2024.01.28 Årets første...

 ... tabte fisk!

Jeg tror nok de fleste kan genkende timingen med håndværkere, som noget man ikke stiller klokken efter? For mig skulle klokken stilles tidligt og timingen var nu ok, men hvorfor kommer de så på en fiskedag, når vejret endelig er tæt på perfekt? 

Nå, men det var da en belejlig undskyldning at bruge. Jeg var nok ikke taget ud så meget tidligere alligevel og da gutterne endelig var færdige, sad jeg i bilen på vej mod drømmenes land. Havet i går var farvet og jeg havde en stor tiltro til at det ville være klaret så meget i dag, at det kun kunne se fantastisk ud. Det fik jeg ret i!

Jeg mødte Javier som stod udvadet og ikke havde mærket noget, men bekræftede mine forhåbninger og efter en lille snak, gik vi ud på det lange rev og lod vores Sillinger pløje hver kubikmeter vand vi havde foran os. Da jeg kom ned til stenen der så tit holder fisk, var jeg måske lidt skuffet over intet at have mærket. Samtidigt så er det endnu tidligt på sæsonen og på den åbne kyst i 3 grader varmt vand, skal man ikke forvente det store liv bare fordi det ser kanon godt ud.

Javier fightede en mindre fisk ind et par kast efter og netop som jeg tænkte at der i det mindste burde komme en runde små blanke forbi, så havde jeg i de følgende kast en masse mindre hug. Det endte til sidst i en kroget fisk der nåede at ruske lidt i stangtoppen inden traditionen om årets første krogede også er lig med "tabt fisk" indhentede mig og så var fisken væk igen.

Jeg fiskede koncentreret området af, men gik til sidst op fra det kolde men flotte vand. Javier havde fået en til omkring målet og ellers var også han lidt skuffet og ville videre på nye rev. Vi gav det alligevel en lille chance mere, men stimen af mindre blanke, som sikkert var det vi havde mødt, var draget videre.

På kanten af det andet rev, står der næsten altid havørred. Endda langt inde. Jeg fornøjes altid af at beskue revet og at ingen andre bestiger det, mens jeg fisker naborevene af. Får det en pause på 2 timer, er der nærmest gevinst garanti. Det var derfor med enorm tro på det, at jeg kunne gå ud og fiske langs kanten ud til stenen, men er du gal hvor jeg tog fejl. Vandet spillede max. Alt var perfekt. Men samtlige kast både til stenen og ud over resten af revet forblev ubesvaret og til sidst gav jeg op for at køre ned og tage lidt billeder af solnedgangen og Javier der stod i Paullis hjørne.

Jeg blev aldrig klog på om Javier havde fået en fisk der eller ej, for han skulle hjem og efterlod mig derfor alene i søen, men det korte af det lange er, at jeg også her fiskede revet af, mens solen lagde sine sidste stråler over kysten. Det blev en fantastisk solnedgang, men uden indfrielse af mine fiskekåde forventninger.

2024.01.27 Årets første...

... fisketur! 

Endelig flovede vinden og frosten havde sluppet sit tag i en periode. Præmiereturen kunne endelig finde sted og da jeg rullede ud af byen, genkaldte jeg samtalen med fødselsdagsbarnet Javier minutterne inden, men samtidigt så ville jeg bare ud. "Vandet er total grumset her og det er grumset og fuld af ålegræs der" og mens vi talte, rullede han ned til en tredje plads hvor der så stod 2 på den ene pynt og netop som han stoppede bilen, gik der yderligere 2 ud på den anden pynt. Så kørte han hjem og jeg overvejede om den præmiere tur overhovedet skulle finde sted, men det ville være lidt ærgerligt ikke at få fisket i januar overhovedet.

Og det var grumset. Ikke overdrevet, men lidt for meget af det gode, trods at jeg i højvandet kom 3/4 dele ud på revet. Der var ikke rigtigt tegn på bedring en kastelængde ude, præcis som Javier havde sagt men det fik en halv time hvis nu man skulle være heldig.

Plads nummer 2 var langt bedre i sigten. Man kunne se støvlerne i vand til over knæene og jeg fik lidt mere tro på det hele, men den knappe time jeg ofrede på pladsen, var ikke noget der lokkede havørreden ud af hullerne.

Jeg bestemte mig for at køre hjem og afvente at vandet skulle falde og vinden forblive ikke-orkanagtig, med et håb for morgendagen hvor der måske vil være lidt flere pladser at vælge mellem.

2024.01.21 Sikke en start på sæsonen... !

Jeg gad ikke begive mig ud den første januar. Ikke fordi der var tømmermænd at pleje, men jeg gad bare ikke. Lysten manglede og desuden er januar lang. Men det var åbenbart forkert at ikke gide, for lige siden har der kun været 2 slags vejrtyper: Dybfryser eller storm. Vandet har desuden kørt op og ned som en jo-jo så de sidste weekender er enten blæst eller frosset forbi og når nu lysten meldte sig, så var det ikke overraskende at se store mængder is ophobet på en strækning jeg ellers lige håbede på jeg kunne fiske.

Vandet var givetvis klart i syd på sine steder, men vinden allerede over de 10 fra netop syd, så ravnettet blev pakket ud i den glæde at så kunne jeg da finde dét når nu fiskeriet er på en ufrivillig pause! 

Der er ikke noget der er så dårligt at det ikke er godt for noget!

Sagde jeg... da jeg gik ned af grusstien og kunne se havet åbenbare sig foran mig. Den flotte Østersø i den tiltagende vind og den flotte hvide sandstrand, som har fået 4 meter ekstra liggeplads til sommer, efter stormfloden i oktober. Men tangen... den var blæst ud og der var intet at lede i. Ikke engang i vandet.

Jeg tjekkede strømmen ud og tænkte at det hobede sig op på pladser hvor der var menneskeskabte forhindringer. Jeg tog fejl. Eller jeg havde lidt ret, for der lå absolut tang længere ude, sådan på 1,5 meter vand mellem de store søer der bøvlede ind.

Således fandt jeg mig frem til en tredje plads og tænkte at jeg i det mindste kunne lede efter smuler der hvor andre har gået, men min indsats var forgæves. Selv her havde havet slugt alt den gamle tang og efterladt en paradisisk smukt udseende strand, som kunne sælges som feriedestination på et billede fordi man ikke ville fornemme hverken temperatur eller vind.

Jeg endte lettere skuffet i bilen og tænkte om jeg skulle søge nye veje, men samtidigt at det måtte de andre om. Jeg havde givet den et skud, som var helt fejlplaceret og det er også ok engang imellem.