Stanken fra den rådne tang ovenpå en dag med fuld sol, står i særdeles skarp kontrast til den smukke kystplads. Vandet er i bevægelse ovenpå en dag med let vind fra vest og nordvest og temperaturen er stadig nede i det acceptable omend netop vind og sol her på pladsen, har sørget for let grumset vand og en højere temperatur end forventet. Og så er der stanken.
Jeg ved godt jeg tit skriver om den "liflige" duft af tang, hvadenten det er på en kold januar dag når ravjagten er i gang eller i sommernatten, når jagten på havørreden er i gang. Men i dag var den koncentreret. Den skar nærmest i næsen og fik hvert næsehår til at trække sig sammen. Næsten for meget af det gode og efter en halv time på pladsen, hvor 4 andre fiskere siden syntes de også skulle være, kunne rådden tang og trængsel få lov at passe sig selv.
Og så stod vi på pladsen fra i går igen i håbet om at der fandtes lidt bedre sølvstykker til rådighed i dag. Vandet var endda nede i 13 grader og så endnu bedre ud. Men en hurtig tur over revet, afslørede ikke andet end de hoppeglade små årsyngel. Stefan (mis)lykkedes at fange en af dem og var på den måde glad for en fangst, men nu måtte der godt komme en tobisjæger. I det mindste måtte en af dem gerne hoppe eller følge efter for lige at tænde håbet.Men vores senere ankomst var nytteløs. Det var heller ikke frem til 22.30 tiden vi kunne få indfriet forventningerne om en tyk sommerørred på denne lettilgængelige plads og Stefan ville ikke høre tale om pladsbytte, fordi hans knæ ikke tillader at kravle på sten i en sen aftentime. Det var egentlig også en ok undskyldning for mig, nu der var endnu arbejdsdag et par timer inde i den nye dag, så vi blev i troen på vores rev, hvilket ikke førte mere med sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar