Ajes blev hentet i Vemmendrup og så var det afsted mod Jylland, efter at de seneste opdateringer fra DMI og alle de andre kanaler var lagret på nethinden. På motorvejen kunne uvejret ses i det fjerne og temperaturen var omkring 22 gr. men jo længere vestpå vi kom, jo højere blev det. Da vi stod med lyn om ørene og i en tiltagende regn var temperaturen krøbet op på imponerende 27 gr. kl. 22 om aftenen! Det her var helt sikkert stort - der var lagt i ovnen til en gang festfyrværkeri og trods et fald til 23 gr. efter det første tordenvejr, som var opstået foran frontbølgen, så vibrerede luften nærmest af energi.
På en landevejsbro kunne vi mod NØ tydeligt se og høre det første uvejr. Vinden var taget helt af og luften var meget tung. Fra syd til nord i vestgående retning blinkede det konstant og en ny nordligere kurs fra Kolding egnen mod Grindsted blev lagt. Landevejen mod Ribe blev lagt bag os og så gik jagten ellers på et ståsted til den omrejsende lysshow der alt alt for sjældent rammer mig. Nåletræer blev afløst af alleer og birkelunde. Ingen skove i Danmark, sagde nordmanden grinende? Nej, muligvis ikke, men når du skal se på tordenvejr savnede jeg nogle flere åbne pladser i det mørke Jylland. Ihvertfald der hvor vi kørte. Så var vi pludselig kommet til Vorbasse. Et skilt mod Nemb blev fulgt, da kortet viste åbent fladt terræn og imens blinkede det mere og mere, tættere og tættere på. Hastede det, mon? Ville vi finde en plads og ville vi komme i tide?
Da vinden langsomt tager til fra S og SV bliver vi enige om at vende bilen så vi kan sidde i bagagerummet og hhv. filme og fotografere uden at blive våde. Desuden befinder de mest aktive celler sig nu fra NV til NØ for os. Jeg får et par lyn billeder, men da klokken nærmer sig midnat og vi skal hjem fra Jylland igen, ignoreres de fåtallige blink der er tilbage og næsen vendes hjemover.
Jeg vil bemærke at prikkerne på DMI´s lynkort, hvis du skulle få for dig at se dem fra idag, ikke er så tætte som de giver udtryk for.
