2025.03.04 Træerne voksede...

... ikke ind i himlen. Faktisk så lå de næsten ned! Men det er kun fordi jeg ikke bor i Vestjylland at jeg syntes det blæste. Pointen var at det var ret besværligt fiskevejr. Vinden var taget til og havde taget et lille klik ned mod syd. Havet havde rejst sig lidt mere, vandet var steget og den kombination lukkede de fleste pladser. Men jeg fandt et sted det kunne gå her i syd. Faktisk så det endda godt ud, da jeg stod udvadet. Der var løs tang, men et par skridt til ud mod bølgerne, så var det klart med svæv.

Pludselig var jeg på jagt og ikke kun på fisketur i min miniferie. Men ak... jeg fiskede koncentreret, kastede de rigtige steder og ud til de sten der næsten altid holder fisk og søgte i det hele taget mit lille fiskbare åndehul grundigt af. 

Der skete ikke en skid. Jeg kiggede på havet. Havet sprøjtede en bølge tilbage mod mig. Og så endnu flere. Jeg måtte teste flere steder, nu jeg alligevel var våd. Og jeg fiskede... jeg kastede og kastede og tænkte at NU kommer der fisk. Men der kom ingen fisk og til sidst jeg sad jeg igen oppe ved bilen og spiste noget så sjældent som en småkage!

Da jeg havde gentaget ovenstående, undtaget det med småkagen, var dagen ved at være omme og den sidste halve time skulle selvfølgelig lige bruges på en strejfer. Men jeg havde drømt for meget. Jeg vovede også lidt for meget i min jagt på fisk. Havet var blevet ret så levende i den tiltagende vind, søerne overraskede mig med jævne og ujævne mellemrum og jeg turde faktisk ikke gå længere ud, selvom jeg kunne. Det var ikke en aldersting, men en sikkerhedsting fordi strømmen i vandet fra bølgerne ville feje mig langs kysten og ud. Jeg stod til lidt efter 18 på samme plads. Drømte om endnu et drømmehug. Blev skubbet tilbage mod land, våd og uden fisk og tænkte at man skal være ekstra glad for de der strejfere når de kommer. Det var jeg nu også stadig.

Men det kunne være der kom en til... drømmene fortsætter!