onsdag den 8. september 2021

2021.09.08 Midt i alle forberedelserne

Nej, det var ikke passende at tage ud. Fruen sagde nu ikke noget som hun plejer, men arbejdsugen, samt alt det der skulle forberedes til konfirmationsfest i weekenden var lige steget mig til hovedet. Jeg skulle ud og fiske. Nu!

Så jeg kørte ud til hvor jeg plejer og ville se tingene an. Men min aften tog en drejning jeg ikke havde ventet og var ikke noget jeg ville være taget ud for, hvis du havde "advaret" mig. Jeg nåede nemlig kun 20 minutters fiskeri på første plads, da jeg oppe ved bilen, på vej til næste plads, stødte på en 84 årig gammel herre og så var fiskedagen slut.

Der var intet negativt over at møde den gode mand. Tvært i mod. Jeg stod og havde 2 tanker i vores timelange samtale. For det første kunne det være min svenske far og for det andet, må det være en drøm at blive som ham, når man (hvis man) når de 84 år. Så umådelig behagelig, veltalende og humoristisk mand har jeg ikke mødt i mange år.

Og var jeg advaret om en timelang samtale, inden jeg var taget ud - så var jeg blevet hjemme. Men stående i samtalen... var det energifyldt og underholdene. Ingen sure miner, mens vi kom omkring mere eller mindre alt.

Og da den lystige herre pludselig spurgte om jeg kunne høre det - hvortil jeg spørgende hoppede direkte i med begge ben... ja, så var svaret; "At nu kommer de", hvorefter han sagde hej og traskede ned i strandkanten i sine grønne gummistøvler, for at tage sine kast.

Jeg smilte over min fiskedag igen. Er det ikke grumset, så er man guide eller så er der ingen fisk og nu havde jeg talt min aften væk, selvom jeg mest søgte fred og ro...

Jeg indbildte mig at de sidste 10 minutter kunne foregå nede på sandstykket og trampede lige ud i et enormt område af rådden tang. Måske 15 meter ud og til knæene... hvad jeg ikke lige tænkte over, var turen tilbage og oppe ved bilen, indså jeg at det her IKKE var dufte der skulle bringes med hjem, hvorfor jeg skyndsomt måtte køre til et mere åbent stykke af stranden og vaske mine waders. Således kunne man efter lukketid, finde mig trampende rundt i vandet, for at vaske mine waders af så godt som muligt og så var det hjem til taler, sange, madlavning og bordplanlægning og hvad ved jeg...

Det var vist den fiskesæson...

onsdag den 1. september 2021

2021.09.01 En aften som guide... isch...

Bare rolig - jeg har ikke slået mig ned som guide og kommer heller ikke til det. Hvis du spørger, vil jeg gerne hjælpe dig i gang med fiskeriet og vise dig lidt pladser og den slags, men guide lige frem...

Ikke desto mindre var det erhvervet en onsdag aften, hvor jeg i bedste stil stod klar med grillen tændt og kun ventede på min gæster skulle ankomme, så der kunne komme lidt pølser på grillen. Jeg havde endda rigget en ekstra stang til for fiskegæsten og sørget for waders og støvler!

Nå, men det startede med at Lukas på 12 år var med mor på arbejde - og jeg er så kollega til Lukas mor. Vi begyndte at tale om fiskeri og med et var Lukas tændt på at prøve. Som far til 2 unger der syntes at alt i naturen er mærkeligt, var det fedt med noget positiv respons fra en knægt der ville afsted omgående. Efter lidt overvejelser, fik vi bestemt en dato og var samtidigt heldige med noget godt vejr.

Nu skulle jeg være guide. Altså efter jeg havde mokket knægten i mine gamle waders. Du ved størrelse 37 der skal ned i en størrelse 46 støvle... og et par ben der nok skulle have været dobbelt så lange i forhold til hvad der var plads til i de lånewaders jeg stillede til rådighed.

Selv glemte jeg at jeg kun havde ét par vadestøvler og derfor måtte troppe op i mine kajak støvler, men nu var det heller ikke en sådan super seriøs fisketur. Vi skulle lige lære at kaste først, så efter at have nydt et par pølser fra grillen, parkerede vi Lukas mor på land, mens Lukas med besvær måtte møve sig ud i vandet med et par waders der foldede sig et par gange ned af benene... men vi kom ud og så var det ellers i gang.

Det var sgu fornøjeligt at være med til. Kastene gik som forventet. Der blev både skudt mod vores tæer, når linen blev sluppet for sent, samt skudt efter måger når linen blev sluppet for tidligt - der har vi alle været. Også den der med at glemme at slå bøjlen over...

Så efter jeg havde dukket mig et par gange, for en vildfaren fiskestang og wobler med krog, var han ved at få lidt mere styr på det og det gik faktisk rigtigt godt til sidst. Øvelse gør mester, som man siger!

Vi tog en time på sandbunden og sluttede af med at vade lidt længere ud, fordi det alligevel var lidt spændende at stå der i vandet uden at bade.

Lukas var lykkelig - det blev jeg så også, for det var helt vildt fedt at se fornøjelsen og glæden ved knægten, der vist ikke talte om andet i bilen på vej hjem med sin mor der havde ventet på os i en time ved strandvolden.