Eller vind er nok for meget sagt. De der flag der så fint stod og blafrede måtte have været i en lokal brise, for vandet lå næsten fladt hen. Desuden stod der 4 skikkelser da jeg kom op over strandengen og det tøj jeg så hastigt havde kastet på, måtte pænt tages af igen og så kørte jeg videre til næste plads.
Nu var spørgsmålet.. havde dagens flotte vejr endelig rykket ved fiskene? Foråret ovenfor vandet er en ting, men i vandet går det længere tid og det venter jeg stadig på. Og der måtte jeg senere erfare at det stadig ikke var kommet.
De første kast blev lagt på det lave, men der var ligeså stille under overfladen som over og så bevægede jeg mig ellers ud af og fik dækket mere og mere af revet. Men der dødt. Nærmest uhyggeligt stille. Den periode er ikke ny for mig, men jeg kan aldrig lade være at tænke hvor filen de fisk forsvinder hen eller hvad der sker. For at ære den flotte aften, var det bestemt at fiskeriet skulle stå på indtil det var mørkt. Det var også behageligt vejr kontra gårddagens frost. Men hvor meget jeg end håbede på det, så endte jeg til sidst med at have vadet rev ud, rev op, rev ned og rev ind i min jagt på lykken og intet var stadig sket.
Indtil jeg fandt et lille hul i revet hvor Javier forleden havde overlistet en 3 kilos. Og så startede min aftenvagt som børnepasser. Havet gik fra at være helt dødt, til at være spil-levende inde i det lille hul. Jeg havde en halv time tilbage af dagen og pludselig var der børnehave action for alle pengene. Jeg havde masser af hug og mindst 6 gange 2 følgere af gangen og ellers også rigeligt med følgere og da mørket havde sænket sig, var dagen endt med 5 små filurer til afkrogning uden at der havde været antydning til større fisk mellem dem. Det var sjovt nok, selvom det ikke var de fisk jeg gik efter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar