2014.01.04 Premieren - nu med kast

Hvad dagen i går ikke kunne frembringe, lykkedes jeg med i dag ad fiskeveje...

 
Jeg foretog de første kast i 2015 og hvad jeg først troede skulle være et par enkelte kast og siden endnu et forsøg på at finde noget rav, endte med en ganske så hæderlig fiskedag i det grumsede vand. At datteren endte med en hæderlig kold mås, er min skyld. Og rav fandt vi heller ikke... Suk!

Men da jeg mistede en havørred allerede efter et par kast, var indstillingen til fiskepladsen, det grumsede vand og det med at lede efter rav, en helt anden. Jeg var nemlig på vej til at flytte plads med det samme og burde måske have gjort det, når jeg kigger på det samlede resultat, men hvem kan spå om den slags inden fiskeriet overhovedet er startet?

Hvorom alting er, så sagde det "haps" på mit ADK blink altimens jeg stod og tænkte at en Snaps havde gjort underværker nu. Men typisk min stædighed, så skal jeg straffes for at tage Snaps med i lommen, montere stangen og have Snapsen klar, for derefter at erfare at løftet fra 2014 om IKKE at bruge fastmonteret mere, selvfølgelig skulle følges med IKKE at have svirvler i lommen og derfor ingen mulighed for at fiske med Snaps... Arghhh .... Fast fisk!! Sådan mand. Årets første tur og de herlige blide dunk i stangen (!) overgår hurtigt i slap line igen? For fanden mand.

Årets første tabte fisk, var det nærmere... og min ADK kommer hurtigt til gennemsyn. Lille, mega fræk og vibrende (!) kaster jeg den kobberfarvede lækkerbidsken ud igen, men i dag.. ude i havet der er 50 cm højere end det plejer, grumset og stadig oprørt, virker det utroligt overhovedet at have haft hug. Utroligt at en fisk fandt den lille sag... og utroligt at jeg skulle smide den. Jeg savner min store snaps.

Øv, bøv bussemand... og så råber hende datteren at jeg skal komme ind. Her, 30 minutter efter kampstart. Ok, erkendt. Hendes tid er definitivt ikke min tid og 30 min. på stranden er længe for hende. Længe nok til at lave mig en sandkage, som en kærlighedserklæring. Sødt.

 
Uspiselig - Men sødt.

Så gik vi lidt rundt og rodede i tang, ledte efter det rav, som der absolut intet var af, fandt en afvandingskanal/bæk hvor der stod en ret så svampeskadet havørred og kom til hægterne. Og så gik vi den anden vej, fordi der var en bunker der lokkede til leg. Jeg syntes at leg lød rimeligt, efter jeg ude på odden var mødt af ikke bare totalsort vand, men også en gråsæl af olympiske dimensioner, som lå og guffede fisk i overfladen. Blev først virkelig ræd, fordi jeg troede det var et lig. Siden, en dykker... og da det viste sig at være en sæl, var jeg alligevel skeptisk. Uhyret var ikke bare stort. Den var enorm!

Vi legede på en bunker. Eller... datteren gjorde og jeg prøvede at fange mig en fisk lige foran kystbatteriet. Datteren havde succes i sit forehavende.

Så gik vi igen videre, fordi det var ved at blive mørkt og far mente vi kunne fiske lidt bedre ude på spidsen. Altså den anden spids! Den spids hvor der heller intet skete, men hvor der til gengæld lå et uhyre af en gråsæl. Den store datter er 141 cm. Gråsælen var ligeså lang. Mindst.

Der var ingen havørreder der ville lege og mens solen gik ned og månen op, havde vi haft endnu en lexi dag på kysten. I dag med kast, men stadig uden fisk. Og rav.