Efter endnu en omgang fødselsdag, hvilket er ved at tage overhånd, kunne jeg
endelig komme ud og nu med fisk i sigte. Marcus meldte om 6 oppe på en halv time
og hans far var også godt i gang. Ikke mega fisk, men lige meget, for uanset så
skete der noget og det er en hel del mere end de sidste par dage, uger... ja
måneder. Og for mig, der i særdeleshed ikke har siddet i den heldige fiskestol
det sidste stykke tid var det rart med udsigten til fisk. Det burde gå!
Men det gjorde det ikke! Som eneste på revet var tankerne først at folk var
smuttet hjem til ærtesuppen og köttbullarna. Men efter 5 kast hvor blinket kom
ind, sovset ind i slik (det der klistertang) så forstod jeg at dem der havde
været på plads, nok havde indset det umulige og var smuttet. Således også
undertegnede, der nu blev nødt til at klistre sig ind på andre. Marcus stod vist
med flex på klingen da jeg kom og jeg tog straks et par kast langs kysten,
hvilket dog kunne glemmes pga. løsrevet tang. Vandet var desuden helt brunt og
hvordan filen stod Marcus derude og fik fisk? Jeg måtte ud, ud og stå og fange,
men det eneste jeg kom til var dybt vand og brunt vand. Og så kom der er et
bulder ude fra vandet. Et enormt dybt drøn med tryk i. Torden!
Jeg fandt ud på revet, via et par sten og havde en super god plads at fiske
fra. I horisonten kunne jeg se lynene fra et tordenvejr nærme sig og alt jeg
manglede var at der kom skygger over sandet. Men der skete intet. Ikke et hug
eller en følger eller andet. Marcus + far stod også uden fisk. Var det virkelig
sandt? Kom jeg til vandet igen og så døde fiskeriet? Det må være et hint til mig
om at bare komme ud og ikke køre på andres fiske!
Så skete der noget pænt uhyggeligt. Pludselig forsvandt kontakten til mit
blink i et kast. Jeg tænkte først at det var røget af, men siden at en fisk
havde taget det og så hjulede jeg ind, hvilket resulterede i at mit blink kom
op. Sært. Kastet efter skete det samme. Jeg havde absolut ingen modstand til
blinket, ingen overhovedet, så da jeg tog tredje kast fulgte jeg nøje alt og så
indså hvad jeg stod i. Energier! Linen ikke så meget som rørte vandet, men stod
i en enorm bue op fra vandet, pegende op i den store sorte tordensky og jo, for
fanden... det er jo netop det der sker ved torden og det er lidt nært. SÅ kom
jeg ind og det gik stærkt. Det var alligevel lidt for farligt og mens jeg småløb
langs stranden for at komme op til nogle træer (!!) så slog lynet ned bag mig.
Det skulle jeg alligevel lige have filmet mens jeg fightede fisk, hvad?
Mens vi sad på båden, Marcus og jeg, og nød vejret, for vandtætte er vi jo,
så fortalte Marcus om hans fiskeri som var endt i 7 stykker, alle blanke pånær
en. Det var stoppet lige som jeg kom og så havde også han oplevet det med linen.
Lynene aftog og så kom det sidste store selvfølgelig lige som vi ved at gå ud.
Det slog ned ikke særligt langt ude og så kom der et enormt knald. Fisketur i
april!
Da jeg gik i vandet igen tabte jeg med det samme en fisk. En lille springfyr
og så fiskede jeg ellers en time til uden så meget som et hug og tænkte at det
måske også var på tide at jeg kom hjem til min ærtesuppe.
Det her år skal vist ikke mindes som det store fiskeår...