Nu skal det nemlig handle om fyr der hedder Gudjon Jonsson. Han kommer fra Island og har boet i Sverige i en del år. Gudjon tilmeldte sig konkurrencen med et par spørgsmål som gik på fiskeriet, hvilket han ikke var så kendt ud i på Sydkysten. Jeg svarede at han var velkommen til indvejningen hvor vi alle var på plads og klar til at hjælpe. Derudover kunne han udmærket fiske med Gladsax eller Snaps og hvis han var lidt mere bekendt med fisket, prøve med tobislignende blink, idet tobiserne er ankommet til vores ellers byttedyrs-døde vande.
Som anbefalet, så gjort. Gudjon tog til en kystplads, tom for andre fiskere, hvilket med dagen i tankerne var temmelig usædvanligt. Han satte en Gladsax på, kastede og nappede en blankfisk på 2,82 kg og 61,5 cm., for at være vældig præcis og det skal vi jo på konkurrencer. Imens stod vi andre og hapsede pølser og undrede os over de manglende byttedyr i det kystnære vand. Det og så hvor folk blev af med deres fisk.
Faktisk frem til kl. 15:30 lod Gudjon os vente. Imens var der ingen fisk indvejet og på 182 mennesker, med sydlig vind og solskin, burde det være umuligt. Med andre ord stod jeg lidt nervøst og tænkte at vi aldrig blev klar før kl. 17 med alle de mennesker der burde komme ind med fisk. Ikke!
Da Joakim Nilsson kom, kunne han indveje en blankfisk på 1,56 kg. og en længde på 56 cm. Fulton 1,05 gav det. Sammen med den blanke var Joakim stødt ind i et spændende fiskeri og havde også fået nogle sorte, hvoraf han havde nappet 2 med, som desværre ikke holdt fulton 1,0 og derfor blev afvist. Bag Joakim stod så Gudjon - familiens sorte får i fiskemæssig sammenhæng, ifølge ham selv. Gudjons fisk var den største og med bedst fulton, nemlig 1,21. Altså en første plads indtil de andre kom. Ikke at jeg hverken tænkte eller håbede det, andet end for konkurrencens skyld. Men ingen kom - ihvertfald ikke med fisk. Og så stod vi der med 2 fisk - utroligt flot i sig - men overraskende få med tanke på antallet fiskere og kunne kåre Gudjon som vinder af Blänkaren 2012.
Stort tillykke fra os alle!
Følgende kunne vi trække lod blandt alle fremmødte deltagere om en
rejse til Gotland som Henric.nu havde udloddet.
Vinderen blev Andreas Lembke. Stort tillykke til dig også!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar