Voksne mænd græder ikke, men hvem der end siger det og om det passer, ved jeg
ikke. Jeg græd måske heller ikke sådan rigtigt, men taaaaak skal du have, hvor
jeg blev lang i trynen da det sagde smæld... rigtigt højt.
Og så kunne jeg ligeså godt have tudet.
Givetvis er fiskestangen kun et dødt materiale og så kan den erstattes, men
for mig er det stadig en personlig ting og man udvikler også en slags forhold
til den. Sådan er det bare. Ihvertfald med mig.
Da jeg gik i vandet, kunne jeg straks mærke det kølige element gennem de
åndbare. Dejlig fornemmelse her om sommeren, specielt fordi man lidt hurtigere
kommer til at svede, når man går til og fra vandet. De 14 grader passede ikke
bare mig, men også fiskene, for allerede efter et par kast havde jeg fisk der
vendte bag blinket. Vinden lagde sig og solens stråler der for længst havde
passeret horisonten, gjorde det sidste gavn. Nu begyndte jagten!
En stor stime smolt passerede mig. Herligt at de små poder må være så længe
oppe og er så mange. Håber fa--me det betyder et væsentligt ryk op for
kystfiskeriet i nær fremtid. Så havde jeg endnu en fisk bag blinket og fik
samtidigt et godt hug og så var det at min aften tog et alvorligt dyk. Et ledt
knæk... en ærgerlig vending.
Min højt værdsatte Lesath knækkede i et af de utallige kast. Det gav bare et
kæmpe smæld og så stod jeg der og gloede. Jeg fattede det slet ikke. Stod
vitterligt bare og gloede og tænkte... nej. Ikke nu. Ikke den her. Ikke idag.
Ikke overhovedet.
Men desværre jo. Målløs og meget lang i skaftet begav jeg mig hjem. Sikke et
tudefjæs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar