søndag den 28. juni 2015

2015.06.28 Havørredfiskeriet - Det fungerer stadig!

Som tidligere skrevet, har jeg ikke tidligere været ude i juni og haft specielt godt fiskeri midt på dagen. Det har ofte været vejret og temperaturen, der har bestemt det. Men i år hører vist til undtagelserne.

14 grader midt på eftermiddagen i juni og så sad jeg der med fisk på. Fisk på min nye OLR wobler og mit nye Stella hjul. Kræs :-)
At det siden viste sig at det gode hug og det umiddelbare hårde udløb, skyldtes at jeg havde kroget havørreden lige i gattet, er en anden ting. Sikke en grej premiere. Og sikke et held for fisken at linen holdt, for krogen sad på tværs af gattet og havde dermed lukket af.
Det gav et mindre grin derude på det smaragdgrønne ocean, hvor jeg helt alene sad med mine havørreder. Ihvertfald kortvarigt, for i næste øjeblik susede Henrik forbi med el-motoren på max effekt og siden kom Javier til, der havde fisket starten af revet af.

3 drenge på tur, midt på dagen i slutningen af juni. Grillen var linet op inde på stranden og vi kunne nå et par timer, inden der skulle håndteres "Beer can burgers" og en omgang "Atomic buffalo turds" til forret... og for lige at krone måltidet, rabarber tærte til dessert. Kom ikke her du!

Min fejlkrogede fisk, blev afløst af en korrekt kroget undermåler, der blev fulgt af endnu en undermåler. Her midt på dagen - vil jeg gerne gentage. Jeg havde også et par hug og nogle følgere, hvoraf den ene var i pænere størrelsesorden og så dukkede også sælen op, som jeg en dag har en forhåbning om, er så nysgerrig at den kommer meget tæt på kajakken. Det må alligevel være lidt hyggeligt at hilse på en af de effektive, der skider på om det er godt vejr eller "ikke havørred" vejr.

Kajakkerne gik i land. Grillen kom igang. Og Edvin, Henriks søn, der fiskede fra land, kom til og så sulten ud. Maden bredte en utroligt dejlig duft langs kysten og vi fik lange blikke fra de andre natur-elskere og fiskere, der kom forbi. Det er vel egentlig heller ikke så sædvanligt at møde et par gutter der står i deres tørdragter og griller store fyldte bøffer.

Hvilket velbehag at fylde maven på denne plads. Og så sluttede vi lige af med frisklavet rabarbertærte. Der var egentlig ikke plads, men mad der er godt, får alligevel altid plads. Det kender du nok?

Tilbage i kajakken, blev sædet sat lidt tilbage, for at mindske presset på maven. Revet afsøgt og affisket igen, men der var ikke rigtigt liv nogen steder. Javier meddelte at han havde fået 2 mindre, men at der kun lige havde været kortvarigt gang i den og så gik resten af aftenen frem til 22:30 uden fisk. Måske fordi vinden under middagen var vendt til ren syd og dermed fik sendt en del varmere vand ind? Ihvertfald var vandet mærkbart varmere om aftenen.

Uanset, endnu en dejlig dag i kajakken.

tirsdag den 23. juni 2015

2015.06.23 Sankt Javier og hellig Anders

Vandet er stadig koldt.

Det var min røv også, men det var af at stå i vandet. Så da Javier kom fra arbejde og jeg havde lagt 2 timer på et ledigt rev - de andre rev var optaget - så foreslog jeg at vi prøvede noget nyt, nu jeg intet havde oplevet her og alligevel trængte til at få varmen i den del af kroppen der lå syd for navlen.

Ok, SÅ koldt var det heller ikke, men det kunne mærkes! Vi snakkede længe om hans fangst forleden og fandt først en ny plads ved 22 tiden. Galant som jeg er (!) lod jeg Javier gå først ud og selvfølgelig får han fisk på i andet kast. Er det typisk eller er han bare god? Han er god. Han er skidegod og meget passende på denne dag, kunne han få et nyt navn med en nu 3,6 kg´s sommerfisk i nettet.

Fantastisk. Man kan ikke være sur, for det er sgu da fedt når fiskeriet bare kører og jeg ved at det nogle gange kun er marginalerne der er på spil - men dermed tager jeg ikke noget fra Javier. Sankt Javier. Han er god. Punkt. Slut!

Vi fiskede videre og begge havde vi hug og stød i blinket, men fiskene var - denne mørke aften til trods - ikke så lette at tale med alligevel.

Indtil det huggede hårdt på kort line. En blank fisk kastede sig fri af vandet og jeg så straks at den var pæn. Hop igen... IGEN... og jeg forventede næsten af OLR Wobler kom for sig og fisk for sig, men fisken svømmede så istedet mod mig. Jeg havde den i løbet af øjeblik inde på under 2 meters afstand og kunne have nettet den allerede der, hvis jeg havde net med. Hvad fanden skete der? Den skulle jo gå amok. Tage udløb. Lange udløb. Vride og rulle sig rundt og hvad ved jeg af galenskaber, som skulle gøre at jeg nervøst stod og tabte min blankfisk flere gange i tankerne - men fisken... den gik bare rundt om mig og så pludselig hoppede den fri af vandet og mod mig. Den landede i et ordentlig plask ved mine ben og jeg undrede om det var en retarderet ørred der var på eller hvad årsagen var til dens opførsel, for den manglede intet i størrelse og øjeblikke efter kunne jeg håndtaile hvad der umiddelbart var en perfekt blankfisk efter en hård, men vildt mærkelig kort fight.

I pandelampens skær undersøgte jeg fisken da jeg kom nærmere land. Jeg tror faktisk jeg stod med en blank nedgænger i hånden. En nedgænger i fuld sølvdragt, altså med løse skæl, men som ikke var kommet sig over legen i tykkelsen idet fisken ikke var så fed som forventlig i den størrelse. Den var alligevel over 70 cm lang. Finnerne perfekte. Siderne ligeså perfekte, men formen var slank. Jeg valgte at genudsætte fisken og stod med en god fornemmelse i maven, da jeg så den store fisk glide over tangen til dybere vand i pandelampernes skær.

Der skete ikke mere resten af aftenen og vi kunne tage mætte hjem - Hellig Anders og Sankt Javier...

mandag den 22. juni 2015

2015.06.22 Hvor nattesøvnen starter for visse...

... starter fiskeriet for andre.

MEN på grund af træthed, alderdom og diverse andre undskyldninger eller skavanker, undlod jeg fiskeri på årets længste dag, hvilket siden viste sig at være dumt.
For selvfølgelig skulle Javier lige ud og brillerede med en underskøn sommerørred på 4,8 kg. som gav ham en formidabel fight. Jeg siger ikke jeg havde fanget den, men det føles altid surt at være blevet hjemme, en dag en af de store gik til biddet. Chancen kunne jo have være til min fordel, men det var Javiers fortjeneste at løbe med det formidable fiskeri.

Så jeg troppede op dagen efter og tror du at jeg gik på samme rev, tager du fejl. Jeg tog et par nabo rev længere østpå og havde et formidabelt vejr at fiske i. Let grums i vandet, sydøstlig vind og overskyet med svag regn. Lettere lummert ovenpå, koldt nede i. Perfekt og det tog også kun 10 minutter før jeg havde noget der strammede linen op - mens jeg faktisk var igang med at kigge på hjulet. En fisk havde taget blinket i nedslaget og alle ord om tilslag eller hug og modhug, var længe væk, såvel som også fisken var det. Hvad fanden var det for en mærkelig måde at bide på? Dødt blink, på vej mod bunden, virkede ikke så seriøst.

Der skete ikke mere, længe. Det vil sige; Vinden tog til, søen blev grov og med hvide gæs længere ude og aftenfiskeriet der var planlagt, ville mit fiskeri ende før tid, idet jeg foretrækker lidt mindre sø når det er mørkt. Dels fordi jeg tror lidt mere på det - mest fordi det føles mere trygt, med mere roligt vand i mørket. Jeg holdt ud og en fisk fandt atter en gang vej til mit blink. Den kunne ikke hugge rent og jeg måtte se en sølvside vende i bølgerne længere ude, inden det sidste fjernlys forsvandt og kun tusmørket var tilbage. Jeg var faktisk knækket. Knækket og ked af at jeg igen stod her og kastede som en gal og så var fiskene væk, mens andre - føltes det et øjeblik som - bare gik ned og kranede store fisk. Men jeg skal ikke klage over min sæson. Den har været god!

Med det i tankerne tog jeg fra vandet og satte mig i bilen uden at have fået fisk.

Og så stoppede jeg alligevel på vej hjem for at kaste på et nemt tilgængeligt rev, der ligger lige ved parkeringen. Hvorfor tog jeg ikke bare hjem for at sove. Klokken var 23 og jeg var træt med træt på...

Søen gik også her, men hvad den forrige plads ikke kunne byde på - fik jeg hurtigt her. Uklart vand og fisk. Den huggede faktisk i første kast og om det var samme eller en anden fisk i næste, ved jeg ikke. Men jeg fik endelig en trind og gudesmuk storplettet blankfisk over målet som blev genudsat efter en god fight. Dagen var reddet og jeg håbede på flere - men de kom ikke, kan jeg afsløre med det samme. Til gengæld skete der noget jeg ikke har set længe og det var en masse fisk der begyndte at hoppe fri af vandet. Pludselig var der liv over det hele og samtidigt som vinden forsvandt, var det lidt nemmere at følge med i hvad der skete. Ingen store fisk, men mange til gengæld. Hop her og der og alle vegne og så lidt hug. Fedt at opleve, men til sidst måtte jeg hjem, for at få lidt fortjent søvn.

lørdag den 20. juni 2015

2015.06.20 En dejlig dag på havet

Med tankerne på de sidste par ture, hvor fiskeriet har været ret så dødt efter mørkets frembrud, var det nærliggende at tage en tur ud midt på dagen, nu vandet var skidekoldt og vind og vejr, ville arte sig til vores fordel. Ikke så meget sol, men derimod skyer og regn.

Men Javier og jeg startede med at sidde på land og lade regnen vælte ned, for jeg havde nemlig lige fisket området af, da skyerne i baggrunden lod høre fra sig og det er ikke tordenen jeg frygter, men de kraftige vindstød, hvorfor jeg søgte mod land, netop som Javier var ankommet.

Da vi kom på vandet igen, var det til utroligt smukke forhold. Let grumset vand, kystnært og utroligt klart længere ude. Det sidste nød jeg af senere på dagen, da fiskeriet overhovedet ikke artede sig efter vores forventninger. Vi fiskede alle de små sten rev af. Og dem længere ude. Kastede og kastede og drev længere og længere ud, væk, fra hinanden, mod hinanden og der skete bare intet. Fiskene var væk og det samme var pludselig vinden. Alt blev stille, udover lidt motorstøj fra vejen i nærheden. Vandoverfladen var kun bulet af lidt gammel sø, ellers lå alt pludselig stille... lige indtil en havørred, af alle tidspunkter bestemte sig for at nappe blinket og stryge til vejrs i et mægtigt hop. Lige som det skulle være! Efter en super fight, der nok skyldtes at krogen sad i underkæben uden på munden, kunne jeg genudsætte en smuk blankfisk med en utroligt flot sort markering på den lyse halefinne. Det har jeg ikke set så markant før - men flot ser det ud!

Javier meldte også han om en fisk og vi troede på det, men intet mere skete.

Jeg tog en tur til havs og sejlede lidt rundt på må og få, for både at opdage og erfare og den slags. Så gik der lidt tid med det og flot er det på 4-5 meter vand, trods der kun er sandbund, når solen er på.

Vinden tog til, vandet grumsede lidt til igen og det sidste rev fik besøg. Her har jeg mange gange kastet i vintermånederne og fået fisk. Jeg har også fået sommerfisk her og til med efterårsfisk. De burde med andre ord være her og nu hvor det hele spillede i den dejlige aften, kunne jeg sagtens have krydret dagen med en 6 kilos pragtørred. Men det må blive i tankerne endnu. Der var ingen fisk og vi drog hjem ovenpå en dejlig dag på havet.

torsdag den 18. juni 2015

2015.06.18 Midsommar - med smag af april

Jeg havde egentlig ikke tankerne på en kysttur, fordi vejret har været blæsende fra forkerte retninger i 2 dage og fordi vandet er steget en del (20 cm), set med Sydkystens øjne. Ergo måtte der være en del tang i vandet men da Javier skrev at han havde fået 2 i de første kast, blev jeg først overrasket - og siden ikke - da jeg troppede op. Vandet var nemlig blevet uroligt på grund af en ret så tiltagende vind og på den halve time han havde stået der, var det let farvede vand samtidigt blevet fyldt med det der mærkelig tang der klistrer på alt og gjorde blinkets gang helt umulig.

Det er lige om at kende sin besøgstid! Vi kørte videre i håbet om bedre forhold, troede vi fandt det, men måtte skuffede træde af vandet efter kun 10 minutter med samme forhold som vi kom fra.

Rådne dyr var gode, for jeg var ikke helt opsat på videre kørsel da jeg både var træt og ikke rigtigt troede på det, trods Javiers fisk. Men nu var vi ude og så var vandet faktisk ret så koldt gennem de åndbare - så måske rundt om hjørnet?

Endelig en plads med fiskbart vand. Fiskbart koldt vand, skal tillægges. Vi stod i modsatte forhold, af hvad vi kom fra, med en rolig havoverflade og relativt klart vand og havde "Midsommar fest" i fokus for fredagen og det var 11 grader i vandet. 11 grader i midten af juni. Det er en fiskesommer - ikke en badesommer.

Allerede i de første kast fik jeg fisk og dem var der åbenbart mange af. Mange små, men de store kommer også forbi. En anden dag.

Så jeg havde en 6 følgere, lidt hug og pillen ved blinket og intet af det pegede i retning af horn. Og da jeg tog fra vandet havde 3 flotte blankfisk været oppe og hilse på. Nu skulle jeg op og have varmen i bilen, ovenpå en heftig regnbyge og den kolde vind. Det er da midsommer med smag af april.

tirsdag den 16. juni 2015

2015.06.16 Nye veje

Der er i dagens løb indløbet rapporter om fisk lidt her og der fra og selv kan jeg sidde og se på endnu en fisketur, der igen ikke gav mig andet end en undermåler.

Hvor er fiskene henne for mig? Jeg må søge nye veje, for jeg affiskede 2 pladser - begge nogle lange rev, mere eller mindre fra ende til anden og brugte koncentreret 4 timer på det og eftersom det kun resulterede i 1 fisk må jeg gøre noget forkert eller søge de forkerte steder.

Ergo skal der søges nye veje.
Nej... jeg skal ikke til at fluefiske. Rolig nu!

søndag den 14. juni 2015

2015.06.14 Fra 17 til 13 på 3 km.

Weekendens vejr bød på varme. En del endda, for sådan en som jeg. Jeg syntes at 20 grader er super varmt og rigeligt. Jeg går jo alligevel altid i shorts, når ikke lige jeg er på arbejde...
Så med varmen i luften, kom givetvis også varmen i vandet. Øv bøv og sure tæer. Og da det udlovede voldsomme uvejr som alle advarede mod - og som selvfølgelig ikke blev til en hujende hatfis - så vendte vinden i det mindste til det rigtige hjørne i fiske sammenhæng igen.

Så jeg daffede ud da tiden var til det, men blev overrasket mødt af 17 grader og ingen fisk på det første rev. Det blev ellers affisket 2 gange og tilbage igen, men uden resultat, så jeg tænkte mere på morgendagens fiskeri fremfor hvad jeg ellers kunne prøve. Hvis ikke lige hjørnet måske holdt fisk - nu vinden var vendt?

Hjørnet, eller nærmere krogen, holdt fisk og koldt vand. Faktisk 4 grader lavere end den første plads og det bare på 3 km. Så stor forskel! Jeg fandt ud på revet, jeg egentlig ikke kender så godt og fik hurtigt en blank under målet. Den var kroget så ærgerligt at jeg 5 minutter efter genudsætningen måtte se den ligge med bugen i vejret, død. Det gjorde faktisk lidt ondt, selvom det er en del af gamet.
Med de bløde værdier på plads, var det derfor ikke passende at fange et horn lige efter, som skabte sig værre end alle andres børn i supermarkedet og hovedet var da også tæt på at skilles fra kroppen, indtil hornfisken tog en snurre pause og krogen - til dens held - kunne løsnes uden yderligere vold.

Min tro på projektet var intakt og jeg jagtede fiskene over revet, østpå. Ingen kontakter, men masser af sten og tang. Ud på revet og kaste af. Så fik jeg en blank til. Det hjalp på humøret, for nu kom de store vel? Men de store blev væk og det må jeg også hellere blive i morgen, for jeg er ved at være lidt flad. Men i overmorgen! Så skal de jagtes igen :-)

fredag den 12. juni 2015

2015.06.12 En stille aften

Desværre kunne Kasper ikke gøre mig selskab denne aften, så jeg måtte nøjes med at stå alene på revet og krane fisk ind, bevæbnet med en lille gennemløber, der kunne få mundvandet på selv den mest kræsne blankfisk til at løbe. Har havørreder egentlig mundvand? Eller er det bare hav-vand?

Det udsete rev var optaget så jeg kørte videre til det næste og traskede ud i det klare og stille vand. Overbevist om at der nok skulle komme fisk, kastede jeg 2 timer af uden at se skyggen af liv. Dvs. 3 store tanglopper svømmede dovent rundt i overfladen, men det var så også det.
Forholdende var måske heller ikke de bedste, ovenpå en varm dag. Helt stille vand. Helt klart vand. Nu også lidt varmere vand, specielt fordi vinden ikke havde været repræsenteret i løbet af dagen.
Det var måske derfor? Skarp sol, stille og klart vand. Ikke super optimalt, men man ved jo aldrig.

"Sålænge agnen er i vandet kan alt jo ske" sagde den dybe kloge røst inde i mig. Du ved; Stemmen med den islandske sweater.

Jeg kørte hjem, men opdagede på vejen, at det udsete rev nu var ledigt og fandme om ikke jeg lige kunne give det 10 kast. Hvis nu... og inden for de 10 kast, hvor jeg i den bedste indianer sniger stil, var listet ud på revet, fordi vandet var helt stille og alt sikkert kunne høres på flere kilometers afstand, så jeg en fisk lave en hvirvel i overfladen, kastede til den og fik den til at hugge, så overfladen eksploderede som en 45 cm´s fisk nu engang kan eksplodere en overflade. Det var fedt! En lille sniger fisk, var det og jeg var glad over at jeg alligevel fangede mig en fisk i det klare vand.

At det så var alt der skete, er en anden ting. Tør jeg sige "i morgen"? Nå, nej... på søndag! I morgen skal det blive torden. Det skal være velkomment her!

torsdag den 11. juni 2015

2015.06.11 Et lettere upassende gensyn

Kasper og jeg havde længe talt om en tur sammen. Vi er ramt af arbejde, som alle andre og når vi kan fiske, er det tit på hver vores forskellige tidspunkter. Derfor er sommerfiskeriet tit der hvor vores ture kan blive fælles og idag var en længe ventet sådan.
Maj har været kold, siger de kloge. Jeg syntes den har været lækker. Jeg gider ikke varmen og desuden gavner det fiskeriet, hvilket de sidste par ugers fangster har vidnet om, til dem der har været ude altså.

Og fiskene er der. Ikke engang nattetid, men allerede tidligt på aftenen, hvilket jeg ikke mindes at have hørt om og oplevet så ofte i juni. Men de skal ikke holde sig tilbage, de kære ørreder...

Og det gjorde de så heller ikke hos Kasper...

Jeg tog fra vandet, lettere stædig i benene, ovenpå en afvasker af et 1-4 nederlag til fluefiskeren. Tænk hvis nu de alligevel huggede fremme ved midnat? Men kampen var alligevel tabt, nu ham fluefiskeren var gået og jeg derfor kun konkurrerede med mig selv og min stolthed.

Først havde fluestangen stået spændt på Kaspers side af revet. Et horn. Ok... så var den spændt igen. Længe!
Jeg var gået til den modsatte side af det lange rev. Her havde jeg et hug og ellers kun svaner at underholdes af. Fluestangen var stadig spændt og irriterende som jeg var, ringede jeg til Kasper for at høre hvad han havde gang i. Svaret var kort at det var en virkelig flot fisk og der var flere derude.

Jeg valgte derfor at sutte på hans bolche og traskede derned. Aj, det lød lidt klamt, men der var plads til 2 på revet... det var dét jeg mente.

Første kast = Smask! En god fight senere kunne jeg genudsætte en virkelig flot og trind havørred på knap 60 cm. Orh ja... der må være mange her! Kasper ytrede noget med 65 cm og genudsat oven på den første der også havde været 60 +
Damn!

Og så gik vi ind i kampens stille fase. Altså for mig. Kasper tog nemlig 2 til og jeg mærkede efter den første fisk, intet som helst. Overhovedet.

Er du gal hvor er det mærkeligt nogle gange. I morgen har jeg nogle endnu mindre gennemløbere med. Hmm..

tirsdag den 9. juni 2015

2015.06.09 Snydt af fluefimsen

Han var lige på plads 5 minutter før mig - fluefiskeren, men jeg var først færdig. Min tid var også svær at slå, for jeg sad i bilen med waders på og skulle kun samle stangen og have vadejakken på. Tag dén, fluefisker i flydering!

Så efter en hyggelig sludder med gutten, der som jeg, havde konstateret at vandet var grumset andre steder i nærheden og også havde spildt 30 minutter på at køre rundt og lede, aftalte vi at tage hver sin side af revet og således begav jeg mig ud i det lettere brune vand, der egentlig var klart og alligevel ikke. Mærkelig tone - altså i vandet.
Man så ikke rigtigt stenene eller tangen så tydeligt og sandpletterne var helt væk, men alligevel kunne man se agnen og alt i alt, virkede det fiskbart hvorfor jeg valgte at give det et par timer, fremfor at sidde i divaen hjemme.

Tobiser og små ørreder hoppede lystigt omkring mig, men ingen af dem var fulgt af rovfisk og jeg havde efter 3 horn, mest lysten til at gå hjem. Der var faktisk rigtigt stille på havørred fronten syntes jeg, mens jeg ikke anede at min fluefisker kammerat på det tidspunkt havde landet en mindre fisk, men endnu ingen horn. Sådan er det så ulige.

Da jeg en time senere bestemte mig for at slutte for dagen havde jeg godt set at min ven i flyderingen var kommet nærmere og nærmere land. Nogle gange med højt hævet stang, men da han var igang med det læææænge, så jeg antog det var linekludder eller anden hardware udfordring.

Ikke at det var en mega flot havørred på 3,8 kg.

Tag dén spinnefisker!

mandag den 8. juni 2015

2015.06.08 Aftenfiskeri og alt det, du der ikke fisker går glip af

Imens du sidder i sofaen, vasker op, snakker i telefon, står ved træningsmaskinen eller hvad du nu laver, står jeg med nattergal i baggrunden og let klukken fra lette bølger i forgrunden. Der er ingen tvivl om at jeg også kunne sidde i sofaen. Telefon har jeg talt rigeligt i og opvasken er klaret, dog mangler jeg i særdeleshed en tur i træningsmaskinen - men indtrykkene ved havet er bare så meget mere at foretrække og idag også dejligt klare. Det var vandet også. Faktisk utroligt klart og så var det ikke mindst koldt. Jeg havde slet ikke regnet med de lave temperaturer, men vinden og de sidste par ugers kølige vejr, må have sørget for den ringe temperaturstigning siden jeg var ude på Sydkysten sidst i april, for ja... sidst jeg var på Sydkysten var i april!

Gad vide om fiskene var hjemme, nu de nærmest havde været helt fraværende på Österlen og Listerlandet?
Henrik Ask var mødt op for at deltage i dette års første rigtige aftenfiskeri. Det bliver ikke det sidste, bestemte jeg mig for da jeg betrådte vandet, for den lave temperatur alene, var nok til at lokke mig afsted igen.

Jeg havde vel glemt at jeg savnede det så meget, for mens jeg stod og nød det igen .. i et spinstop... sad der pludselig en fisk på. Langt væk var riffelskuddet af et hug, men det var ingen hornfisk. Det var en sløvt kæmpende havørred omkring målet. Ikke et udløb eller hop, men til gengæld var den smuk, med sine utroligt mange prikker. Den genudsatte sig selv, som jeg skulle til at åbne munden på den og jeg var glad. Der var fisk på plads!
Nu er det ofte sådan med større fisk, at de ikke er blevet store for sjov - det bilder jeg mig ihvertfald ind og i kastet efter, kom en af de kloge. Faktisk en af de rigtigt kloge, hvis jeg skal formulere det på den måde... over de lysgrønne sten på bunden, kom en stor bred skygge glidende fra dybet længere ude og vender uden større panik, foran mig. Stor fisk. Stor hvirvel. Stor skuffelse.

Det blev til mange kast dernæst, men Henrik og jeg oplever kun hver sin følger og jeg slutter af med en mindre blanko, inden vi bestemmer os for at drage hjem. Havde fiskene været i hugget, burde vi have set mere til dem på de 4 timer vi stod med fødder og lår plantet på stenene, i deres verden.

Imorgen du...

Imorgen skal jeg måske igen opleve nattergal, vindmøllepark i det fjerne, skibe der sejler mod fjerne destinationer, stjerner, stjerneskud, måger der slås, total stilhed, koldt vand, linen der hvisler gennem øjerne, rådyret der stille står på marken og spiser, buler i overfladen fra fisk der følger blinket og måske igen, hvis jeg er heldig... en blank havørred der hamrer agnen i sig. Livet på kysten er fantastisk smukt i juni.