Johan og jeg fik vores sol, endda rigtigt meget af den. At
nattens frost havde sænket temperaturen betragtligt, og dermed trukket
vandtemperaturen i dybet, lagde vi ikke noget i. Solen ville varme og dermed
ville fisken vågne!
Det gjorde den sikkert også - et eller andet sted, men ikke der hvor Johan og jeg var. Vandet var 0 gr. og luften minus 2. Sammen med en frisk NV vind, kunne vi ikke stå stille alt for længe af gangen, før kulden tog greb om specielt fødderne. I læ var det dog rigtigt rart at mærke solens varme stråler, men det fangede vi bare ikke fisk af. Heller ikke da vandet var krøbet op på 1,5 gr. over middag og det meste af grødisen var forsvundet.
Et pladsskifte var hvad der skulle til, før der skete noget.
Johan og jeg fandt nemlig nogle områder på den nye plads der mindede meget om
det man i Vestjylland kalder et ravpindelag. Fik Johan fisket da jeg havde
fundet de 4 første stykker rav? Nej, han lagde sig ned og ledte efter rav, og
sammen lå vi så dér med røven i vejret og rodede rundt. Da jeg kom over 20 stk.
stoppede jeg med at tælle og gik ud for at fiske. Johan ledte videre og da dagen
var omme havde han fundet 125 stk. rav. Jeg havde 62. Ganske vist små stykker,
men 177 stk. på 2 timer er vist ikke helt så ringe endda?