Desværre kunne Kasper ikke gøre mig selskab denne aften, så jeg måtte nøjes med at stå alene på revet og krane fisk ind, bevæbnet med en lille gennemløber, der kunne få mundvandet på selv den mest kræsne blankfisk til at løbe. Har havørreder egentlig mundvand? Eller er det bare hav-vand?
Det udsete rev var optaget så jeg kørte videre til det næste og traskede ud i det klare og stille vand. Overbevist om at der nok skulle komme fisk, kastede jeg 2 timer af uden at se skyggen af liv. Dvs. 3 store tanglopper svømmede dovent rundt i overfladen, men det var så også det.
Forholdende var måske heller ikke de bedste, ovenpå en varm dag. Helt stille vand. Helt klart vand. Nu også lidt varmere vand, specielt fordi vinden ikke havde været repræsenteret i løbet af dagen.
Det var måske derfor? Skarp sol, stille og klart vand. Ikke super optimalt, men man ved jo aldrig.
"Sålænge agnen er i vandet kan alt jo ske" sagde den dybe kloge røst inde i mig. Du ved; Stemmen med den islandske sweater.
Jeg kørte hjem, men opdagede på vejen, at det udsete rev nu var ledigt og fandme om ikke jeg lige kunne give det 10 kast. Hvis nu... og inden for de 10 kast, hvor jeg i den bedste indianer sniger stil, var listet ud på revet, fordi vandet var helt stille og alt sikkert kunne høres på flere kilometers afstand, så jeg en fisk lave en hvirvel i overfladen, kastede til den og fik den til at hugge, så overfladen eksploderede som en 45 cm´s fisk nu engang kan eksplodere en overflade. Det var fedt! En lille sniger fisk, var det og jeg var glad over at jeg alligevel fangede mig en fisk i det klare vand.
At det så var alt der skete, er en anden ting. Tør jeg sige "i morgen"? Nå, nej... på søndag! I morgen skal det blive torden. Det skal være velkomment her!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar