Dennis kom igen over og ville fiske. Men ved 10 tiden ville vinden være på sit højeste og stå ind med mindst 12 sekundmeter fra sydvest, hvorfor jeg syntes vi kunne skyde på aftalen, så da vi stod i vandet på vestsiden lidt efter 11 var planen at lade vinden aftage og når vi så mente at det var tid, bruge tiden på Sydkysten i gammel sø. Hvis det gik!
Jeg havde et hug ret så umiddelbart og lige efter stod Dennis med fisk på. Det gik efter planen, men fisken viste sig at være en enlig svale og sammen trampede vi ud på revet og ned på den anden side af revet. Der skete ikke mere trods vi ihærdigt kastede løs på det lange rev i de riges kvarter. Da vi fik nok af det og skulle til at forlade stedet, fik Dennis igen en fisk. En gnitrende blank havørred hoppede løs og gav ham en rigtigt god fight inden han til sidst kunne afkroge skønheden og genudsætte den.
Det gav blod på tanden, men fisken havde endnu engang været enlig på tur og til sidst vendte vi snuden mod bilen mens lavtrykkets bagside viste sig fra den mest spændende side. Vinden var nemlig taget af, vendt mere i vest og trak nu store dybe bygeskyer ned over, men endnu havde ingen ramt os.
Det timede vi godt! Som vi kom til bilen, begyndte det at vælte ned!
Sydkysten, der timerne forinden havde haft toppe på samtlige bølger, lå nu nærmest fladt hen. Det var bestemt ikke stille, men den gamle sø jeg havde håbet på... den fik jeg! Der var bare lige en bagside af medaljen som jeg havde tænkt på, men ikke lagt mest energi på at være nervøs over... tang! Formiddagens vind havde revet en masse tang løs og aktiveret alt det gamle, så vi ikke kunne fiske det lave vand af. Der ud over lå der også en bræmme længere ude, hvorfor vi måtte ud på det lidt dybere vand for at kunne kaste og på det dybe var der også gammel sø! Så det blev pludselig en water-robic tur hvor jeg flere gange blev skubbet ned fra stenene jeg prøvede at finde fodfæste på og samtidigt skete der intet. Ikke så meget som et hug eller andet. Hvilket jeg syntes var lidt mærkeligt.
Dennis var enig med mig i at prøve en anden plads inden dagen gik på hæld, men vi endte i nær ved samme forhold. Dog havde jeg heldet til at overliste en lille blank helt ude i et kast, inden tangen begyndte at hænge på line og krog. Vi gav den gas, men uanset hvor meget vi kastede var det ikke vores dag på kysten.
Dennis var tilfreds. Han havde fået årets største i timerne inden. Selv var jeg vildt skuffet. Sydkysten der ofte plejer at kunne kaste en del fisk af sig, viste sig igen fra den vindfølsomme side. Men vi havde en dejlig dag ude!
Havde glemt kameraet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar