2022.06.21 Årets længste dag - officielt set og ikke bare en kedelig af slagsen

Så blev det midsommer og officielt dermed årets længste dag. Hvorfor ikke fiske igen, da der tydeligtvis var fisk i vandet i går, samt en fremragende temperatur. Stefan var enig og sammen drog vi ud, dog startende på andre pladser først.

Stanken fra den rådne tang ovenpå en dag med fuld sol, står i særdeles skarp kontrast til den smukke kystplads. Vandet er i bevægelse ovenpå en dag med let vind fra vest og nordvest og temperaturen er stadig nede i det acceptable omend netop vind og sol her på pladsen, har sørget for let grumset vand og en højere temperatur end forventet. Og så er der stanken.

Jeg ved godt jeg tit skriver om den "liflige" duft af tang, hvadenten det er på en kold januar dag når ravjagten er i gang eller i sommernatten, når jagten på havørreden er i gang. Men i dag var den koncentreret. Den skar nærmest i næsen og fik hvert næsehår til at trække sig sammen. Næsten for meget af det gode og efter en halv time på pladsen, hvor 4 andre fiskere siden syntes de også skulle være, kunne rådden tang og trængsel få lov at passe sig selv.

Og så stod vi på pladsen fra i går igen i håbet om at der fandtes lidt bedre sølvstykker til rådighed i dag. Vandet var endda nede i 13 grader og så endnu bedre ud. Men en hurtig tur over revet, afslørede ikke andet end de hoppeglade små årsyngel. Stefan (mis)lykkedes at fange en af dem og var på den måde glad for en fangst, men nu måtte der godt komme en tobisjæger. I det mindste måtte en af dem gerne hoppe eller følge efter for lige at tænde håbet.

Men vores senere ankomst var nytteløs. Det var heller ikke frem til 22.30 tiden vi kunne få indfriet forventningerne om en tyk sommerørred på denne lettilgængelige plads og Stefan ville ikke høre tale om pladsbytte, fordi hans knæ ikke tillader at kravle på sten i en sen aftentime. Det var egentlig også en ok undskyldning for mig, nu der var endnu arbejdsdag et par timer inde i den nye dag, så vi blev i troen på vores rev, hvilket ikke førte mere med sig.

2022.06.20 Så fik jeg fri!

Nu var det ikke lysten der manglede, men tiden - men den kom så endelig til mig, som jeg havde lovet og talt om for dette år; Mere fiskeri over sommeren.

Og så er det et horn der hugger i første kast. Det var ikke nogle pæne ord der røg ud af munden på mig lige dér, som jeg netop var kommet ud på revet. Andet kast gav også hug og så sad der fisk på, som jeg først troede var et horn, men som siden viste sig at være det jeg kom efter. Eller der var cirka en halv meter til forskel på ønsket størrelse, men en havørred var det. Faktisk viste det sig at der var mange havørreder og for at være helt præcis, så var det årsyngel. Altså dem der er kommet ud af åen i år. Små og ufatteligt smukke skabninger med bløde finner, blød mund og næsten lidt nuser agtige. Nu ikke tro at jeg stod og krammede dem. Næh... de blev genudsat uden at forlade vandet og uden at blive rørt, men de er virkelig smukke de helt små. Og grådige...

Ynglen hoppede og pjaskede lidt her og der og huggede når wobleren kom forbi. Jeg prøvede at kaste forbi dem og undgå dem, men det blev til 6 i alt, samt nogle tabte.

Der ud over så Stefan, der senere kom til, og jeg ikke noget som helst til dem vi fiskede efter. Vi var måske også startet lidt for tidligt, med tanke på årstiden. Det er gerne fiskeri efter 20 der plejer at fungere bedst, men det ved jeg ikke når jeg ikke er ude. Så næste tur skal vel planlægges på de lidt mere sædvanlige tidspunkter hen mod aften.

Uanset... så var vandet 14 grader og dermed helt perfekt til fortsat sommerfiskeri. Men der kunne nu godt have været en rigtig havørred eller 2 på plads. Men så må vi tage dem næste gang.

2022.06.14 Klokken slår og slår, tiden går og går ... jeg fisked´ ikke i går

Det var en fisketur der blev ved snakken. En form for net-fiskeri kunne man næsten kalde det. Men jeg ville ud og så ville benene ikke med. Sådan er det når ens kampform ikke rimer på kamp og formen mest har noget med bagning at gøre. Men jeg må også gerne være lidt slidt ovenpå et par rivende dage med et større udendørs go-kart grandprix, sådan noget bubblefodbold over en time, som virkelig fik revet mig rundt og ikke mindst et faldskærmshop som givetvis ikke var fysisk belastende, men...

Så fisketuren blev ved snakken. Men når jeg laver det her indlæg er det for at ruske op i mig selv og komme afsted. Har du kigget udenfor? Det er jo ikke sommer endnu. Det er overskyet med behagelige dage og lidt regn her og der. Vinden er måske lidt ærgerlig, men vandtemperaturen ligger kun på en 12-14 grader hvilket er helt kanon. Og nu er de der lortehorn snart helt væk, da jeg har hørt lidt fra vennerne som har været ude. De har set dem, fanget enkelte, men ellers ikke det der vanvittige 200 på 200 kast show, som jeg stod model til, en gang i starten af maj da jeg endegyldigt lukkede foråret.

Så hvad venter jeg på?

Måske at jeg får fri...