torsdag den 26. april 2012

2012.04.26 Ændring i set-up

Nå, så skal der købes ind igen. Givetvis har jeg en "buldo-stang" herhjemme. En Shimano Aspire BX, men den går fra 15-40 gr. og er lidt for vild til Sydkystens ørreder. Ihvertfald i disse tider, hvor jeg fanger 45 cm.´s havørreder, som det største. Uanset, jeg er også gået fra det lidt hårde grej, til lidt blødere... blød mand = blødt grej du ved... eller noget...

Jeg havde knap 2 timer og ville udnytte dem bedst muligt. Det mørke vand lod til at være for mørkt og jeg frygtede det var fuldt af slik igen, men det var kun begrænset og lod stadig blinket have sin gang ind til nye kast. Perfekt. Næsten. Der manglede nemlig hovedpersonerne og de lyste med deres fravær lidt for længe i forhold til hvad min erfaring ellers sagde de burde. Da de endelig kom (en times fiskeri er jo længe her) så ville de ikke rigtigt noget og der blev straks kastet lange blikke efter den anden stang oppe i bilen. Den der var formonteret med buldo og det hele. Gad vide om?
Jeg tillod mig at kroge en blank havørred på blinket inden jeg forlod vandet for grejbyttet. Det tog ekstra lang tid, for en fisk på blink måtte give flere, men klog bliver jeg aldrig, for det skete lissom ikke.

Og så er det jo typisk at jeg i første kast, inden jeg havde forladt blæretangen på det lave vand, allerede havde fisk på, på buldoen. Første kast = Blanko! Det gentog sig i kast 2 og så vidste jeg godt hvad jeg skulle genopdage, på de næste par ture.
Fiskene forlod revet og det blev ved de 2, men jeg tvivler ikke et sekund på at jeg havde fået flere, hvis jeg var begyndt med buldoen lidt før.

Ergo: Nu har jeg en undskyldning for at købe nyt grej! Yes. 

søndag den 22. april 2012

2012.04.22 1. og 2. halvleg - med fisk

1. halvleg

Sikke en lortedag. En våd lortedag med sure sokker ovenpå. ØV!

1. halvleg blev afviklet med regn i panden og på videokameraet og så lige en fotoseance af en lykkelig Micke som kunne posere med en flot, fed og helblank havørred på 3 komma et eller andet. 

Jo, der havde været fisk og Marcus oplevede det samme. I de første par kast jeg lagde ud, var der også fisk der viste sig bag blinket. Fair nok. Det var ikke den store vind eller bølgegang og vandet var også rimelig klart. Det er lig med sky fisk, ret ofte. Eller blinkskifte... eller indspinningsstil. Eller en line der skræmmer. Jeg kunne også bare gå hjem.

Så tænkte jeg at det på var på tide at prøve som i gamle dage. Vidste ikke om jeg havde savnet det, men det skulle prøves. Bobleflådet... kasteflådet, om du vil. Thomas Hansen fra Fyn er jo helt vild dygtig med det. Han fanger fisk mens vi andre taler om det og det næppe for sjov der er lavet film om ham også. Han er sgu dygtig. Jeg ville også være med, så med Rasmus og hans spinne teknikker og alt det i baghovedet, svingede jeg en ordentlig bue ud over vandet med en glimrende reje bagefter.
Første kast gav fisk! Givetvis en lille blankfisk, men fisk! Det virkede. Et kluntet kast senere var der hug. Så hug igen og så en følger og så hug igen og igen. Det var fandme vildt. Så tabte jeg en fisk og så flere hug. Hmm... måske jeg skulle lave en Claus og prøve den der alle taler om. Pattegrisen. Men så kom hugget. Ikke hårdt, men rigtigt vådt og tungt og så tog den udløb. Mere udløb, rullede rundt og så fortsatte den ud. Jeg piftede til Micke og prøvede at få styr på fisken og imens forsvandt den i et mere hidsigt udløb. God fisk! Og så var den væk og så stod jeg bare der og gloede. For helvede da også...
Man smider da ikke de store, når der nu er så langt imellem mine fisketure og fiskene generelt, men jo. Der er ikke så meget at sige, andet end øv. Fisken var væk og jeg var ærgerlig.

Så forsvandt de alle sammen og jeg bestemte mig for at køre hjem for at holde en pause og vende tilbage hen under aften.

2. halvleg:

I tiden væk fra kysten, fik de andre ingenting, så det var en fornøjelse at komme til vandet igen og se en pæn blankfisk bag blinket allerede i første kast. Ingen hug, men skærpet interesse fra de andre fisk jeg både så og mærkede. På en halv time fangede jeg kun 1 og mistede ligeledes en, men pludselig var der bare mange fisk. Jeg havde hug i hvert kast i måske 10 kast i træk. Hidsige hug. Jeg havde følgere og hvirvler og flere hug, men fiskene ville ikke sidde på. Simpelthen så mærkeligt. Krogen kom flere gange ind og var "vredet" på linen i krogøjet, op af blinket. Så meget hornfisk agtigt, men jeg tror ikke på det. Jeg nægter simpelthen. Men det sker nu. Så ud med dig... NU!

lørdag den 21. april 2012

2012.04.21 Lineløfteren

Efter endnu en omgang fødselsdag, hvilket er ved at tage overhånd, kunne jeg endelig komme ud og nu med fisk i sigte. Marcus meldte om 6 oppe på en halv time og hans far var også godt i gang. Ikke mega fisk, men lige meget, for uanset så skete der noget og det er en hel del mere end de sidste par dage, uger... ja måneder. Og for mig, der i særdeleshed ikke har siddet i den heldige fiskestol det sidste stykke tid var det rart med udsigten til fisk. Det burde gå!

Men det gjorde det ikke! Som eneste på revet var tankerne først at folk var smuttet hjem til ærtesuppen og köttbullarna. Men efter 5 kast hvor blinket kom ind, sovset ind i slik (det der klistertang) så forstod jeg at dem der havde været på plads, nok havde indset det umulige og var smuttet. Således også undertegnede, der nu blev nødt til at klistre sig ind på andre. Marcus stod vist med flex på klingen da jeg kom og jeg tog straks et par kast langs kysten, hvilket dog kunne glemmes pga. løsrevet tang. Vandet var desuden helt brunt og hvordan filen stod Marcus derude og fik fisk? Jeg måtte ud, ud og stå og fange, men det eneste jeg kom til var dybt vand og brunt vand. Og så kom der er et bulder ude fra vandet. Et enormt dybt drøn med tryk i. Torden!

Jeg fandt ud på revet, via et par sten og havde en super god plads at fiske fra. I horisonten kunne jeg se lynene fra et tordenvejr nærme sig og alt jeg manglede var at der kom skygger over sandet. Men der skete intet. Ikke et hug eller en følger eller andet. Marcus + far stod også uden fisk. Var det virkelig sandt? Kom jeg til vandet igen og så døde fiskeriet? Det må være et hint til mig om at bare komme ud og ikke køre på andres fiske!

Så skete der noget pænt uhyggeligt. Pludselig forsvandt kontakten til mit blink i et kast. Jeg tænkte først at det var røget af, men siden at en fisk havde taget det og så hjulede jeg ind, hvilket resulterede i at mit blink kom op. Sært. Kastet efter skete det samme. Jeg havde absolut ingen modstand til blinket, ingen overhovedet, så da jeg tog tredje kast fulgte jeg nøje alt og så indså hvad jeg stod i. Energier! Linen ikke så meget som rørte vandet, men stod i en enorm bue op fra vandet, pegende op i den store sorte tordensky og jo, for fanden... det er jo netop det der sker ved torden og det er lidt nært. SÅ kom jeg ind og det gik stærkt. Det var alligevel lidt for farligt og mens jeg småløb langs stranden for at komme op til nogle træer (!!) så slog lynet ned bag mig. Det skulle jeg alligevel lige have filmet mens jeg fightede fisk, hvad?

Mens vi sad på båden, Marcus og jeg, og nød vejret, for vandtætte er vi jo, så fortalte Marcus om hans fiskeri som var endt i 7 stykker, alle blanke pånær en. Det var stoppet lige som jeg kom og så havde også han oplevet det med linen. Lynene aftog og så kom det sidste store selvfølgelig lige som vi ved at gå ud. Det slog ned ikke særligt langt ude og så kom der et enormt knald. Fisketur i april!
Da jeg gik i vandet igen tabte jeg med det samme en fisk. En lille springfyr og så fiskede jeg ellers en time til uden så meget som et hug og tænkte at det måske også var på tide at jeg kom hjem til min ærtesuppe.

Det her år skal vist ikke mindes som det store fiskeår...

lørdag den 14. april 2012

2012.04.14 Blänkaren

Så var årets udgave af Blänkaren fuldført. 182 tilmeldte, hvilket gør til konkurrencen til den største af sin art i landet. Og det er stadig gratis at være med, omend vi taler om at ændre det til fiskeplejens fordel. Mere om det senere, ikke i dag.

Nu skal det nemlig handle om fyr der hedder Gudjon Jonsson. Han kommer fra Island og har boet i Sverige i en del år. Gudjon tilmeldte sig konkurrencen med et par spørgsmål som gik på fiskeriet, hvilket han ikke var så kendt ud i på Sydkysten. Jeg svarede at han var velkommen til indvejningen hvor vi alle var på plads og klar til at hjælpe. Derudover kunne han udmærket fiske med Gladsax eller Snaps og hvis han var lidt mere bekendt med fisket, prøve med tobislignende blink, idet tobiserne er ankommet til vores ellers byttedyrs-døde vande.

Som anbefalet, så gjort. Gudjon tog til en kystplads, tom for andre fiskere, hvilket med dagen i tankerne var temmelig usædvanligt. Han satte en Gladsax på, kastede og nappede en blankfisk på 2,82 kg og 61,5 cm., for at være vældig præcis og det skal vi jo på konkurrencer. Imens stod vi andre og hapsede pølser og undrede os over de manglende byttedyr i det kystnære vand. Det og så hvor folk blev af med deres fisk.

Faktisk frem til kl. 15:30 lod Gudjon os vente. Imens var der ingen fisk indvejet og på 182 mennesker, med sydlig vind og solskin, burde det være umuligt. Med andre ord stod jeg lidt nervøst og tænkte at vi aldrig blev klar før kl. 17 med alle de mennesker der burde komme ind med fisk. Ikke!

Da Joakim Nilsson kom, kunne han indveje en blankfisk på 1,56 kg. og en længde på 56 cm. Fulton 1,05 gav det. Sammen med den blanke var Joakim stødt ind i et spændende fiskeri og havde også fået nogle sorte, hvoraf han havde nappet 2 med, som desværre ikke holdt fulton 1,0 og derfor blev afvist. Bag Joakim stod så Gudjon - familiens sorte får i fiskemæssig sammenhæng, ifølge ham selv. Gudjons fisk var den største og med bedst fulton, nemlig 1,21. Altså en første plads indtil de andre kom. Ikke at jeg hverken tænkte eller håbede det, andet end for konkurrencens skyld. Men ingen kom - ihvertfald ikke med fisk. Og så stod vi der med 2 fisk - utroligt flot i sig - men overraskende få med tanke på antallet fiskere og kunne kåre Gudjon som vinder af Blänkaren 2012.

Stort tillykke fra os alle!

Følgende kunne vi trække lod blandt alle fremmødte deltagere om en rejse til Gotland som Henric.nu havde udloddet.

Vinderen blev Andreas Lembke. Stort tillykke til dig også!

Herfra er det endnu engang bare at sige; Stort tak til Jer alle der kommer frem og hilser på og for at I er med til at gøre Blänkaren til hvad den er.

fredag den 6. april 2012

2012.04.06 Lille Lister 2

Vi havde for det første flere graders frost. Siden var vinden i et kedeligt hjørne og tiltog og morgenen ved bordet, eller morgenbordet om du vil, var et dejligt samlingssted. I læ... og i hyggeligt selskab. Men det nytter ikke når man er på tur med en udenlandsarbejdende der ikke har været på Listerlandet i 1 år og en fiskegal der ikke har været på Listerlandet i 2 år. Så skal jeg ikke sidde dér og tænke... "Jeg tager da bare herop om en uge, når vinden er konge og det dér..." Næ nej, så skal der fiskes NU og jeg må indrømme at jeg vejret til trods var enig. Det er jo dejligt derude, selvom foråret virker lidt fremmedartet, nu hvor alt hvad der mindede om knopper på træerne og fuglefløjt i haven er afløst af frost, sne og vindhyler...

David og jeg blev tildelt det frie valg. Bo ville på en plads og vi måtte derudover selv vælge. Eller rettere, så valgte vi og så sagde Bo at han - måske - ville køre andre steder. Alt i alt lidt hemmeligt, men når vi nu kunne få vores rev for os selv, så var det også ligemeget hvad andre syntes, tænkte, gjorde.

Så stod vi dér, som i de gamle dage. Hvilken herlig ting. Vores rev. Vores fisk. Mig og David. Men fiskene var måske nok ikke helt så glade, for der skete faktisk ikke rigtigt noget. Så tog vinden lidt mere til og vi blev enige om at spise noget frokost og finde en anden plads. Maden var indenbords, tøjet af og bilen pakket til byttet, da vi fortrød. Sådan nogle piger. Vil vi eller vil vi ikke? Så gik vi ud på revene igen og fiskede - seriøst. Mobilkontakten til de andre var afbrudt af taletidskort, forkerte abonnementer og hvad nytter det at David og jeg kunne ringe til hinanden, når vi kunne nøjes med at trække på skuldrene over de manglende fisk. Vi endte ude på vindknuden, hvor der absolut ingen nåde var. Ikke at det var hårdt vejr og vi var de barske - men ene, det var vi! Og blæste, det gjorde det. Og bølgerne gjorde sit og så tænkte jeg igen at det med at tage mine spikes af mine støvler, ikke var årets kvikkeste idé, uden at have andre at sætte på. Uanset, så var der trods alt lidt bid tilbage i de gamle og nu her... stod jeg med gummi under fødderne på verdens glatteste sten. Skide godt egon...

Dagen gik på hæld og jeg tænkte mest på at tage hjem. Heldigvis var jeg ikke upopulær ved de tanker og Lille Lister blev en realitet. Næste gang bliver det nok endnu mindre Lister, men den tid, de blankfisk

torsdag den 5. april 2012

2012.04.05 Lille Lister 1

Jim og gutter´n skulle til Lister. Nogle ville fiske brakvandsgedder og andre ville fiske havørreder. Sølvblanke, smældfede havørreder fra Østersøen. Nu skulle det være! Nu skulle fiskeriet dirkes op, åbnes, løses een gang for alle og de fede skulle på fad. Eller derhen af. Meldingen fra David var da også godkendt, da han kunne fortælle at han på en formiddag allerede havde nappet flere fisk end jeg i hele 2012. Hele 3 var han oppe på, men præcis som sidste år, så skete der det samme da jeg ankom: fiskeriet mere eller mindre døde. Hverken David eller Bo fik flere fisk. Det samme skete for undertegnede og sådan gik den dag, årets første Lister tur, på napperne med frisk SV vind og skyfrit vejr!

Det var SÅ meget havørred time. Det lugtede af fisk. Det stank af fisk og det burde så meget have givet fisk, men uanset hvorhen vi kastede og hvad vi gjorde, så var det kun Bo de mistede en blank nedgænger inden afkrogningen og så havde jeg en lille følger.

Lille Lister... imorgen, du! Imorgen!