2012.12.29 Godt nytår

Årets statistik

• 24 ture
• 13 havørreder, hvoraf de 12 var blanke
• 6 mistede havørreder
• 3 mistede blink
• 1 stykke rav fundet på fisketuren
• 15 stykker rav fundet på ravture

Det taler for sig selv og er ganske så tørt. Mindre tid = færre fisketure = færre fisk = øv bøv...

Årh hvor jeg ville fryde mig over at kunne sige "næste år, så..." Men skal vi nu ikke lige se tiden an først.

Med ønsket om et rigtigt godt nytår og et godt fiskeår, 2013

2012.10.20-21 Møn

Ude fra havet kommer de dovne dunk fra Trelleborg - Travemünde færgen og blander sig lidt for meget med bølgeslagene på kysten. Trelleborg er nordpå og ungerne er sikkert ved at forberede sig til "lördagsjympa", mens middagsklubben lægger an til dagens første pas.

Det er lidt pinligt. Enten uploader man en et billede på Facebook som en smilende glad lystfisker og 10 fede havørreder (og går tidligt i seng) eller så er man bare glad, spiser sin bøf, drikker sine flasker rødvin (!) og møder lidt senere på "jobbet" dagen efter. Det må blive det sidste. Ralf har jo købt sig en lille gård på Møn, moderniseret den og jo... der er også grill. Og hvem vil ikke grille en stor bøf og drikke fuldmoden Amarone Ambrosan fra 2005 og lidt til. Vi vil. Rigtigt meget. Og det er årsagen til at middagsfiskerne kan høre Trelleborgsfærgen og ikke bølgeslagene på kysten. Færgen sejler nemlig kl. 10. Pinligt.

Men der er ingen der har sagt at fiskene kun hugger inden vi får øjne, eller mens alle andre lystfiskere er på kysten for første gang i løbet af dagen. De kan også hugge kl. 10 eller 11 og bag blinket rejser der sig en lille bølge og således har jeg en følger i første kast, på denne gudsbenådede skønhed af en fiskeplads. Kastet efter afslører at der er fisk i vandet og jeg glædes over min prikkede favorits tilstedeværelse i solens varme stråler. Varmen er også nået til Møn, hvor jeg i åndbare waders og uden sixpence går rundt og affisker revene og syntes at oktober er lige lovlig varm. Måske var det gåturen herned? Og så hugger en blank havørred blinket og jeg syntes da også nok at der var noget der fulgte efter, hvilket fik tempoet op og spinstoppet til at falde på det rette tidspunkt, hvilket udløste refleksen hos havørreden. Desværre er størrelsen ikke noget at prale og min prikkede ven må tilbage i det fugtige miljø og vokse sig væsentligt større. Gad vide hvor mange små havørreder man gennem årene får sagt det til? Hvornår udbetales de egentlig? Altså alle de der småfisk man har sendt retur med ønsket om at vokse sig større og i øvrigt, for dagen, lige hente sine forældre, bedsteforældre og de andre, så man kunne fange sig en af de lange.

Imens jeg nyder vejret og at være ude og i øvrigt sige til mig selv at denne plads alene, er en fangst i sig, så kommer der en følger til. Og en til og endnu en. Små fisk, men liv i vandet og så får jeg dagens anden fisk. (Hvilket også bliver dagens sidste... men det ved jeg ikke lige nu)
Pølser fra grillen og en opsummering af dagens første runde fiskeri. Vi har alle set eller mærket fisk og vejret er så godt at det bare ber´ om mere. Mere pølse, mere natur, mere fisk, mere ... men ikke her.

Jo, fisk og natur! Jeg har et par mindre følgere til og erfarer at de hugger bedst ved ultra høj indspinning. Mit Shimano Stella 3000 FB kan følge med og havørreden i særdeleshed, men tempoet er pænt højt for de små fyre. Gad vide hvad de store siger? Dem får vi ingen af og pludselig er dagen ved at gå på hæld, selvom vi ikke føler det er helt fair. Måske vi skulle stå tidligere op i morgen? Ajes afslutter dagen med en umådelig flot blank skønhed af en havørred. Fisken tog i det sidste kast og vejer 2 kg. Knivskarpe finner, der er helt gennemsigtige og en konditionsfaktor der afspejler jæger, frem for sofavælger. Flot fisk!

Lørdag bliver til søndag og det der med at stå tidligt op, får en anden betydning på den anden side af bøfferne, bearnaisesaucen, rødvinen og hyggen ved brændeovnen (i hver sin stol / sofa).
Nå ja, et par minutter fra eller til om morgenen. Dette er en rå-hygge fisketur med gourmet takter og noget jeg i særdeleshed sætter pris på. Det er lige inden fiskeriet kan undværes, om end, det er hvad vi er samlede for. Jeg tror nok at jeg et sted længere inde, kan sætte pris på alt dette uden fiskeriet.

Det er blevet afslapningen i sig at være samlet, lave mad og hygge...

...Lige til vi igen står i vandet og tager de første kast. De første kast i grumset vand, hvor vi kan se bundforholdene længere ude. Det her skal nok give fisk og allerede i første kast melder Ajes at han har hug. Jeg giver lige amatøren blikket og ser at han i kastet efter kroger en lille blank der i 2 høje hop smider blinket til den ene side og sig selv til den anden. Starter godt!

Jeg vil også være med og mærker straks derefter lidt pillen ved blinket, men desværre vil fiskene ikke mere. Faktisk vil de absolut ingenting overhovedet. Vandet er fint, temperaturen måske lidt høj, men så er der det grumsede vand og skyerne. Månen... ja, det virker alt i alt ok godt, men det er åbenbart kun os der syntes det og mens endnu en dag er ved at afvikles, hvor kun Ralf får landet en 50 cm´s blank havørred, må vi lade Møn være Møn. Mageløse Møn, selvom jeg måske nok kunne tænke mig at danne mage med denne Møn. Omend, mit hjerte er lovet væk til Listerlandet... og Stevns...

Sydkysten... Österlen... Havørreden, hvor end den er, så længe det er på kysten og den er blank.

2012.09.29 Wuiii

Dejligt vejr, fritid og så en tur ud. Det bliver en kort historie;

Meget løst tang som ikke gik at rode eller kigge i og enkelte mindre områder med muslinger og gammelt træ, som havde samlet sig på de næsten usynlige odder der gemmer sig under vandet. Det er så lidt der skal til for at ravet ligger og gemmer sig her og jeg tror jeg har fundet en lille løsning på at finde mere, ved at lede netop der.

Men der var bare ikke noget, trods lækre forudsætninger. Og så pludselig, på vejen tilbage i den samme sorte muslingesuppe. Bang... så blev det hvirvlet op og for en kort bemærkning, var solen fremme og lod sine stråler lyse ravet op. Ikke at jeg ikke ville have set det, hvis ikke solen havde været der - men det der første glimt i lyset. Lækkert.

35 gram smukt nordisk guld.

2012.09.23 Det rav´er mig faktisk

Selvom det godt kan virke som om jeg er ligeglad eller har glemt det hele, så er det ikke tilfældet. Jag bryr mig. Det rav´er mig faktisk - forstå dén ret. Men hele sommeren er gået med alt muligt, som i bakspejlet vel ikke har været anderledes end andre somre og så syntes jeg måske ikke at vejret har været helt på min side heller. Det var først mod slutningen af sæsonen at fiskeriet fik et opsving og jeg hørte flere gode rapporter fra Österlen. Min elskede Sydkyst var der tavshed omkring.

Så jeg fiskede faktisk af, allerede i juni. Dét havde jeg ikke regnet med og sæsonen overgår derfor til den dårligste, allerede inden året er omme. Den ventende tur til Møn senere i år og en enkelt svipser til Stevns, regner jeg ikke med overgår til historien som årets tur, men nu skal "ja-hatten" ikke ligge på hylden. Jeg tror på det!

Nu gælder sæsonen for rav i de hjemlige tragter og efter nogle dage med pæne vinde, tænkte jeg at lægge ungernes hujen rundt, bag mig og komme til kysten i en vis fart. Ikke som den første, på en dejlig søndag. Men det er heller ikke alle der går med vandkikkert, waders og net. Ikke at jeg har vundet de store klumper på den konto - endnu - men man ved aldrig. Når Måkläppen åbner til november, er jeg klar. Det ligger jo som regel bare og venter på at tages op. Så håber jeg bare at der ikke er snydt inden. Det er så ærgerligt at vente og så få at vide at der er nogen der har brudt reglerne og er gået afsted en uge inden åbningen. Som i fjor og alle de andre år..

Nå, jeg var på camping og gik min sædvanlige runde. Det blev ikke til det store, desværre. Vandet stod også alt for højt, men det var dejligt at være ude.

2012.07.08 Mere torden

Det er ikke sommer. Det er langt fra sommer og dermed langt fra torden, men alligevel er der sneget lidt lyn op her og der. Men du der kender mig ved nok at jeg såvel som i havørredfiskeriet også i min lyn trang, så langt fra bliver beriget med hvad jeg ønsker.

Så vi tager hvad der er. Også når vi går rundt med kameraet og har åben lukker på, fordi regnen alligevel tiltager for meget mens man liiiige venter på det lyn man bare véd kommer. Og så kommer det, men først da kameraet er flyttet eller midlertidigt slukket. Er det typisk? Ja, det er det. Det skete igår. 2 gange, men anden gang tog jeg et af det absolut særeste billeder jeg nogensinde har taget. 

Lige som regnen tiltog så meget at jeg ikke kunne stå med kameraet frit, besluttede jeg mig for at flytte stativ og det hele. Jeg havde igen ventet 3 min. som var den umiddelbare frekvens mellem lynene her til aften. Og så kom der ikke noget. Regnen tog til, intet. Hånden over kameraet. Intet. Nu flytter jeg det, tænkte jeg. Og ventede. Og så kom der mere vind og mere regn. NU flytter jeg og gik hurtigt med stativet under armen over til døren... og SÅ kom lynet. Mens jeg havde lukkeren åben. Det blev som sagt til det her sære billede.

Zap

2012.06.29 Tååården

En ting er sikkert. Rent forsikringsmæssigt skal jeg selvfølgelig dækkes ind, men derudover skal jeg så meget have en bolig der ligger i den dybeste og grummeste tordenzone, næste gang der skal flyttes. Godt nok træls at bo i "free from thunder" zonen. Alt går udenom. Alt. På radar billeder fra alle vejrtjenester kan det se nok så vildt ud. Hu hej og skraldebang, men uha nej. Når det står for døren, så stopper det. Drejer af. Går uden om. Vender (arhh næsten) og andet.

Skete det sidst? Ja. Forrige gang? Ja... Hvor tit? Ja... eller jeg mener, næsten altid. Også i dag.

Uden kørekort (altså det lå derhjemme) begav jeg mig afsted med et fuldt ladet kamera og en fuldt ladet mobil. Jeg havde kun glemt at tanke bilen.

Så gnistrede det lidt og så fik jeg skudt 1026 billeder af. Og gemte 12. Sikke et uvejr. Jeg håber DMI en dag stopper med deres varsler, når det for alvor bliver vildt. Det her fis her... kan jeg altså ikke rigtig tage seriøst.

Jeg er ikke engang tør i tøjet endnu. Men tordenvejr? Det fik jeg ikke meget af.

2012.06.20 Juhuu... en sommerørred

Med det vand og de temperaturer var det kun et spørgsmål om tid. Meeen jeg må nok erkende at jeg endnu engang havde regnet med lidt mere. Sommeren viser sig jo fra sin allerbedste side i et temperaturmæssigt henseende, selvom vinden så får det hele til at være ligegyldigt. Men så igår aftes, var det dag 2 med fint vejr og den midlertidige stang kom igen med på kysten. Vinden var lige vel meget på og ved skoven stod der allerede en udvadet. Det havde jeg ikke regnet med, men måske stod han som jeg havde tænkt jeg ville, i læ. Ikke at vinden var så skarp, men når det er aftenfiskeri må det gerne være en lille smule hyggeligt. Syntes jeg. Jeg tog pynten. Den der ikke er i læ og den der er direkte uhyggelig at vade langs, når man savner lys fra oven. Jeg kunne gøre som min rev kammerat og lade min pandelampe stå tændt hele tiden, men jeg er fortalt at lyset skræmmer fiskene og tror på det. Desuden ville mit eget nattesyn blive ødelagt af en halogenlampe der konstant lyste et par cm. ovenfor synscentret. Jeg ville heller ikke gå glip af hverken stjerneskud eller følgere - eller for den sags skyld undvære at opdage at der pludselig stod en meget stor og meget meget sulten bjørn lige bag mig, inden det var for sent. Måske jeg også lige skulle lade lydene være lyde og fokusere lidt mere på fiskeriet. Men det trampede da godt nok lidt der, gjorde det ikke? Og hvad var det der hvislede i marken bag mig? Ligger der noget på lur? Måske er det en gruppe elitesoldater der er taget på natøvelse og ikke tænker over at jeg står der og fisker. Jeg har jo ikke min pandelampe tændt og de vil måske teste deres udstyr - på mig? Hmm... der skete ikke det vilde med det fiskeri, så tankerne kom omkring.

Uanset, så er jeg pivhamrende ligeglad når jeg går op gennem skoven eller gennem kornet på marken. Selv hvis en hare vælter forbi eller fasan pludselig skræmt, flyver op. Men når fiskene hugger... så kan jeg gå helt fra sans og samling. Specielt de der sommerørreder. Der skulle bare være nogle flere - nogle flere til at give mig dårlige nerver måske. Njarhh... mest så tror jeg at det chok de giver, er ligeså godt for kroppen som det kolde vand er for en vinterbader. De siger jo det er godt. Vinterbaderne. Og lystfiskerne.

Jeg havde det godt da den huggede. Ikke bange, bare godt. Men et chok fik jeg alligevel. Det er sådan en riffelskud nogle gange. Og så startede en dejlig dyst, som jeg dog var aldeles for overlegen i. Specielt fordi det var en lille ørred. Men så fik jeg da endelig en. Nu lukker vinden kysten igen. Men temperaturen er ikke steget. Ikke på kysten.

2012.06.13 Test af nyt

En af de få dage i april, hvor fiskene gik til hugget og jeg troede jeg havde det hele på plads, mistede jeg en temmelig god fisk på buldoflådet, som jeg netop havde skiftet til, efter en første time med alt for mange følgere og alt for få hug på blinket. Til formålet blev siden indhandlet en decideret buldostang, som ikke var for tung og ej heller for vild. SÅ store er fiskene heller ikke.

Min Edge model økseskaft-et-eller-andet blev derfor taget med på kysten og testet med Stella´en. Ville det gå? Kunne jeg lide denne stang, nu til spin, da Lesath´en var knækket? Njarhh... jeg er jo ikke ligefrem en tester af grej, ikke mindst fordi smag er så individuelt som det kan blive. Men jeg kan anbefale, derimod. Og min anbefaling er helt klart at overveje den Lesath AX til kysten. Den koster, men er pengene værd. Edge er også en fed stang, hvis du er til det lidt stivere. Selv blev jeg skuffet da Sandgrævlingen tordnede ud over vandet. Ikke alene over de 16 grader og det løsrevne tang. Ej heller over det grumsede vand, for hvorfor skulle jeg da have det samme drømmevand som jeg igår alt for tidligt måtte forlade ufrivilligt? Næææh... fordi Edge´n ikke er en Lesath. Den er stivere i toppen og føles slet ikke ligeså nem at fiske med. Alting kræver tilvænning, men alligevel var jeg ikke særligt tilfreds. Inden jeg dropper den helt, skal den dog testes noget mere. Ikke mindst på en dag, det rent faktisk går at fiske, for dagen idag var alligevel for oprørt i det våde element. Øv, hvor jeg var ærgerlig. Igen. Det rigtigt fede sommerfiskeri er så hurtigt slut hvis det bliver alt for varmt og trods en temmelig skuffende indledning på den første sommermåned for sol- og varmeelskerne, så er temperaturen ikke på vej ned ligefrem

2012.06.12 Tudefjæs

Voksne mænd græder ikke, men hvem der end siger det og om det passer, ved jeg ikke. Jeg græd måske heller ikke sådan rigtigt, men taaaaak skal du have, hvor jeg blev lang i trynen da det sagde smæld... rigtigt højt.

Og så kunne jeg ligeså godt have tudet.

Givetvis er fiskestangen kun et dødt materiale og så kan den erstattes, men for mig er det stadig en personlig ting og man udvikler også en slags forhold til den. Sådan er det bare. Ihvertfald med mig.
Da jeg gik i vandet, kunne jeg straks mærke det kølige element gennem de åndbare. Dejlig fornemmelse her om sommeren, specielt fordi man lidt hurtigere kommer til at svede, når man går til og fra vandet. De 14 grader passede ikke bare mig, men også fiskene, for allerede efter et par kast havde jeg fisk der vendte bag blinket. Vinden lagde sig og solens stråler der for længst havde passeret horisonten, gjorde det sidste gavn. Nu begyndte jagten!

En stor stime smolt passerede mig. Herligt at de små poder må være så længe oppe og er så mange. Håber fa--me det betyder et væsentligt ryk op for kystfiskeriet i nær fremtid. Så havde jeg endnu en fisk bag blinket og fik samtidigt et godt hug og så var det at min aften tog et alvorligt dyk. Et ledt knæk... en ærgerlig vending.

Min højt værdsatte Lesath knækkede i et af de utallige kast. Det gav bare et kæmpe smæld og så stod jeg der og gloede. Jeg fattede det slet ikke. Stod vitterligt bare og gloede og tænkte... nej. Ikke nu. Ikke den her. Ikke idag. Ikke overhovedet.

Men desværre jo. Målløs og meget lang i skaftet begav jeg mig hjem. Sikke et tudefjæs.

2012.06.05 Grundlovsrettigheden til at fiske

At man på sådan en vejrmæssigt set, snusfornuftig dag også har fri, er ikke så ringe endda. Godt vejr burde være sikret ved Grundloven, men så fik vi så meget andet. Jeg fejrede denne, den sidste helligdag i dette halvår, med at tage tidligt fri fra ungerne og ikke bare spise fisk, næææh... tage ud og fiske til og med!

Afgang blev skudt en halv time mere pga. det gode vejr. Så lækkert som vejret var, var der ingen grund til at stor satse på hornfisk heller. Vel? På det tidspunkt vidste jeg ikke det fjerneste om at aftenen ikke ville byde på så meget som skyggen af et horn. Og jeg mener det helt alvorligt.

Det startede drøngodt. Ikke en bil på vejene (og ingen polis) og så afsted. Vandet var brunt sine steder, men ellers klart klart og mere klart. Hvad jeg storsvedende ikke vidste da jeg endelig havde fået tøjet på og trampet til pladsen og i vandet, var at vinden havde løsrevet en hulens masse af de her fehårsagtige alger der klæber til alt - ALT - og at de forstyrrede min line og jeg fra kast 1. Great... ind igen. Op. Til bilen. Klæde af. Nu med mere sved... køre. Hvor hen? Argh... jeg vil fiske. Ikke køre bil nu.

Så stoppede jeg alt for tæt på den anden plads, men så hurtigt vandets hemmeligheder under overfladen og måtte køre endnu mere. Længere væk fra solens farvel punkt for dagen derude vestpå. Pludselig var jeg landet et sted, hvor træerne voksede tæt på vejen og tæt på vandet. De skyggede fuldstændigt for solen og stemningen på stedet kunne - lige bortset fra manglen på mosekonebryg - såmænd godt have været lidt uhyggelig. Var det ikke for den lyshårede pige der joggede forbi mig, havde jeg nok aldrig turde stige ud af bilen, for at se om det gik at fiske. Nu beviste hun at det var "safe out there" og straks efter stod jeg i vandet og kunne kun vente på det næste der skulle ske. Kasper blev lokket med en sms. "9 gr., klart og bølger. Kanon forhold" Det blev straks besvaret med "Nu smælder de store på"... og det troede jeg på, uanset hvad Kasper havde skrevet.

MEN...

Der skete intet. Ikke et hug. Ikke en følger. Ikke skyggen af en reje, tangloppe, tobis, horn, torsk eller ørred. Det maksimale dyreliv var nattergalen i baggrunden der i særdeleshed gjorde den halv uhyggelige plads til et paradis, med sin fantastiske sang. Jeg manglede virkelig kun min bremse der kunne stemme i med et par lange hyl, men de eneste hyl den aften var fra politiet der for en kort bemærkning kom susende forbi på vejen bag mig.

Jeg var sgu selv ved at hyle, men det var ikke kun over manglen på fisk, men også kulden. 9 grader... og det er juni. Det er super forhold, så jeg håber vejret arter sig, så jeg når lidt mere fiskeri.

2012.05.19 Lister, runde 2, for fædre

Årh altså. Jeg skal lære det og ikke tro jeg kan kloge mig på vandet og havørredfiskeriet. Det skal ikke være overraskende at komme til Lister og "opdage" at vandet kun er 9 grader. Ej heller at der stort set ingen horn var. Det vidste jeg også godt lidt om, ellers var jeg givetvis ikke taget afsted, men alligevel var det lidt aha. Og så de første 15 minutter uden et horn. Ikke engang en følger, omend jeg til sidst mærkede den tunge pillen på agnen. Ha ha ha... vind på 6 m/s fra ØSØ, klart vand med bølger og lidt skum og fuld sol og 9 gr. For ***** det så godt ud og glemt var Sydkystens 15 plusgrader, horn i mængder og hvad ved jeg. Jeg var helt væk i dette smukke og i særdeleshed havørred venlige vandskab. Så krogede jeg et horn og derefter huggede en af de lange slanger. Heller ikke på Lister er de sjove, men så var de væk igen og jeg tænkte at der nok snart ville ske noget. Min far der var med, afkrogede også et horn. Nu skulle de rigtige fisk komme!

Som tænkt, sådan næsten i samme time, så huggede det rigtigt. Altså... det er bare så fedt det der. Et rigtigt hug og så begyndte en ret så god fight, taget i betragtning af fiskens størrelse. Efter en perfekt tailing, kunne jeg gå i land med en smuk blank havørred på 2 kg. Tænk at jeg skulle frem til maj, før...

Lad det usagte være usagt og kom videre, du! Så godt som det så ud, måtte der være flere, men jeg havde kun en fed følger i kastene efter. Siden skete der ikke mere og ofte er det jo sådan i stimefiskeriet. Og vi er også midt på dagen i maj, ikke.

Så kom tyskeren Jörg med sin kæreste. De havde været i Mörrum og kigge og ville prøve lidt kystfiskeri. Aftenen før havde Jörg set flere flotte havørreder springe fri af vandet og jeg tænkte over hvorfor jeg stod her så sjældent. Sæsonen er ved at slutte og så er fiskene i topform. Eller måske er sæsonen ikke ved at slutte? Jo, sommeren kan ikke stoppes uanset hvor kold den bliver. Vandet holder næppe 9 grader ugen ud heller. Men man burde fiske noget mere. Vinde i Lotto noget oftere og tage lidt mere fri. Det mente min far også, men som pensionist er han nok også lidt mere fri på ugedagene... ungerne er også flyttet hjemmefra. 2 fædre på tur, med fælles interesse. Men mine unger flytter ikke hjemmefra foreløbig.

Jörg ville fiske gedder og min far og jeg tog en runde til på revet efter en lang frokost. Vinden var vendt, vandet steget en del og det samme skete med temperaturen. Hornene begyndte at være mere ivrige og fulgte glade efter blinket. Sammenlagt blev det til 5 krogede og 5 afkrogede, så at sige. Men selvom de blev mere aktive, var der stadig havørred. Desværre ville de ikke rigtigt lege med. Jeg havde 2 følgere i modellen godkendt og en mindre og siden kom der en vældig flot havørred efter agnen, netop som jeg hev blinket af vandet. Den havde jeg ikke set før det var for sent og jeg kastede derfor ikke til den. Om det var den samme der var efter 2 kast senere, ved jeg ikke, men denne gang så jeg fisken noget mere tydeligt og sikke en flotter en. Tag agnen, tag agnen... kom nuuuuu... men fisken jog kun hastigst frem, for at vende og forsvinde. Den var ikke dum. Slet ikke. Hverken i størrelse eller klogskab, for jeg så den aldrig siden og var den hoppet på mit bedrag, havde den fået lov at følge med hjem. Nu blev det "kun" til den ene på 2 kg., men det skal man heller ikke kimse af!

2012.05.07 Slik, ny pc og andet godt fra havet

Øv bøv og sure sokker. Nu er det altså tid til nye waders. Sure sokker efter 2 timer på en aftentur, skyldes ikke problemer med kropslugten, men et par efterhånden noget utætte waders. Og dig der bevæger dig bare lidt ved havet, ved godt hvordan kombinationen af saltvand og stof den er. Det lugter ikke så mægtig godt efter et par gange. Prøv det så i et par waders. Så ikke nok med at jeg købte mig en ny stang forleden, nu skal jeg sørme afsted igen efter waders. He he...

Slik var der nok af. Nu har jeg slik siddende på spolen, håndtaget, bøjlen, stangen og i alle øjer. Der var intet i 70% af kastet, sådan ca. og derude var fiskene så idag, men til sidst så kom det på. Slikket. Det er bare ufatteligt træls at stå og pille af i hvert kast, for det klistrer helt vildt. Og netop som du har fjernet det fra linen, hvor det lige klumpede sig så det sidder i enten stangtoppen eller bøjlen og spærrer, så finder du ud af at det nu sidder på dine fingre og det var derfor din hånd gled af hjulet.

Men så kom der en havørred og glemt var slikket. Det burde nu også give plettet sølvtøj sådan som det så ud. Bare synd at hornfiskene var kommet, for fy føj da en aften der blev lagt op til. En rigtig plop aften, men efter den første havørred der i øvrigt var lille, oplevede jeg kun en følger og ja, den fulgte helt med ind, trods slik på blinket der totalt ødelagde gangen i vandet. Hornfisk bliver jeg aldrig glad for. Der burde indføres hornfisk-fri-zoner. Midt i de seriøse havørred tanker, skal man konstant afbrydes af dem. Det er svært at koncentrere sig, men hvad filan... det var en smuk aften og jeg ærgrede mig over at jeg alligevel ikke havde taget kameraet med.

Specielt nu hvor jeg har løst billedproblemet. Ny computer har givet mig nye muligheder. Så mangler jeg bare at jeg kan opgraderes og derudover får opgraderet min hjemmeside. Sidstnævnte en hel del.

2012.05.05 Undermåler, horn og unger

Nøøj hvor jeg gerne ville købe et par timer af nogen, så man kunne komme ud mere. Fik den gode idé at tage ungerne med på kysten. Ikke at de skulle stå i waders og rive tang eller for den sags skyld indvie mine fiskestænger med lidt stenslag og lign. Ikke endnu! Men for luftforandringens skyld, så det ikke alene var haven, legepladserne, dagis og hvad ved jeg. Det syntes de lød som en god idé. Og det blev en god idé, for nu fik de smagt på det far laver når han er "ud og fisk, så vi kan plage mor", som det hedder herhjemme.

Stenene er glatte, så i gummistøvler unger... så er de meget glatte. Ingen af dem faldt særligt meget, så det var heldigt nok. Så fik jeg også fred til at afkroge mine hornfisk i det 11 grader varme vand. Ungerne syntes nok de kunne se at jeg rodede med noget, men jeg syntes ikke jeg ville indvie dem i en hornfisk, når nu jeg var efter havørred. Og så huggede det rigtigt. Jeg vidste det! En fight af en tyksak af en blank havørred ind til ungerne og det bragte glæde. Den var lige på målet, men jeg valgte at slippe den, for der er som regel flere. Ungerne var skuffet. Specielt den store der syntes det er rigtigt spændende at se hvad fiskene har spist, når vi åbner de få jeg hjemtager. Lissom når jeg samler knogler fra køerne, inden vi koger suppe. Det er bare spændende. Og lidt mærkeligt med indmad og den slags, men hellere at de små ved hvad det er, end at stå og sige adrr...

Der kom lidt flere horn efter og på. Ungerne ved godt at fars tatovering på skulderen er en havørred og hvordan de rigtige fisk ser ud, så jeg var lidt skuffet da jeg viste dem endnu et horn og kommentaren bare var; Den er da lang nok far, så skal vi ikke have den med hjem?

En følger og 1 horn senere var det på tide at begive sig hjem, efter at have kastet med sten, kigget på røde rejer (tanglopper) og siddet på diverse sten for at sidde, samt samlet tang og kigget på færger, fugle og hvad ved jeg.

2012.05.02 Billedproblemer

Jeg plejer ellers nok at kunne finde ud af den slags, men af en eller anden årsag kan jeg pt. ikke uploade billeder. Med andre ord er det kun tekst der kommer frem lige nu. Øv, men som jeg har sagt et par gange før, så er jeg ved at have en ny side i tankerne og derfor vil jeg ikke ofre så meget mere på denne.

Tålmodighed!

Det her fiskeår har alligevel været til at lukke op og...

2012.04.26 Ændring i set-up

Nå, så skal der købes ind igen. Givetvis har jeg en "buldo-stang" herhjemme. En Shimano Aspire BX, men den går fra 15-40 gr. og er lidt for vild til Sydkystens ørreder. Ihvertfald i disse tider, hvor jeg fanger 45 cm.´s havørreder, som det største. Uanset, jeg er også gået fra det lidt hårde grej, til lidt blødere... blød mand = blødt grej du ved... eller noget...

Jeg havde knap 2 timer og ville udnytte dem bedst muligt. Det mørke vand lod til at være for mørkt og jeg frygtede det var fuldt af slik igen, men det var kun begrænset og lod stadig blinket have sin gang ind til nye kast. Perfekt. Næsten. Der manglede nemlig hovedpersonerne og de lyste med deres fravær lidt for længe i forhold til hvad min erfaring ellers sagde de burde. Da de endelig kom (en times fiskeri er jo længe her) så ville de ikke rigtigt noget og der blev straks kastet lange blikke efter den anden stang oppe i bilen. Den der var formonteret med buldo og det hele. Gad vide om?
Jeg tillod mig at kroge en blank havørred på blinket inden jeg forlod vandet for grejbyttet. Det tog ekstra lang tid, for en fisk på blink måtte give flere, men klog bliver jeg aldrig, for det skete lissom ikke.

Og så er det jo typisk at jeg i første kast, inden jeg havde forladt blæretangen på det lave vand, allerede havde fisk på, på buldoen. Første kast = Blanko! Det gentog sig i kast 2 og så vidste jeg godt hvad jeg skulle genopdage, på de næste par ture.
Fiskene forlod revet og det blev ved de 2, men jeg tvivler ikke et sekund på at jeg havde fået flere, hvis jeg var begyndt med buldoen lidt før.

Ergo: Nu har jeg en undskyldning for at købe nyt grej! Yes. 

2012.04.22 1. og 2. halvleg - med fisk

1. halvleg

Sikke en lortedag. En våd lortedag med sure sokker ovenpå. ØV!

1. halvleg blev afviklet med regn i panden og på videokameraet og så lige en fotoseance af en lykkelig Micke som kunne posere med en flot, fed og helblank havørred på 3 komma et eller andet. 

Jo, der havde været fisk og Marcus oplevede det samme. I de første par kast jeg lagde ud, var der også fisk der viste sig bag blinket. Fair nok. Det var ikke den store vind eller bølgegang og vandet var også rimelig klart. Det er lig med sky fisk, ret ofte. Eller blinkskifte... eller indspinningsstil. Eller en line der skræmmer. Jeg kunne også bare gå hjem.

Så tænkte jeg at det på var på tide at prøve som i gamle dage. Vidste ikke om jeg havde savnet det, men det skulle prøves. Bobleflådet... kasteflådet, om du vil. Thomas Hansen fra Fyn er jo helt vild dygtig med det. Han fanger fisk mens vi andre taler om det og det næppe for sjov der er lavet film om ham også. Han er sgu dygtig. Jeg ville også være med, så med Rasmus og hans spinne teknikker og alt det i baghovedet, svingede jeg en ordentlig bue ud over vandet med en glimrende reje bagefter.
Første kast gav fisk! Givetvis en lille blankfisk, men fisk! Det virkede. Et kluntet kast senere var der hug. Så hug igen og så en følger og så hug igen og igen. Det var fandme vildt. Så tabte jeg en fisk og så flere hug. Hmm... måske jeg skulle lave en Claus og prøve den der alle taler om. Pattegrisen. Men så kom hugget. Ikke hårdt, men rigtigt vådt og tungt og så tog den udløb. Mere udløb, rullede rundt og så fortsatte den ud. Jeg piftede til Micke og prøvede at få styr på fisken og imens forsvandt den i et mere hidsigt udløb. God fisk! Og så var den væk og så stod jeg bare der og gloede. For helvede da også...
Man smider da ikke de store, når der nu er så langt imellem mine fisketure og fiskene generelt, men jo. Der er ikke så meget at sige, andet end øv. Fisken var væk og jeg var ærgerlig.

Så forsvandt de alle sammen og jeg bestemte mig for at køre hjem for at holde en pause og vende tilbage hen under aften.

2. halvleg:

I tiden væk fra kysten, fik de andre ingenting, så det var en fornøjelse at komme til vandet igen og se en pæn blankfisk bag blinket allerede i første kast. Ingen hug, men skærpet interesse fra de andre fisk jeg både så og mærkede. På en halv time fangede jeg kun 1 og mistede ligeledes en, men pludselig var der bare mange fisk. Jeg havde hug i hvert kast i måske 10 kast i træk. Hidsige hug. Jeg havde følgere og hvirvler og flere hug, men fiskene ville ikke sidde på. Simpelthen så mærkeligt. Krogen kom flere gange ind og var "vredet" på linen i krogøjet, op af blinket. Så meget hornfisk agtigt, men jeg tror ikke på det. Jeg nægter simpelthen. Men det sker nu. Så ud med dig... NU!

2012.04.21 Lineløfteren

Efter endnu en omgang fødselsdag, hvilket er ved at tage overhånd, kunne jeg endelig komme ud og nu med fisk i sigte. Marcus meldte om 6 oppe på en halv time og hans far var også godt i gang. Ikke mega fisk, men lige meget, for uanset så skete der noget og det er en hel del mere end de sidste par dage, uger... ja måneder. Og for mig, der i særdeleshed ikke har siddet i den heldige fiskestol det sidste stykke tid var det rart med udsigten til fisk. Det burde gå!

Men det gjorde det ikke! Som eneste på revet var tankerne først at folk var smuttet hjem til ærtesuppen og köttbullarna. Men efter 5 kast hvor blinket kom ind, sovset ind i slik (det der klistertang) så forstod jeg at dem der havde været på plads, nok havde indset det umulige og var smuttet. Således også undertegnede, der nu blev nødt til at klistre sig ind på andre. Marcus stod vist med flex på klingen da jeg kom og jeg tog straks et par kast langs kysten, hvilket dog kunne glemmes pga. løsrevet tang. Vandet var desuden helt brunt og hvordan filen stod Marcus derude og fik fisk? Jeg måtte ud, ud og stå og fange, men det eneste jeg kom til var dybt vand og brunt vand. Og så kom der er et bulder ude fra vandet. Et enormt dybt drøn med tryk i. Torden!

Jeg fandt ud på revet, via et par sten og havde en super god plads at fiske fra. I horisonten kunne jeg se lynene fra et tordenvejr nærme sig og alt jeg manglede var at der kom skygger over sandet. Men der skete intet. Ikke et hug eller en følger eller andet. Marcus + far stod også uden fisk. Var det virkelig sandt? Kom jeg til vandet igen og så døde fiskeriet? Det må være et hint til mig om at bare komme ud og ikke køre på andres fiske!

Så skete der noget pænt uhyggeligt. Pludselig forsvandt kontakten til mit blink i et kast. Jeg tænkte først at det var røget af, men siden at en fisk havde taget det og så hjulede jeg ind, hvilket resulterede i at mit blink kom op. Sært. Kastet efter skete det samme. Jeg havde absolut ingen modstand til blinket, ingen overhovedet, så da jeg tog tredje kast fulgte jeg nøje alt og så indså hvad jeg stod i. Energier! Linen ikke så meget som rørte vandet, men stod i en enorm bue op fra vandet, pegende op i den store sorte tordensky og jo, for fanden... det er jo netop det der sker ved torden og det er lidt nært. SÅ kom jeg ind og det gik stærkt. Det var alligevel lidt for farligt og mens jeg småløb langs stranden for at komme op til nogle træer (!!) så slog lynet ned bag mig. Det skulle jeg alligevel lige have filmet mens jeg fightede fisk, hvad?

Mens vi sad på båden, Marcus og jeg, og nød vejret, for vandtætte er vi jo, så fortalte Marcus om hans fiskeri som var endt i 7 stykker, alle blanke pånær en. Det var stoppet lige som jeg kom og så havde også han oplevet det med linen. Lynene aftog og så kom det sidste store selvfølgelig lige som vi ved at gå ud. Det slog ned ikke særligt langt ude og så kom der et enormt knald. Fisketur i april!
Da jeg gik i vandet igen tabte jeg med det samme en fisk. En lille springfyr og så fiskede jeg ellers en time til uden så meget som et hug og tænkte at det måske også var på tide at jeg kom hjem til min ærtesuppe.

Det her år skal vist ikke mindes som det store fiskeår...

2012.04.14 Blänkaren

Så var årets udgave af Blänkaren fuldført. 182 tilmeldte, hvilket gør til konkurrencen til den største af sin art i landet. Og det er stadig gratis at være med, omend vi taler om at ændre det til fiskeplejens fordel. Mere om det senere, ikke i dag.

Nu skal det nemlig handle om fyr der hedder Gudjon Jonsson. Han kommer fra Island og har boet i Sverige i en del år. Gudjon tilmeldte sig konkurrencen med et par spørgsmål som gik på fiskeriet, hvilket han ikke var så kendt ud i på Sydkysten. Jeg svarede at han var velkommen til indvejningen hvor vi alle var på plads og klar til at hjælpe. Derudover kunne han udmærket fiske med Gladsax eller Snaps og hvis han var lidt mere bekendt med fisket, prøve med tobislignende blink, idet tobiserne er ankommet til vores ellers byttedyrs-døde vande.

Som anbefalet, så gjort. Gudjon tog til en kystplads, tom for andre fiskere, hvilket med dagen i tankerne var temmelig usædvanligt. Han satte en Gladsax på, kastede og nappede en blankfisk på 2,82 kg og 61,5 cm., for at være vældig præcis og det skal vi jo på konkurrencer. Imens stod vi andre og hapsede pølser og undrede os over de manglende byttedyr i det kystnære vand. Det og så hvor folk blev af med deres fisk.

Faktisk frem til kl. 15:30 lod Gudjon os vente. Imens var der ingen fisk indvejet og på 182 mennesker, med sydlig vind og solskin, burde det være umuligt. Med andre ord stod jeg lidt nervøst og tænkte at vi aldrig blev klar før kl. 17 med alle de mennesker der burde komme ind med fisk. Ikke!

Da Joakim Nilsson kom, kunne han indveje en blankfisk på 1,56 kg. og en længde på 56 cm. Fulton 1,05 gav det. Sammen med den blanke var Joakim stødt ind i et spændende fiskeri og havde også fået nogle sorte, hvoraf han havde nappet 2 med, som desværre ikke holdt fulton 1,0 og derfor blev afvist. Bag Joakim stod så Gudjon - familiens sorte får i fiskemæssig sammenhæng, ifølge ham selv. Gudjons fisk var den største og med bedst fulton, nemlig 1,21. Altså en første plads indtil de andre kom. Ikke at jeg hverken tænkte eller håbede det, andet end for konkurrencens skyld. Men ingen kom - ihvertfald ikke med fisk. Og så stod vi der med 2 fisk - utroligt flot i sig - men overraskende få med tanke på antallet fiskere og kunne kåre Gudjon som vinder af Blänkaren 2012.

Stort tillykke fra os alle!

Følgende kunne vi trække lod blandt alle fremmødte deltagere om en rejse til Gotland som Henric.nu havde udloddet.

Vinderen blev Andreas Lembke. Stort tillykke til dig også!

Herfra er det endnu engang bare at sige; Stort tak til Jer alle der kommer frem og hilser på og for at I er med til at gøre Blänkaren til hvad den er.

2012.04.06 Lille Lister 2

Vi havde for det første flere graders frost. Siden var vinden i et kedeligt hjørne og tiltog og morgenen ved bordet, eller morgenbordet om du vil, var et dejligt samlingssted. I læ... og i hyggeligt selskab. Men det nytter ikke når man er på tur med en udenlandsarbejdende der ikke har været på Listerlandet i 1 år og en fiskegal der ikke har været på Listerlandet i 2 år. Så skal jeg ikke sidde dér og tænke... "Jeg tager da bare herop om en uge, når vinden er konge og det dér..." Næ nej, så skal der fiskes NU og jeg må indrømme at jeg vejret til trods var enig. Det er jo dejligt derude, selvom foråret virker lidt fremmedartet, nu hvor alt hvad der mindede om knopper på træerne og fuglefløjt i haven er afløst af frost, sne og vindhyler...

David og jeg blev tildelt det frie valg. Bo ville på en plads og vi måtte derudover selv vælge. Eller rettere, så valgte vi og så sagde Bo at han - måske - ville køre andre steder. Alt i alt lidt hemmeligt, men når vi nu kunne få vores rev for os selv, så var det også ligemeget hvad andre syntes, tænkte, gjorde.

Så stod vi dér, som i de gamle dage. Hvilken herlig ting. Vores rev. Vores fisk. Mig og David. Men fiskene var måske nok ikke helt så glade, for der skete faktisk ikke rigtigt noget. Så tog vinden lidt mere til og vi blev enige om at spise noget frokost og finde en anden plads. Maden var indenbords, tøjet af og bilen pakket til byttet, da vi fortrød. Sådan nogle piger. Vil vi eller vil vi ikke? Så gik vi ud på revene igen og fiskede - seriøst. Mobilkontakten til de andre var afbrudt af taletidskort, forkerte abonnementer og hvad nytter det at David og jeg kunne ringe til hinanden, når vi kunne nøjes med at trække på skuldrene over de manglende fisk. Vi endte ude på vindknuden, hvor der absolut ingen nåde var. Ikke at det var hårdt vejr og vi var de barske - men ene, det var vi! Og blæste, det gjorde det. Og bølgerne gjorde sit og så tænkte jeg igen at det med at tage mine spikes af mine støvler, ikke var årets kvikkeste idé, uden at have andre at sætte på. Uanset, så var der trods alt lidt bid tilbage i de gamle og nu her... stod jeg med gummi under fødderne på verdens glatteste sten. Skide godt egon...

Dagen gik på hæld og jeg tænkte mest på at tage hjem. Heldigvis var jeg ikke upopulær ved de tanker og Lille Lister blev en realitet. Næste gang bliver det nok endnu mindre Lister, men den tid, de blankfisk

2012.04.05 Lille Lister 1

Jim og gutter´n skulle til Lister. Nogle ville fiske brakvandsgedder og andre ville fiske havørreder. Sølvblanke, smældfede havørreder fra Østersøen. Nu skulle det være! Nu skulle fiskeriet dirkes op, åbnes, løses een gang for alle og de fede skulle på fad. Eller derhen af. Meldingen fra David var da også godkendt, da han kunne fortælle at han på en formiddag allerede havde nappet flere fisk end jeg i hele 2012. Hele 3 var han oppe på, men præcis som sidste år, så skete der det samme da jeg ankom: fiskeriet mere eller mindre døde. Hverken David eller Bo fik flere fisk. Det samme skete for undertegnede og sådan gik den dag, årets første Lister tur, på napperne med frisk SV vind og skyfrit vejr!

Det var SÅ meget havørred time. Det lugtede af fisk. Det stank af fisk og det burde så meget have givet fisk, men uanset hvorhen vi kastede og hvad vi gjorde, så var det kun Bo de mistede en blank nedgænger inden afkrogningen og så havde jeg en lille følger.

Lille Lister... imorgen, du! Imorgen!

2012.03.26 Sommertid!

Så er vi tilbage på MIN normaltid. Alt det pjat med sommertid er den dårlige tid, kan I godt pakke sammen. Som alle de andre gange, så holder jeg fast i at jeg hellere vil have lys kl. 22 om aftenen end vide at solen står op kl. 3 om natten, hvor jeg alligevel ikke kan bruge den til en hujende fis. Desuden er fordelen med sommertid - hele året - at du om vinteren har lys når du kommer hjem fra arbejde = færre indbrud. Hvor svært kan det være? Du må da være direkte dum, at ønske den såkaldte vintertid året om. Dyrene skal vænne sige lige meget til begge dele, så drop det og stift foreningen til ønske om evig sommertid på Facebook. Jeg tror ikke jeg får ørenlyd på min hjemmeside alligevel og Facebook skal jeg ikke på.

Det gode med sommertid er også fiskemulighederne! Nu kan jeg med et trylleslag pludselig fiske om aftenen. Surt var det derfor at konstatere at DMI ikke ligefrem lovede noget der bare mindede om nogenlunde fiskevejr - pånær lige idag. Vestlig vind, 7 m/s og sol. Ihh... en lille sommertidsgave inden vinden ville gå mere nordligt og øge en hel del. Nu blev det ikke helt sådan i løbet af ugen - dette skrives i "dengang tid" - men det ved man aldrig. F.eks så passer vejrudsigten i starten af april jo pludselig udmærket, fordi de har lovet frost og hård nordlig vind. Øv bøv, men så igen... hvor meget ville jeg fiske i påsken, når det kom til stykket?

Nå. Urban havde lige været kysten igennem på 2 timer og desværre ikke mærket noget. Jeg tænkte at jeg måske kunne fiske revet med de lidt længere kast og så være heldig, men efter 1 times fiskeri, måtte jeg konstatere at Urban havde ret. Jeg skal også erkende at min tro var ret lav, eftersom vandet havde antaget en underlig mørk tone. Sådan lidt henad te-vand hvor du har glemt at tage te-bladene op. Så bliver teen nemlig sort og sådan lidt mærkelig. Netop i den slags vand har jeg aldrig haft held, heller ikke selvom det var 9 grader inde ved kysten og 7 længere ude. Optimale temperaturer, faktisk.

Som sagt peger det pludselig på vinterudsigt igen med frost og så endda hårde og lidt kedelige vinde. Det er vel bare at komme ud og prøve, hvis det hele passer.

2012.03.16 Årets første

Havde du spurgt igår aftes, havde du fået en garanti for fangst. Hvem ville ikke, når der loves 5 ms fra VSV, solskin og vandtemperatur på 5 til 6 gr. så da jeg nåede frem til bakkerne, var jeg lidt ærgerlig over det helt stille vand. Ikke at jeg havde forventet det ville blæse her, for resten af Sydkysten lå også fladt hen, men om ikke andet så måtte vinden vel øge? Desværre skete det aldrig og turen ned til stranden var ikke det værd i fiskemæssig sammenhæng, men jeg blev budt på grillkorv af brødrene Andersson. Derudover havde vi det mægtigt hyggeligt, så helt forgæves var det ikke. Jeg fik vel taget en 10 kast i alt på et par timer, derudover blev det mest snak og kiggen på de andre om de fangede noget. Og de andre, var 9 mand og det på en fredag omkring middagstid. Det var alligevel mange, syntes jeg.

Notits til mig selv: Kom i form! (Godt nok pinligt at skulle være så forpustet af at gå op af bakkerne - også selvom jeg stadig er forkølet)

Beslutningen om at køre fra bakkerne var ikke svær. Anderssons gjorde det samme. Nøøj hvor ærgerlig jeg var. Havde sådan glædet mig til den her uge og så bliver den bare snottet væk og når snotten er næsten væk, forsvinder vejret. Øv bøv, men sådan er det jo.

Jeg var på vej hjem, da en enkelt spids af en eller anden årsag var vindblæst. Eller det lyder jo lidt vildt, men vinden var på og skabte røre i vandet. Og det så bare kanonlækkert ud. Det gik stærkt med at få tøjet på igen og 10 kast senere kom den første fisk efter. Helt ind på det lave hvor den huggede i et sprøjt og så forsvandt den. Det var ventet - på 2 måder. Kastet efter huggede det helt ude og igen kom en fisk efter der huggede, sad på et øjeblik men desværre røg den af. Siden oplevede jeg en havørred der angreb mit blink, først på sædvanlig vis bagfra, men siden tog den en tur rundt om en mindre sten og strøg forbi lige foran mig og forsøgte at tage blinket forfra. Det gik lynhurtigt og var inde på det lave vand, så det var nemt at følge og det så helt vildt fedt ud, skal jeg hilse og sige!

At der var kommet fisk ind, var der ingen tvivl om, for da det endelig huggede rigtigt fattede jeg det aldrig helt, for i sekundet inden sprang en fisk helt fri af vandet lige foran mig og jeg blev så optaget af den fisk at jeg glemte at koncentrere mig om mit eget. Og så havde jeg altså pludselig fisk på. En sortfisk på målet der efter en masse rullen rundt om sig selv på kort line, kunne afkroges og genudsættes. Det blev ialt til 12 følgere der opførte sig vældigt hidsigt, men som alligevel ikke var så hugvillige at de ukritisk tog agnen - eller så var agnvalget forkert? Desværre nåede jeg ikke at finde ud af det, for det var ovre på 20 min. og når det går for sig på den måde, står jeg ikke og skifter agn med det samme. Trods alt var fiskene jo ikke "sporvogne" - altså den slags der går en halv meter bag blinket. Rart med noget action.

2012.03.15 Der mangler noget

Vandet var perfekt på den perfekte måde. Det havde en grøn farve med let brunlig tone og det var endda at se på den kedelige og grå dag. Bølgerne kom skråt ind fra Tyskland og var lige tilpas at færdes i og vinden let fra VSV. Super forhold og da termometeret viste knappe 6 gr. havde jeg næsten dømt fisketimerne til rådighed, for indholdsrige.

Men først lige om du kan huske det med bagstoppet, som jeg skrev om i starten af marts? "Der var engang..." Nej, vent. For længe siden fik jeg et Shimano Biomaster 2000 forærende af en kammerat der ikke kunne lide at fiske med det. Men det kunne jeg godt! Det holdt jeg ved i mange år og set i nutidsbriller, må det hjul jo være lavet af kram, for det var dengang jeg skyllede hjul ved at lægge dem i håndvasken - altså under vandet. Men jeg fik slidt møllen og søgte efter erstatning. Af en eller anden årsag var Biomaster kun at finde med de her spoler hvor du kunne rulle ca. 44 meter 0,30 mm. nylon på. Hvorfor man har opfundet dem er mig en gåde. Men jeg fandt så Stradic og gennem mange år - helt frem til i forgårs faktisk - fiskede jeg med Stradic og intet andet. Rimelig pris, noget for pengene og ... ja, det var vist det. Jeg har været tilfreds. Men, nu har jeg på knap 4 år, slidt 3 af dem op. Enten skurrer de og det er virkelig sådan at de næsten stopper efter lidt bølgesprøjt, eller så virker bagstoppet ikke. Og jeg vasker ikke hjul mere. Jeg smører og plejer og er forsigtig. Selv ved bølgesprøjt, men jeg syntes fandme det er sært at have et fiskehjul der ikke kan tåle vand. Der er et eller andet der jeg ikke helt fatter.

Nå, men konsekvensen heraf blev at jeg købte mig et Stella 3000 FE og det fik jeg igår. Jeg købte faktisk et Stella 2500 for et par år siden også, men det solgte jeg med det samme fordi håndtaget var ligeså stort som hjulet og pænt irriterende at stå med. FE har et lille håndtag og hjulet er fysisk lidt større. Det skal i øvrigt lige med at Stella 4000 ikke hedder FE, men derimod SFE og leveres med... yes, en spole beregnet til 44 meter nylon. Muligvis kan man få 100 meter spunden line på, men det køber jeg ikke et hjul for. Det er altså mærkeligt det der.

Hjulet bestod prøven idag. Det kører godt nok sublimt. Nøøøj! Men, med en udveksling på 6,0 : 1 så røg der 2 blink på den konto. Endda på revet, hvor jeg kender alle stenene. Nåja, måske havde det lidt med lavvandet at gøre, men alligevel.

Jeg kom egentlig fra at jeg havde dømt dagen for indholdsrig og da jeg i tredje kast havde en følger kom der i samme sekund 2 tankestreger i skallen på mig;

1: Fedt, der er allerede fisk efter. De er på plads, så NU bliver det sjo.......
2: Øj, nu ikke blive for glad, for der står altid en sort dér og det kan jo være du ramte den prik.

2 tanker på en gang, hvor den sidste fandt sin rigtighed efter 2 timer. Jeg så nogle sorte tøffe rundt og mærkede ellers ikke en fis. Gad vide om solen havde fået det til at eksplodere, for jeg kan ikke se noget der skulle have været bedre.

Tænk engang. I fredags tog jeg endelig lidt ferie ud. Tankerne gik på fiskeri, fiskeri og fiskeri. Vejret så endda perfekt ud og det er ellers umuligt at vide noget om, når man planlægger ferie. Temperaturen i vandet er ved at være perfekt og hvad sker der så? Først får jeg syge børn og da de er klar til leg igen, tordner jeg lige ind i en kedelig gang influenza med feber og alt. Altså blev min ferie til fiskeri mandag formiddag og så først igen torsdag eftermiddag (stadig med feber og hosten) Snak om at være muggen lige nu.

I morgen har bare at blive godt.

Kan i øvrigt ikke huske hvad de der underlige spoler hedder, men de har et navn.

2012.03.12 Kort dag - ikke meningen!

Se så! Nu skulle det uklare rev fiskes, for Sydkysten i NV er ikke ringe, men det er lidt for tidligt på året til det. Det uklare var blevet uklart uklart. Altså sådan rigtigt uklart og jeg tog kun 2 kast, så var jeg videre. Øv også. 5 grader og det burde jo give fisk.

Næste plads; 4 grader og klart i vandet. Meget klart endda. Her er det godt i NV vind og mit GoPro cam var monteret fra start, klar til at tage de første fights på video og hvad skete der lige? Intet du!

Jeg tog revet 2 gange, næsten fra start til slut og der var ikke så meget som en følger.

Enkelt at bytte plads, for blot at konstatere det samme på næste. Meeeeen... det var faktisk 5 grader i bugten og så fik den lige ekstra mange kast her, for sidste år var det ikke så ringe endda. Men sidste år og i år er ikke noget at sammenligne og da jeg begyndte at tænke på madpakke, tog jeg den sædvanlige lange tur over revet. Det var i øvrigt ikke så smart at pille alle mine spikes af støvlerne, for det der med filtsåler under gælder ikke når spikes´ne sidder i sådan nogle gummiringe som stikker frem, for de er glatte de gummiringe. Mega glatte. Men jeg kom over revet og så havde jeg fisk efter.(tadaaaa)

3/3

2012.03.11 Kort eftermiddag 2

Det var en flirten med fisketiden, sådan at bevæge sig rundt derhjemme og glo. Ikke at jeg ikke lavede noget (uha jo) men vejret stank langt væk af frisk luft på kysten og der var ingen tvivl om hvad jeg ville bruge min tid på lige nu og her - det tror jeg såmænd også at både kone og børn vidste... men først de ting man ikke når i hverdagen.

Og så fik jeg sms´er fra Micke om at nu så det vel godt ud og nu var det vel fint og hvornår skal du ud og kom nu osv. Da Micke kom afsted før mig, kunne han fortælle at det virkelig så godt ud og så kunne jeg endelig pakke grejet, for blot at høre fra Micke at nu var han på vej hjem igen og så stod der i øvrigt 3 andre på revet. Det er lige det med at huske at glemme de andre der er ude. Eller rettere glemme at huske dem, for hvad troede jeg ellers? Da jeg kom frem var der ingen. Ihvertfald ikke på mit rev. Sært.

Kast på højre side; Ingen fisk og 4 grader
Kast på venstre side; Ingen fisk og 4 grader
Kast i bugten; Ingen fisk, 5 grader og ingen følgere i øvrigt.
Kast på spidsen fra højre og rundt; Ingen fisk og 4,5 grader.

Så kørte jeg til et andet rev og fordi det er korte ture, havde jeg ikke tid til at fotografere eller noget. Her var vandet 5 og i øvrigt uklart og så mente jeg at det nok skulle give fisk. Om ikke idag, så imorgen, når jeg har fri og kan stå der hele dagen.

Nitte! 2/3

2012.03.10 Kort eftermiddag 1

Nu skal vi læse den korte føljeton "En eftermiddag på kysten" afsnit 1 af 3

Der var engang en kystfisker. Han hed Anders DK (eller jeg hedder jo Anders F. Dahl, men herinde... ) og Anders kunne godt lide at fiske havørred. Havørred fra kysten var hans lidenskab og han havde sågar fået en havørred tatoveret på sin skulder (det passer faktisk)
Nå, nok om føljetonerne, men der kommer et afsnit til imorgen og muligvis med et billede af tatoveringen også...

Det var sådan her; Marcus, Micke og jeg - igen. Yes. Først et par sms om at vandet var fint. 4 grader og så kom der en sms til efter en halv time; Nu 5 gr. og så en masse udråbstegn, for lis´som at bekræfte alvoren. Det var ikke bedre eller værre end at jeg lod konen fortælle 2 ting; Sæt stegen i ovnen når den er varm og skru ned. Intet andet! Kalveculotte på svag varme, langtidsstegt, for siden at blive spånrøget i 15 min. i en allerhelvedes varm grill. Der var lige det med at huske at skrue ned for ovnen, men det gemmer vi til en anden dag og en anden hjemmeside.

På plads var der ikke tid til snak, så jeg røg i suppen direkte. Det så kanon ud, men de 5 grader + udråbstegn var altså kun lige knap 4 gr. på mit termometer! (!!! måske)
På de der 2 timer mens min steg blev alt for varm langtidsstegt, havde jeg en følger og et hug og så smuttede jeg hjemover, efter at have konstateret at det faktisk var 5 grader knap og nap... helt inde ved land. Jo, det nærmer sig mere og mere noget vi kan lide.

Alle taler for tiden om at de kystnære fisk er væk. Det er ingen nyhed, bare en sen konstatering i dagbladene.

2012.03.03 Hvad havde du gjort?

Siden sidst havde solen været en del fremme, vindene været varme og det føltes som mere forår, men på Sydkysten var der intet sket (jeg havde knapt hørt noget) så da en pålidelig kilde fortalte om mængder af fisk på en "knapt så kendt plads" i Danmark, var jeg ikke sen om at bestemme en omgående tur. Ralf blev kontaktet og torsdag aften, en time efter rygtestart, var turen på plads og fredag skulle bare lige overståes, så var det Ralf og jeg der skulle stå med fleks på klingen og prøve om vi også kunne ramme 30 havørreder - Blanke! Hver! Og med et par over 4 kg. endda.
Rygtet var ikke spredt helt vildt, for hvad vi blev mødt af, var kun 2 andre og de kunne bekræfte fangsterne, fortælle om lidt flere og endda 2 over 5 kg. Dertil, omend i en knap så glad tone, kunne de fortælle at det hele døde igår, om fredagen. Ikke en fisk var kommet op, men da Ralf og jeg kørte til vandet inden vi mødte andre mennesker og hørte deres dårlige nyheder, var det helt sikkert ikke en tanke der på nogen måde strejfede os. Slet ikke, overhovedet, nogen sinde, i hele verden... overhovedet.

Det så bare godt ud! Det lugtede af fisk, præcis som de andre gange, jeg har sagt det. Vi skulle nok få fisk i det her vand. Kysten var grønlig med strejf af blåt og længst inde, grumset, som gjorde sigten knap så god - netop hvad der skal til. Med den tiltagende vind, i fuld sol og en vandtemperatur der lå over hvad man kunne håbe på, hvad ville du så selv tro på? De andre stod hvor Ralf helst ville have stået, men strækningen er lang og en "strejfer strækning" uden reelle standpladser, så vi begyndte fiskeriet midt i det hele og traskede sydpå mod de andre, for at fiske på deres anden side, så småt. Vel fremme blev vi mødt af ovenstående bekræftelse af rygter og de knap så gode nyheder, men fortsatte sydover i det uhyggeligt flotte vand. Da jeg kom frem til en lille spids, hvor tangbæltet spredtes lidt mere var et hug garanteret, så hvorfor jeg skulle stå med stangen under armen og stramme til i ferulen i andet kast NETOP som det huggede, ved jeg ikke. Et modhug blev det aldrig til, men at det var fisk var der ingen tvivl om. Typisk, ikke? Men pga. alle de andre omstændigheder, var det kun een fisk blandt mange i dagens løb, mente jeg. Da vi gik videre sydover blev vandet alt for grumset, så vel tilbage måtte jeg lige prøve spidsen igen. Det sagde ikke bang, men en fisk knaldede på blinket, var væk og kom igen lige bag det, hvorefter den skræmt forsvandt fra skuepladsen. Det var faktisk alt hvad der skete den dag.

Men det vidste vi ikke endnu.

Så vi fiskede tilbage mod bilen for at grille en pølse og se om ikke de 4 graders varme i vandet, forvandledes til lidt mere og havørrederne blev mere snakkesalige. Pølserne var som sædvanlig fortrinlige, tranerne (og DÉT var en lækker oplevelse at se og høre) skræppede og så kom en lokal forbi og fortalte om en meter havørred han havde mistet igår. Derudover bekræftede han også rygterne om de vilde fangster, men sagde at den tiltagende østenvind var noget skravl og at vi ikke ville få fisk idag. Den troede vi ikke på og så spiste vi færdigt, mens 2 andre kom forbi og fortalte om deres fangster. Det var da utroligt som alle havde fået fisk i løbet af de sidste par dage, men rygterne var da bekræftede en del gange nu og så var det på den igen, hvorefter Ralf og jeg løb ind i et fiskemæssigt mareridt. Vandtemperaturen steg til de behagelige 5 grader, solen fik det til at se endnu bedre ud og alt virkede som det skulle, måske lige pånær mit bagstop på hjulet, men der skete ikke og en skid. INTET. Vi var hvileløse og vandrede frem og tilbage, kastede her og der og på må og få. Lange kast, korte kast. Langs kysten, ud over sandet. Langt ud over sandet, men det forblev dødt. Uhyggeligt dødt.

Hvad havde du gjort? Din hjemmelige kyst fisker ikke, vejret er heller ikke til den. Rygterne svirrer på andre kyster. Var du ikke kørt? Tranerne og viberne reddede vores dag. Foråret er nært, trods en temperaturmæssig nedgang de næste par dage.

2012.02.26 Forårsfølelse

Hvis lige vi ser bort fra vinden, så var det fantastisk vejr idag. Det var det i og for sig uanset hvad, selvom det luftede koldt fra VNV, men det betyder meget at stå ude i fuld sol og ikke den store vind mod at stå i en strid og kold vind. På den anden side havde mangel på vind idag, ikke fået mig af huse, så det var måske meget godt trods alt?

Johan meldte overraskende at han havde været ude og kun mødt fåtal på en af de populære pladser. Selv ville jeg vente til den anden side af middag, så vandet måske havde fået lidt mere temperatur, men mon ikke vinden alligevel fik det ødelagt? Det var ihvertfald ikke specielt varmt, da jeg endelig stod "fit for fight". Men 3 grader har også ret og jeg mente nu nok at det burde kunne give fisk, sådan lidt inde i bugtens små hjørner og huller. Vandet var faktisk 1 grad varmere visse steder, men jeg så ikke skyggen af fisk. Ikke så meget som en finne eller noget andet. Selv ikke med den farve vandet havde. Farven der bare stråler af store fisk, selvom det nok var at stikke næsen lidt for højt, hvis man troede på det.

Så skrev David at de havde haft et par følgere og at de nu ville skifte plads. Følgere kunne være følgere. De måtte bide andre steder, ihvertfald ifølge en af kammeraterne der havde nuppet en 2 kg´s blank skønhed på Österlen et sted. Det blev ved den ene for David og gutterne og bare en følger til mig i syd... lidt liv... lidt tro på det hele... 

Det havde alligevel også været godt i dag, men jeg måtte tage tomhændet hjem. Ihvertfald i fiskevej.

2012.02.19 Nu blev jeg lidt sur - igen

Så er det frost, så blæser det, så er det mørkt, så er det koldt... altså når man har tid er det bare no-go og når man ikke har tid, så er det fint fint, bortset fra at kulden ihvertfald ikke forsvinder lige med det samme. Altså den der er lagret i vandet og for den nærmeste periode holder tempen nede i det lavere leje. Men de er der, de blanke og fede, hvis ikke liiiige det var for det satans blæsevejr der af en eller anden årsag absolut skal råde når nu frosten har sluppet grebet. Enten blæser det eller så fryser det og ju... svensson, visst kan jag åka till Österlen, men jag har inget ork efter "fastelavnsfest" hajar du?
En tur langs kysten gav mig ellers et glædeligt humør oppe fra bilen. Det så givetvis forventet mørkt ud, ved Trelleborgsområdet. Ergo ville den drejende vind mod VNV give mere fladt vand med gang i, på den anden side, yes? Yes, men hvorfor er det næsten selvfølgeligt pivhamrende uklart af mælk eller fløde og tang? Selvfølgelig gik det at fiske i, men når det er 1 grad så... eller.. nej, jo... måske eller ikke... ham der står derude kan sikkert sige noget.

Ju, det var fisk imorges då vattnet var klart. Nu har det blivit skitigt, nu åker jag hem. Og så viste han mig lige en blanko som havde taget kystwobleren i det kolde, men klare vand. Imorges... ikke nu. Men det så en lille smule tiltalende ud og jeg var flere gange ved at kaste mig i jakken - alt det andet havde jeg på - og smutte i suppen en lille runde, men så var jeg alligevel lidt øv ved farven og da jeg samtidigt hørte fra min kollega at vandet bød på tang på krogen i hvertandet kast, så kunne det også være ligemeget. Så satte jeg mig i bilen og tænkte sure tanker om turister med fiskestænger som nedgjorde kysten fra marts og frem og så er det heller ikke værre. En eller anden klog person har sagt man skal være positiv og er der optaget der man havde tænkt sig lidt fiske, skal man smilende tage til næste kystplads og prøve. Altså indtil man bliver overrendt af en flok fisketurister som syntes som du. Men så smiler man bare og tager til næste kystplads igen - og prøver igen... og sådan bliver man ved til man er glad og dagen er omme.

"Jamen fik du noget"?

- Nej, jeg kørte bil hele tiden.

"Jamen, det var vel skønt at være ude"?

- Ja, jeg havde da vinduet nede og sad og tjekkede en fight fra bilen, men ellers var det mest... nå ja.

Så blev det alligevel værre og surt.

Jeg må hellere køre ud en hverdag eller 2 og i øvrigt til Listerlandet. Der er barsk deroppe og ikke ligetil på alle pladser = ergo har du dem meget for dig selv, hvor irriterende svært og underligt det fiskeri i øvrigt kan være deroppe. Jeg må hellere høre min far om han vil med til Listerlandet i maj igen i år.

Jeg tror jeg savner at fiske. Jeg savner en fisk. En fight. Lidt frihed under den åbne himmel, hvor tranerne elegant svævende i store cirklende flokke skræpper mod os mennesker hernede, for at fortælle at nu er foråret altså kommet. Det er i øvrigt allerede igang. Foråret. Det er lysere derude og selvom man får en mindre knæskade når man knæler i græsset foran den nys landede blanke gris (nå ja... det kunne jo være det skete) fordi man har glemt at jorden stadig er hammer frossen, så er det stadig forår. På vej... i det mindste.

Sikke en masse gøgl. Bare for at fortælle ingenting. Det var måske lidt typisk, for da jeg kom hjem - fra min forgæves fisketur - sad der en ugle unge i træet hos naboen. Dagens bedste oplevelse. Den havde jeg ikke behøvet at køre 60 km. for, vel?

Nu skal vi se til marts. Der ligger en uges ferie og venter og det er jo fiskeri i hverdagene.

2012.02.07 Vintervejr

Bortset fra sneen, så har vi i denne del af landet fået ligeså meget vinter som andre steder. Lige pludselig gik vandtemperaturen fra 4-5 plus til omkring nul punktet. Det er et spørgsmål om tid for det nuværende frostvejr, inden man kan kalde premieren for en fiasko. Hvis det bliver varmt nu igen, eller i det mindste ikke sibirisk kulde, så sker der ikke det vilde, men hvis frosten fortsætter så oplever vi måske en sæson som i fjor og det håber jeg ikke.

Jeg var og tage lidt billeder på stranden forleden. Gik i 14 minus fra bilen til stranden, en strækning på måske 70-80 meter og tak skal du ha´ en fryser det blev i hånden. Det blev et par hurtige skud og så op i den varme bil igen. Så gik jeg hjem og lavede et par islygter og smed noget kogende vand op i luften. Sikke en morskab i frosten ho ho...

Har du husket at tilmelde dig Blänkaren? Det gør du her: www.blankaren.se
Fed side i øvrigt!

2012.01.15 Premieregrums? Klart nok!

Velkommen nye fiskeår som skulle indledes i sidste weekend. Det gled så ud i sandet og blev denne weekend istedet. Endda kun den ene af dagene, men det kan så skyldes på vejret. Pyha... ikke mig selv, ikke andre, men vejret. Så meget for det nytårsfortsæt... muaahhhahaha... som om...

Kasper og jeg havde en aftale. Jeg tror faktisk at damen på vejret havde sagt forhøjet vandstand og det fik hun da rigeligt ret i. Det havde Kasper også bemærket i et par sms fra igår (det var det med vejret) og så syntes jeg faktisk vi skulle være taget til Listerlandet, men det kræver da opvågning på lidt andre tidspunkter end det jeg benyttede mig af i dag. Listerlandet fordi vandstanden dér ville være normal. Jeg er nemlig ikke til alt for meget højvande på Sydkysten. Det er ikke fiskevenligt i særligt mange henseender og desuden tit forbundet med grums.

Og det var højt. Og grumset. Og det gav ingen fisk. (Som ventet) Kasper steg ud af bilen og vi kunne da godt se at vandet gjorde at det var tæt på strandfiskeri. Vandet var faktisk en del mere klart lige der, i forhold til de andre steder vi havde set og så valgte vi at køre derfra fordi vores fælles favorit måske var ledig og sørme. Mon ikke det skyldes at sigten dér var på 10 cm. og alle andre forlængst havde opdaget det og så var klokken alligevel tættere på sent at vi ikke gad køre mere og så røg vi i vandet, nu vi alligevel... og det kunne jo være...

Nej.

Advarsel; Bornholmstrafikken har fået en ny færge og den er stor. Meget større end den anden, der også var stor. Stående på sten længere inde end vi plejer, følte vi os trygge da færgen kom, men jeg hilser og siger at der blev jeg rigtigt bange. Først og fremmest var suget, det der kommer inden bølgerne, enormt stort. Det så fuldstændigt vildt ud da vandet trak sig tilbage og det rev mærkbart i benene. Dernæst rejste bølgerne sig følgeligt i størrelsen større og så slog de ind. Det var ikke sjovt, da vi stod dybt for at prøve at ramme lidt klart vand, så hermed en advarsel hvis du ser det ny monster.

Hvorfor kørte vi i øvrigt fra det klare? Nå, det gider jeg ikke tænke på. Vi hyggede os i den lille time vi havde og så var premiereturen afklaret.

Blänkaren 2012

En skönhetstävling för havsöring

Tävlingen som sörjer lika mycket för umgänget som för fisket!Vi finns numera under sidan
www.blankaren.se
www.blankaren.se
När: 14/4 2012, kl. 00:00 - 16:00.
Var: Hela skånes kust.
Hur: Kustfiske med fluga och spinn efter blanka och fina öringar
Vi som arrangerar är 
Fiskedagbog.dk, Spinnstopp.se, Fishingtime.se,
Henric.nu
Regelverk och info.

• Tävlingen hålls den 14 april 2012 och pågår mellan 00.00-16.00
  
• Vi fiskar varhelst vi önskar längs hela Skånes kust med spinn- eller flugspö. Spinnfluga/Kastdobb dito. tillhör spinnfiskeklassen. Fiske från båt eller flytring är inte tillåtet.
• Invägning vid Engelska Bryggan i Ystad senast klockan 16:00
• Per-Olof från Fiske och Sportboden i Ystad kommer att finnas vid sekretariatet (Ystads amatörfiskeklubbstuga) precis invid "Engelskan" under hela dagen. Här finns det bullar, dryck, fiskesnack och dessutom chans att komplettera med nya plåtbitar och fiskeprylar
• Ingen anmälningsavgift
• Jonnes handgjorda kniv (bild kommer) tillfaller den sportfiskare som väger in den största (tyngsta) blänkaren oavsett klass. (Med villkoret att den har som lägst 1,0 i Fultonvärde.)
• Vackraste blänkaren (d.v.s. med högst fultonvärde) i spinnklassen belönas med en graverad ABU Ambassadeur
• Vackraste blänkaren (d.v.s. med högst fultonvärde) i flugfiskeklassen belönas med en Vision XLB i silver. Dessutom utlovas fina priser i form av filmer, böcker, drag och annat gott till dom tio "fultonvackraste" blänkarna som vägs in, d.v.s. de öringar med högst fultonvärde
• För att en havsöring skall betraktas som en blänkare skall den givetvis vara just blank och ha ett Fultonvärde över 1,0

Vi hoppas på en fångstrik dag och hälsar dig hjärtligt välkommen!

Tight lines hälsar Anders DK, Jonne, David, Henric samt Per-Olof