Fra morgenstunden var den klar. Idag giver det fisk! Solskin og
østlig vind, kan faktisk godt bruges på denne årstid. Jeg drak endnu en kop
kaffe og begav mig sejrsikker ud i det fri.
Men hvad var nu det? Kun lige uden for bygrænsen lå verdens
mest kedelige vejr pludselig og ventede. Et gråt skydække, der absolut ikke så
ud til at ville forsvinde, og det kom nærmere. En stribe med bart var alt jeg så
til solen resten af dagen. Øv også...
Fiskeriet blev derefter, for jeg tror meget på solen på denne årstid.
På den første plads havde jeg et hug efter en lille halv time
og kunne se hvirvler i overfladen efter mit blink. Fisken huggede flere gange,
og først helt inde kom gabet til syne og sortfisken, som det desværre var, tog
blinket rent. Efter 2 minutters usselt vandpjaskeri, kunne jeg frigøre fisken
fra krogen og kroge mig selv. Et par kolde fingre mærker ikke kroge så nemt som
varme og dér stod jeg så med den ene krog gravet ned i min pegefinger. Altså
forbi modhagen. Dernæst var alt jeg rørte ved rødt, fordi modhagen tog godt
fast, da den skulle ud. Heldigvis havde jeg lidt sportstape med, så jeg kunne
fiske videre. Men det nyttede så ingenting, for udover en lille følger, skete
der ikke mere.
Solen, den skal vi have mere af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar