Det var en af de dage med vind i posen. Noget mere end jeg havde regnet med, men plejer det ikke at være sådan? Det plejer sjældent at være som ønsket i hvert fald, men jeg må indrømme at da jeg vendte ryggen til revet og blev overskyllet af 3-4 bølger igen, gjorde det intet. Det var fedt på en særdeles våd måde, men det er også altid ekstra lækkert når jeg har fået fisk og dem fik jeg 3 af i dag.
Jeg startede på en af favoritterne, men det høje vand og den hårde vind gjorde det umuligt for mig at komme ud på revet. Ikke engang halvvejs kunne jeg komme og selv "herinde" måtte jeg fra starten agere bølgebryder og flere gange vende ryggen til vandet, når der kom en stor bølge mod mig. Det var ret vildt og jeg overvejede helt at droppe projektet, allerede efter 10 minutter. Men som lystfisker er du stædig og til tider dum i troen. Jeg var dum nok til at tro på det i næsten 1,5 time, inden jeg måtte dryppe af oppe på stranden. I øvrigt uden hug eller anden kontakt.
Og så begyndte snapsevisen i mit hovede... (Blinka lilla stjärna där)
Kære lille snapsen der - tag og fang mig laksen her
Tyk og fed og fuld af energi - der er ikke mere og sig´
Kære lille snapsen dér, du kan kastes i vejret her!
En lille hyldest fra en gammel mand, til et blink jeg så sent som i søndags fortrød at jeg havde pillet af æsken. Det gør jeg ikke igen og dermed ikke sagt, at der ikke findes andre der kan klare det ligeså godt, det gør der helt sikkert, men jeg er særdeles glad og tryg ved min snaps og ved lige præcis hvordan den skal fiskes i hårdt vejr, som jeg netop stod i idag. Og det gav jo fisk, til den dumme tro man pludselig tror man kan bruge til noget :-)
Der gik kun en halv time, fra jeg gik i vandet, til jeg kunne mærke det indenfor i fodhøjde. Vinden var taget til og jeg stod så langt ude, jeg fandt det forsvarligt. Samtidigt kom der adskillige skæve søer ind over mig, nogle af dem rejste sig først i sidste øjeblik og gjorde livet temmelig vådt for mig. Men jeg var alene ude på revet, der var fisk og dét var fedt! Og så huggede havørreden og blev fightet unødvendigt hårdt ind til afkrogning. Den korte fight var et spørgsmål om vand eller endnu mere vand i tøjet. Jeg valgte ikke så meget vand, for det var tilladt idag. Og så kom der pludselig en fisk efter blinket yderligere en halv time efter. Den så mig slet ikke og forsøgte flere gange at hugge i bølgerne foran mig, hvilket fik mit syn på havørreden yderligere forbedret. Det er simpelthen magisk, som de bare står stille i det oprørte og strømmende vand. Fantastisk. Snapsen væltede rundt og uden at spinne ind, stod jeg i hvad der føltes som lang tid og "legede" med fisken. Så huggede den og jeg indså hurtigt at det var en af de sorte. Fighten blev igen hård, så jeg hurtigt kunne sætte den ud igen.
Mens jeg er ved mine hyldester, vil jeg gerne lige sende en varm tanke afsted mod mit elskede fiskehjul Stella FB som igen idag, fik den ene tur efter den anden med bølgerne ind fra alle sider. Ikke een gang har det endnu knurret eller vist tegn på vand i huset. Jeg kan udmærket huske de år inden Stellaen, hvor jeg med lidt regn fra oven pludselig stod med et hjul der ikke kunne køre rundt og hvad filan der ellers gik galt. Tak Stella og på forhånd tak til min Sousvide, der nu skal stå og varme andelår de næste 24 timer, som skal nydes imorgen, men dét er helt anden sag!