Men der var kun grumset inde ved land. Så snart jeg kom ud over det, havde vandet den fedeste farve og kun mindre søer rullede ind efter weekendens vind. Et øjeblik tænkte jeg at gå efter rav, men slog det hen fordi også dét er blevet yderst populært på mine kanter. Det kan knapt blæse en time, så kommer der indlæg til den store guldmedalje. Hvorfor skulle jeg i øvrigt lede efter rav... revet var tomt for andre fiskere, men viste det sig lidt senere, åbenbart også for fisk.
Måske havde jeg et hug, måske ikke. Men ingen følgere eller andet.
Indtil jeg alligevel fik en fisk på. Et tungt hug forplantede sig i stangen og en større fisk begyndte at rulle rundt og plaske med halen. Det kunne kun være en sortfisk! Den tog absolut ingen udløb og selvom jeg så en flot bred blank side i vandet, var det her ikke en blankfisk. Blankfisk hopper, tager line, opfører sig som sindssyge idioter og efterlader dig med en konstant nervøsitet for at krogholdet slipper. Her stod jeg med en sort fisk som havde blanke flanker og fik den kun langsomt og møjsommeligt ind.
Og så var den alligevel ikke sort.
Det var en vildt underligt fight det der. Fisken tog absolut intet line, hugget var dovent tungt og ellers pjaskede den rundt indtil den kom ind og til sidst kunne jeg løfte den op og fjerne krogen og ellers betragte den blanke skønhed det var. Det var dæleme uventet med så fin en havørred.
Desværre kunne jeg ikke få revet for mig selv efter det, for der kom 3 starutter ned og vadede direkte ud gennem det vand jeg havde fisket over. Ikke at de på nogen måde forstyrrede mig. Slet ikke. De holdt meget fint afstand og stod for sig selv. Men jeg havde ikke ænset mere efter den flotte dovne fisk og kørte derfor (næsten) hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar