Naivt var det at tro at vi kunne gentage fiskeriet fra igår, men så kald mig da naiv.
For naivt stod jeg der med naive Henrik og sammen kastede vi os gennem en helt utroligt dejlig og stille juli aften, der også var kold. I dén grad forneden, idet vandtemperaturen var faldet fra de i forvejen kolde 11 grader, til nu 9 grader. Måske det var årsagen til fiskenes komplette inaktivitet eller ligegyldighed? Vi så dem. Henrik så dem mest og havde flere gange følgere, der på afstand fulgte wobleren... men absolut ingen interesse viste.
Underlige fisk. Et enkelt hug var alt vi mærkede i løbet af dagen og aftenen og måske kan vi skylde på temperaturen at vi heller ikke kunne mærke vores knæ for koldt, som sagt... det var det!
søndag den 12. juli 2015
lørdag den 11. juli 2015
2015.07.11 Sommer og superfiskeri
Henrik havde haft et efter årstiden, formidabelt fiskeri og på 2 timer taget 8 blanke havørreder der alle var over målet.
Helt igennem fantastisk idet det hele foregik mellem 20 og 22 og fiskene uden omsvøb bare var gået til makronerne. Tilbage var alene savnet om en 5+ og den drog vi så på jagt efter idag.Jeg ifølge med familien, idet jeg endnu engang var ved at fiske mig ud af en weekend, uden at se ungerne mere end om morgenen.
Så mens Henrik kom vandrende langs den varme strand og ungerne legede i sandet, stod jeg udvadet i de 11 grader "varme" vand og havde præcis haft 2 mindre følgere her lidt i 18 og da Henrik lagde grejet fra sig, havde jeg kun nået 5 kast og så var der fast fisk. Fantastisk! Havørreden bød på en lækker fight, men kæmpede ikke som jeg havde forventet af en fisk i den størrelse og ind kom en solidt kroget gudeskøn skabning af en havørred til genudsætning.
Henrik var hurtigt i vandet, men første runde var ovre og vi gik op for en lille pause og for at få lidt varme i knæene. En fisk senere bød Henrik på kalkun pølser med Chipotle og cayenne peber - fruen og ungerne fik lidt mere moderate pølser og sammen nød vi den stille og smukke sommeraften. Det vil sige, nogle nød den mere end andre, for som fisker var dette drømmen af en sommeraften. Som solhungrende dansker, var det koldt med 15 gr. i luften og skyet vejr. Børn er børn og holdt sig varme ved leg og løben omkring mens Henrik og jeg fik varmen af fiskene i vandet og de gode pølser indenbords.
Da klokken var lidt over 20 og vi mente at fiskeriet skulle gå ind i den intense fase, stod vi og kiggede efter ternenes skrig og dyk, men der kom kun 2 forbi som dykkede lidt sporadisk. Fiskene og tobiserne derimod, så vi ikke meget til. Jeg nappede, sådan lidt midt i det hele, endnu en blankfisk over målet og så blev Henrik og jeg overrendt af en garnfisker der valgte at kaste net 300 meter på hver side af os, fra stranden og langt ud. SUK! At blive lukket inde på den måde er bare ikke særligt fedt også selvom man ved at fiskene stadig kommer forbi.
Og selvom jeg tænkte at fiskene nok var skræmt af net, en flyderingsfisker og endnu en fisker på stranden som ikke kendte til afstandsreglerne (altså vi er i juli, for filan!) så huggede en havørred stenhårdt og ikke særligt langt ude. Den tog line og kæmpede tungt, men ikke vildt for sin størrelse.
Efter en kort fight kunne jeg stille og roligt løfte en af de aller smukkeste havørreder jeg nogensinde har fanget, fri af vandet. En formidabel smuk skabning i perfekt kondition, store sorte prikker og i den smukkeste farve med kridhvid bug og sølvflanke der gik over i den nøddebrune brede ryg.
Ja, superlativer er der nok af - men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst fik en så perfekt fisk. Efter lidt foto, som man egentlig ikke skal, valgte jeg at også genudsætte denne. Så smukt et dyr, skal have lov at leve videre og jeg håber den tog vejen tilbage, lige ud og ikke i nettene langs stranden.
Fiskeriet tog aldrig til. Henrik var lidt skuffet, ovenpå det fantastisk fiskeri dagen i forvejen, mens jeg kun kunne være tilfreds og vi tog hjem da der ikke rigtigt skete mere og ungerne var begyndt at være lidt trætte i det.
Jeg vil gerne tilføje at alle fisk tog på OLR Kutling - en wobler jeg er kommet over og som jeg i dén grad er blevet begejstret for!
Ja, superlativer er der nok af - men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst fik en så perfekt fisk. Efter lidt foto, som man egentlig ikke skal, valgte jeg at også genudsætte denne. Så smukt et dyr, skal have lov at leve videre og jeg håber den tog vejen tilbage, lige ud og ikke i nettene langs stranden.
Fiskeriet tog aldrig til. Henrik var lidt skuffet, ovenpå det fantastisk fiskeri dagen i forvejen, mens jeg kun kunne være tilfreds og vi tog hjem da der ikke rigtigt skete mere og ungerne var begyndt at være lidt trætte i det.
Jeg vil gerne tilføje at alle fisk tog på OLR Kutling - en wobler jeg er kommet over og som jeg i dén grad er blevet begejstret for!
Abonner på:
Opslag (Atom)