Gad vide hvordan sæsonen bliver? Foråret? Sommeren? Året i år var helt sensationelt på en masse områder. Jeg var mest fascineret af hvordan vi havde en relativ normal vinter frem til februar hvor kulden langsomt brød igennem, for at lukke ethvert spirende forårshåb i marts, da kulden for alvor bed sig fast og ikke skyndede på mine ellers så gode forårsfornemmelser om et par blanke salmo truttaer der bød op til fight i det lunere og mere føderige hav, som april og maj ville nærme sig.
For så gik kølige april med spæde forsøg på at varme vandet op og der kom endelig lidt gang i fiskene da temperaturen hen mod slutningen af måneden langt om længe kom op i hele 10 grader!
Maj bød på de sædvanlige sataner der aldrig giver op. Man opfisker tobis, torsk og hvad ved jeg, men hornfiskene... de kommer i uhyggelige stimer. Altid. Desværre. Desværre kan jeg også sige om fiskeriet, for med maj og de klamme horn, kom der en utrolig varme der ingen ende ville tage før hen i august måned.
Sikke en sæson... men mens al frosten lagde sig og alt det ovenfor skete, fik jeg fixet førstesalen på huset og henne i juli måned, kunne jeg lægge de sidste hænder på projektet og næsten lukke det. Endnu mangler jeg at lave lidt småting, men de er på vej / i gang og nu skal jeg spare op til næste projekt; Have og badeværelser. Og så også lige førstesalen på garagen, som skal have samme tur som førstesalen på huset, men som er lidt mindre og samtidigt "bare" skal bygges om uden bad og værelser mv.
Ak ja... projekter er der nok af, men det skal ikke være dem der sætter stop for fiskesæsonen 2019 de første måneder, så jeg håber at vejret vil kysten og fiskene, for ud kommer jeg i så fald.
Med ønsket om et godt nytår og på gensyn i det nye :-)
Årets fiskestatistik:
12 ture
12 havørreder - alle var blanke
2 ufrivilligt "genudsat"
1 mistet OLR wobler der ligger nede på Møn og venter på en storm
111 stykker nordisk guld på diverse fiske- og rav ture.
Årets vejrstatistik:
69 frostdage, heraf 14 frostdøgn
3 mindre tordenvejr - og så ovenpå dén sommer... suk
44 sommerdage, heraf 5 tropedage
Regn
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||