2009.08.20 På jagt efter uvejr i Jylland

Der blev både rystet på hovedet og løftet "husk nu" pegefingre af mig. Ikke at det kan undre nogen at jeg er mærkelig, så kommentarerne var helt ok. Der er sgu også de færreste der sætter sig i bilen en torsdag aften og kører 350 km. til Jylland for at tage imod et tordenvejr, men ikke mig. Det var givetvis første gang jeg kørte så langt, men uvejret skulle også være ekstraordinært stort og jo det var det! Og hele oplevelsen værd, selvom jeg på en tordenskala fra 1 til 10 kun ville give min oplevelse en 4´er. Andre har sikkert haft noget højere point, men de var nok også midt i det hele hvilket Ajes og jeg lykkedes ikke at komme.

Ajes blev hentet i Vemmendrup og så var det afsted mod Jylland, efter at de seneste opdateringer fra DMI og alle de andre kanaler var lagret på nethinden. På motorvejen kunne uvejret ses i det fjerne og temperaturen var omkring 22 gr. men jo længere vestpå vi kom, jo højere blev det. Da vi stod med lyn om ørene og i en tiltagende regn var temperaturen krøbet op på imponerende 27 gr. kl. 22 om aftenen! Det her var helt sikkert stort - der var lagt i ovnen til en gang festfyrværkeri og trods et fald til 23 gr. efter det første tordenvejr, som var opstået foran frontbølgen, så vibrerede luften nærmest af energi.

På en landevejsbro kunne vi mod NØ tydeligt se og høre det første uvejr. Vinden var taget helt af og luften var meget tung. Fra syd til nord i vestgående retning blinkede det konstant og en ny nordligere kurs fra Kolding egnen mod Grindsted blev lagt. Landevejen mod Ribe blev lagt bag os og så gik jagten ellers på et ståsted til den omrejsende lysshow der alt alt for sjældent rammer mig. Nåletræer blev afløst af alleer og birkelunde. Ingen skove i Danmark, sagde nordmanden grinende? Nej, muligvis ikke, men når du skal se på tordenvejr savnede jeg nogle flere åbne pladser i det mørke Jylland. Ihvertfald der hvor vi kørte. Så var vi pludselig kommet til Vorbasse. Et skilt mod Nemb blev fulgt, da kortet viste åbent fladt terræn og imens blinkede det mere og mere, tættere og tættere på. Hastede det, mon? Ville vi finde en plads og ville vi komme i tide?

Grusvejen ned til bondegården passer perfekt! En helt øde vej og fri udsigt hele vejen rundt. Fra SV til NV lyner det hele tiden og videokameraet tages frem. Desværre kan mit videokamera ikke stille skarpt, når det ikke kan fokusere - og her hvor vi stod, var der intet at fokusere på i det tætte mørke. Eller mørke og mørke... når det ikke blinkede, var det mørkt. Og det blinkede en del - bare ikke nok til videoen. Kameraet tager en masse billeder, men alt der ses er oplyste skyer. Lynene enten gemmer sig bag regnen der hastigt nærmer sig, eller så udløses de kun i højden bag skyerne. Tordenvejret er en skuffelse på dette tidspunkt, for nu hvor det er over os, aftager lynene nærmest totalt. Til gengæld oplever vi et voldsomt skybrud inde fra bilen.

Da vinden langsomt tager til fra S og SV bliver vi enige om at vende bilen så vi kan sidde i bagagerummet og hhv. filme og fotografere uden at blive våde. Desuden befinder de mest aktive celler sig nu fra NV til NØ for os. Jeg får et par lyn billeder, men da klokken nærmer sig midnat og vi skal hjem fra Jylland igen, ignoreres de fåtallige blink der er tilbage og næsen vendes hjemover.

Jeg vil bemærke at prikkerne på DMI´s lynkort, hvis du skulle få for dig at se dem fra idag, ikke er så tætte som de giver udtryk for.

2009.08.18 Endelig fisketur

Det var faktisk over 3 måneder siden jeg fiskede sidst, sådan rigtigt. Den ene tur i juni med de 3 kast tæller knapt som en fisketur.

Kunne jeg huske hvordan man gjorde? Er der stadig fisk i havet? Hvordan fanger man en ørred?
Jeg kunne ikke huske hvordan man gik, ellers så var det pga. mine nye vadestøvler at jeg flere gange snublede på vejen til pladsen. Jeg tror på det sidste. Nye sko og støvler skal altid lige gåes til - også mine nye (utroligt) tunge støvler, som efter sigende skulle være fremtidssikrede og det hele. De var ihvertfald varme, men det var næppe noget køligt problem at fiske i bare tæer i det 17 gr. varme vand.

Kan ørreden lide det, mon?

Da Harry ringede havde jeg netop overstået vejen mellem Trelleborg og Ystad på rekordtid. Nu kørte jeg paradekørsel gennem Ystad med en gammel gubbe og en enormt stor lastbil i front. De kørte ikke særligt stærkt og da Harry ringede og fortalte at han allerede var på plads og netop havde tabt en stor blankfisk, kørte de ufatteligt langsomt. Resten af turen blev et mareridt på vejene, for en yderst fiskeklar person som mig der ville ud nu. NU! Campingvogne, turister og sight-seeing folk der alle læser vejskiltet 90 som "fri hastighed" - vel at mærke alt under 90, som fri hastighed. De har nok ret, turisterne og alle de andre... det er mere sikkert at køre lidt langsommere og jeg var ikke den mest sikre igår, med den fart jeg prøvede at skyde for at komme frem hurtigst muligt. Uanset hvad jeg gør, skal det tage mindst 1,5 time at køre til Österlen når jeg ikke lige kører tidligt om morgenen.

Sveden har gjort min trøje helt våd og der er ingen tvivl om at jeg holder regnskovsfugtige niveauer i mine waders, da jeg endelig tropper op hos Harry der sidder og drikker kaffe. Nej, det var ikke blevet til flere fisk. Jo han havde fanget en på 2,5 kg. og mistet en på ca. 2 og så den store på måske 5 kg.

Nå, så det har du? Jeg havde ikke tid til at snakke så meget. + 3 måneders indestængt fisker, skulle i vandet og det var helst for en time siden. Ingenting sker og vi flytter lidt rundt på stenene. Harry står med bøjet stang, men forsøger at råbe noget i modvinden om en sten og den tog line ud? Det viser sig at han fik bundhug, men at bunden så tog lidt line ud da den kom fri. Ikke at jeg helt forstod det, men det gør ingenting for nu hugger det hos mig - men hva´ fa´en... en hornfisk? Af alle onde ånder, skal jeg rammes af den, nu hvor jeg mest af alt har brug for en havørred. Jeg undgår med peangen i hånden at røre det stinkende bæst og kan derefter fortsætte fiskeriet. Tobiser mangler der ikke på kysten - men hvor er ørreden?

Jo, ørreden vil lege med Harry. Givetvis mister han de 2 han har på, men jeg mærker intet. Er man kommet ud af form, mon? Jeg finder ikke ud af det - på den anden side, havde jeg fået en fisk, var jeg så tilbage i formen? Hvem er i form? Harry er i form!

Vi kører hjem et stykke tid efter mørkets frembrud. Turen hjem er mørk - både i sindet og udenfor. Hvorfor fisker jeg ikke så meget mere? Har jeg ikke lyst? Hvor er fiskene? Hvorfor fangede jeg ingen? Spørgsmålene hober sig ikke op, for jeg kender svarene på dem alle