de østlige pladser og gik i gang med fiskeriet. Morgenens vind havde tilføjet lidt flere bølger, men ellers så det ud som i går da jeg kørte fra pladsen. Derfor var jeg sikker i troen at det her nok skulle give fisk. Men udover stive og frosne fingre, så skete der ikke noget.

Vi mødtes tilbage ved bilen og ville lige give spidsen en chance, men lige lidt hjalp det på fangsterne.

Lidt synd på en måde, at dagen ikke blev tilbragt mere med kameraet i hånden (ikke i panden...) for det var godt nok en flot dag igen, nu krydret med sneen. Men kulden gjorde også at den oppe-tid man havde, blev brugt i vandet for trods temperaturen var faldet til 5 grader, hvor det i går var 6 grader, så er det stadig formidabelt for årstiden. Men ak...

Igen gik tankerne på noget foder med klid og vitaminer. Og igen sad jeg med noget take-away på skødet da vi havde handlet mad. Omend... sådan en varm pizza var dæleme ikke at takke nej til, da jeg så menu-kortet i den helsekost butik vi var inde i. Eller så var det et pizzaria.

Nuvel, med maven proppet af en virkelig lækker pizza gik vi til værks på en ny plads. Atter engang stålsatte i troen og klar til at slås med hvilken størrelse havørred som helst.

Og så endte vi vores dag siddende på hver sin snedækkede sten og var lidt forbavsede i de frosne kinder. Ja, frosten havde været tilstede hele dagen og sad i øjerne på stangen, hjulet, jakken og hvor der nu ellers var vådt og vind-eksponeret. Men det var nu alligevel en dejlig dag ude med masser af frisk luft.

torsdag den 2. januar 2025

2025.01.02 Premieren

Så var det endelig tid til premieren for min del. Ikke fordi det er enormt stort for mig, men denne gang var det vitterligt længe siden jeg sidst var ude og fiske.

Og dagen i dag var simpelthen en af de bedste i meget lang tid. For det første kom Ajes forbi fordi han alligevel skulle have bilen til service og det er glædeligt at få besøg fra de hjemlige egne. Der ud over havde han taget alt det solskin med jeg kunne tænke mig, så efter lidt hyggesnak og de sidste rester kaffe, blev vi enige om at patruljere Sydkysten som jeg på forhånd havde dømt ude.

Dagen i forvejen havde det blæst med 20-22 sekundmeter siden Nytårsaften og vinden havde lagt på fra Sydvest. Det var fint så længe havet stod lavt, men i løbet af natten steg det til mindst 60 cm over og så ved man lis´som hvad klokken har slået. Men jeg håbede jo at tage fejl!

Det gjorde jeg ikke, så efter en runde fra vejen, satte vi kursen østpå. Dagens første plads åbenbarede sig med et helt uhørt flot vand og en sigtbarhed som var helt perfekt. Jeg var lidt overrasket, da jeg regnede med at det ville være grumset mere til, men selv da vi vadede ud blev det ved med at se fantastisk ud. Det skulle bare give fisk og fra første kast var jeg indhyllet i den magiske tåge, mens jeg indbildte mig at solen varmede mine kinder. Umådeligt fint vejr og så flot vand. Vi manglede bare en fisk eller 2!

Efter lidt fotografering på min vej til Anders, skulle jeg sætte kameraremmen tilbage over halsen med kun en hånd fri. Så jeg bestemte mig for at slynge den over hovedet, med det resultat at jeg bankede kanten af kameraet lige ind i panden. Det gjorde ikke specielt ondt, men Anders noterede min nye religion da jeg kom frem og så måtte jeg lige vaske det af. 

Fiskene udeblev og maven knurrede. Det var tid til at bytte plads, men det fik lige 5 minutter mere. 5 minutter jeg benyttede til at fange årets første og et par kast efter, årets anden blankfisk inden maven tog styringen med benene, der traskede op til bilen. Nytårsfortsættet der talte til mig, sagde noget med "sund mad, energirig kost, fibre, gode kulhydrater" og alt den slags. 

Siden kørte vi fra en tankstation med hver vores pølse fordi vi også kiggede på tiden og indså at skulle vi fiske mere og også drage tidligt hjem, fordi der var en bil færdig fra service, skulle vi handle nu. Både handle mad og handle hurtigt, så vi kunne nå lidt flere fisk.

Ajes sluttede dagen med at nappe en rigtig flot blankfisk, inden vi måtte drage hjem igen efter en lidt for kort tur til det østlige. Men sikke en dag. Sikke en fantastisk dejlig dag og utroligt lækkert vejr.