Vinden passede. Fredningen var ophørt (altså på Måkläppen!) og jeg tænkte at der måtte være lidt småbidder tilbage til en gammel mand, som skal arbejde hele tiden og ikke havde tid at storme ud den 1. november om natten. Det havde min ven - som er ung og frisk i kroppen og tilbragte 4 timer om natten ude på Måkläppen. Han hev sammenlagt omkring 200 gram hjem og det nev lidt i fingrene, for hvem fanden havde ikke lyst til at stå og lede efter guld - men med tanke på nattesøvnen, så ville de mange timer ved vandet med en lommelygte nok udslette enhver retfærdig indsats på arbejdet dagen efter.
Så jeg måtte vente til i dag... og håbe på at der var efterladt lidt krummer.
Jeg fandt i alt 85 krummer. Eller 7 af dem var da nogen som burde være hjembragt af de altid tilstedeværende proffer - men jeg var glad. 69 gram og det største på 18 gram, som udover at være flot klart, endda indholdt en lille flue af en art.
Udmærket tur trods alt, for en der ikke havde forventet det store.