Og så er det et horn der hugger i første kast. Det var ikke nogle pæne ord der røg ud af munden på mig lige dér, som jeg netop var kommet ud på revet. Andet kast gav også hug og så sad der fisk på, som jeg først troede var et horn, men som siden viste sig at være det jeg kom efter. Eller der var cirka en halv meter til forskel på ønsket størrelse, men en havørred var det. Faktisk viste det sig at der var mange havørreder og for at være helt præcis, så var det årsyngel. Altså dem der er kommet ud af åen i år. Små og ufatteligt smukke skabninger med bløde finner, blød mund og næsten lidt nuser agtige. Nu ikke tro at jeg stod og krammede dem. Næh... de blev genudsat uden at forlade vandet og uden at blive rørt, men de er virkelig smukke de helt små. Og grådige...
Der ud over så Stefan, der senere kom til, og jeg ikke noget som helst til dem vi fiskede efter. Vi var måske også startet lidt for tidligt, med tanke på årstiden. Det er gerne fiskeri efter 20 der plejer at fungere bedst, men det ved jeg ikke når jeg ikke er ude. Så næste tur skal vel planlægges på de lidt mere sædvanlige tidspunkter hen mod aften.
Uanset... så var vandet 14 grader og dermed helt perfekt til fortsat sommerfiskeri. Men der kunne nu godt have været en rigtig havørred eller 2 på plads. Men så må vi tage dem næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar