2015.06.23 Sankt Javier og hellig Anders

Vandet er stadig koldt.

Det var min røv også, men det var af at stå i vandet. Så da Javier kom fra arbejde og jeg havde lagt 2 timer på et ledigt rev - de andre rev var optaget - så foreslog jeg at vi prøvede noget nyt, nu jeg intet havde oplevet her og alligevel trængte til at få varmen i den del af kroppen der lå syd for navlen.

Ok, SÅ koldt var det heller ikke, men det kunne mærkes! Vi snakkede længe om hans super fangst forleden og fandt først en ny plads ved 22 tiden. Galant som jeg er (!) lod jeg Javier gå først ud og selvfølgelig får han fisk på i andet kast. Er det typisk eller er han bare god? Han er god. Han er skidegod og meget passende på denne dag, kunne han få et nyt navn med en nu 3,6 kg´s sommerfisk i nettet.

Fantastisk. Man kan ikke være sur, for det er sgu da fedt når fiskeriet bare kører og jeg ved at det nogle gange kun er marginalerne der er på spil - men dermed tager jeg ikke noget fra Javier. Sankt Javier. Han er god. Punkt. Slut!

Vi fiskede videre og begge havde vi hug og stød i blinket, men fiskene var - denne mørke aften til trods - ikke så lette at tale med alligevel.

Indtil det huggede hårdt på kort line. En blank fisk kastede sig fri af vandet og jeg så straks at den var pæn. Hop igen... IGEN... og jeg forventede næsten af OLR Wobler kom for sig og fisk for sig, men fisken svømmede så istedet mod mig. Jeg havde den i løbet af øjeblik inde på under 2 meters afstand og kunne have nettet den allerede der, hvis jeg havde net med. Hvad fanden skete der? Den skulle jo gå amok. Tage udløb. Lange udløb. Vride og rulle sig rundt og hvad ved jeg af galenskaber, som skulle gøre at jeg nervøst stod og tabte min blankfisk flere gange i tankerne - men fisken... den gik bare rundt om mig og så pludselig hoppede den fri af vandet og mod mig. Den landede i et ordentlig plask ved mine ben og jeg undrede om det var en retarderet ørred der var på eller hvad årsagen var til dens opførsel, for den manglede intet i størrelse og øjeblikke efter kunne jeg håndtaile hvad der umiddelbart var en perfekt blankfisk efter en hård, men vildt mærkelig kort fight.

I pandelampens skær undersøgte jeg fisken da jeg kom nærmere land. Jeg tror faktisk jeg stod med en blank nedgænger i hånden. En nedgænger i fuld sølvdragt, altså med løse skæl, men som ikke var kommet sig over legen i tykkelsen idet fisken ikke var så fed som forventlig i den størrelse. Den var alligevel over 70 cm lang. Finnerne perfekte. Siderne ligeså perfekte, men formen var slank. Jeg valgte at genudsætte fisken og stod med en god fornemmelse i maven, da jeg så den store fisk glide over tangen til dybere vand i pandelampernes skær.

Der skete ikke mere resten af aftenen og vi kunne tage mætte hjem - Hellig Anders og Sankt Javier...