Med det vand og de temperaturer var det kun et spørgsmål om tid. Meeen jeg må
nok erkende at jeg endnu engang havde regnet med lidt mere. Sommeren viser sig
jo fra sin allerbedste side i et temperaturmæssigt henseende, selvom vinden så
får det hele til at være ligegyldigt. Men så igår aftes, var det dag 2 med fint
vejr og den midlertidige stang kom igen med på kysten. Vinden var lige vel meget
på og ved skoven stod der allerede en udvadet. Det havde jeg ikke regnet med,
men måske stod han som jeg havde tænkt jeg ville, i læ. Ikke at vinden var så
skarp, men når det er aftenfiskeri må det gerne være en lille smule hyggeligt.
Syntes jeg. Jeg tog pynten. Den der ikke er i læ og den der er direkte uhyggelig
at vade langs, når man savner lys fra oven. Jeg kunne gøre som min rev kammerat
og lade min pandelampe stå tændt hele tiden, men jeg er fortalt at lyset
skræmmer fiskene og tror på det. Desuden ville mit eget nattesyn blive ødelagt
af en halogenlampe der konstant lyste et par cm. ovenfor synscentret. Jeg ville
heller ikke gå glip af hverken stjerneskud eller følgere - eller for den sags
skyld undvære at opdage at der pludselig stod en meget stor og meget meget
sulten bjørn lige bag mig, inden det var for sent. Måske jeg også lige skulle
lade lydene være lyde og fokusere lidt mere på fiskeriet. Men det trampede da
godt nok lidt der, gjorde det ikke? Og hvad var det der hvislede i marken bag
mig? Ligger der noget på lur? Måske er det en gruppe elitesoldater der er taget
på natøvelse og ikke tænker over at jeg står der og fisker. Jeg har jo ikke min
pandelampe tændt og de vil måske teste deres udstyr - på mig? Hmm... der skete
ikke det vilde med det fiskeri, så tankerne kom omkring.
Uanset, så er jeg pivhamrende ligeglad når jeg går op gennem skoven eller
gennem kornet på marken. Selv hvis en hare vælter forbi eller fasan pludselig
skræmt, flyver op. Men når fiskene hugger... så kan jeg gå helt fra sans og
samling. Specielt de der sommerørreder. Der skulle bare være nogle flere - nogle
flere til at give mig dårlige nerver måske. Njarhh... mest så tror jeg at det
chok de giver, er ligeså godt for kroppen som det kolde vand er for en
vinterbader. De siger jo det er godt. Vinterbaderne. Og lystfiskerne.
Jeg havde det godt da den huggede. Ikke bange, bare godt. Men et chok fik jeg
alligevel. Det er sådan en riffelskud nogle gange. Og så startede en dejlig
dyst, som jeg dog var aldeles for overlegen i. Specielt fordi det var en lille
ørred. Men så fik jeg da endelig en. Nu lukker vinden kysten igen. Men
temperaturen er ikke steget. Ikke på kysten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar