Jeg er tæt ved tom for ord. Tordenvejr nummer 6 eller 7 har forladt mit område og som jeg i forrige indlæg skrev, er tordensæsonen i dén grad en succes. I særdeleshed efter i dag, hvor hele 4 celler byggede op syd for Trelleborg og i modsætning til seneste indlæg, ikke indholdt flashende sky-til-sky lyn der ikke er fotogene, men stort set kun med sky-til-jord lyn der i dybe og øresønderrivende brag, forlod mig mundlam tilbage.
Således kunne jeg til en start allerede over Øresundsbroen se de første lyn i det fjerne. Slet ikke så tidligt ventet, i det jeg var i Danmark og hente 17 kilo Iberico gris og oksekød i diverse mundsvandsløbende udskæringer. Tordenvejret skulle ankomme klokken 19 sådan cirka og her var klokken 13 og lynene udløb bag den smalle gustfront, der nærmede sig Sydkysten.
Mazdaen uden turbo fik prygl på E6 og jeg har sikkert ikke noget kørekort mere, hvis Polis Mats har været ude og måle, men jeg skulle hjem og have kød på frost og køl og shorts på - og afsted med kamera.
Foran fronten stod de vildeste mammatus skyer, som jeg aldrig nåede at fotografere. Til gengæld fik jeg over 40 lyn i kassen af i alt ca. 4.000 billeder. Skåre stod for det første besøg. Siden kørte jeg til Golfklubben. Da lynene aftog, kørte jeg op ad 108´eren og så der en ny byge tage form nede sydvest på. Jeg kørte til Vellinge og fik bagsiden og et lyn i Øresundsbroen, for at slutte med at tage i mod en rigtig hidsig satan der 3 gange lod lynene slå ned tæt på mig. Vi taler et par hundrede meter, hvor luften bare knasede i den hidsige eksplosion. Det var helt vildt. Jeg er SÅ glad. Bring it on!
lørdag den 15. juni 2019
onsdag den 12. juni 2019
2019.06.12 Tordensæsonen er allerede en succes
Det må jeg sige! Jeg kan sagtens finde noget at være utilfreds over. Eksempelvis at tordenvejret i går nat først startede nord for mig og selvfølgelig vest for. Skybrud, lyn og voldsomt vejr gled bare forbi, som det plejer. Jeg stod op klokken 3 om natten og oplevede det mest intense lynshow nogensinde. Det lynede hvert sekund i et kvarter og overgik siden i et mere, for landsdelen, normalt lynshow, der stadig var uhørt kraftigt. Min datter sad oppe med mig og sammen sad vi bare og gloede med betagede øjne ud i sommernatten - der slet ikke var mørk mere end et sekund af gangen.
Lidt skuffet gik jeg alligevel i seng. For at vågne op til dagens nyheder om at endnu et uvejr atter engang var under udvikling.
Da klokken var 20 og jeg troede jeg skulle vente 2 timer til, udvikledes uvejret pludselig i en ny retning. Mod mig! Min telefon begyndte at sende lyn sms´er (det er nu mest til om natten jeg har den app.) og jeg røg ud i haven. På få minutter havde uvejret skudt en kegle frem mod Trelleborg. Lige i masken og inden jeg nåede ud i bilen, tordnede det over hovedet på mig og regnen faldt med tunge dråber.
Så kørte jeg til havet og håbede at tage den første hastigt udviklet celle bagfra (lidt kinky hva´) og samtidigt få den store inden den med garanti ville lade sit skybrud vælte udover det hele.
Det lykkedes, omend lynene primært var sky til sky lyn og udløstes så mange gange at selv den højeste F faktor på kameraet ikke kunne undgå overbelysning. Lukketiden var endda kun på 1 sekund.
Inden det store uvejr kom, sad jeg allerede i bilen. Regnen havde i den grad gjort sit indtog og i hvad der lød som et kæmpe stenskred, kunne jeg ikke rigtig gå ud og fotografere. Det piskede ubønhørligt ned og selvom jeg selvfølgelig gik ud - så var alle billeder stadig overbelyste og kamera samt optik, fulde af dråber fra den rivende vind og skybruddet.
Bilen blev kørt til plads 3 og plads 4 og først der, ophørte regnen og jeg havde endelig lidt eksemplarisk lyntid. Desværre ville uvejret det således at lynene både aftog, men stadig udløstes masser af gange til at jeg ikke kunne undgå overbelysning. Nuvel... det var et fedt tordenvejr og med så mange allerede i år er tordensæsonen en succes. Men der må da gerne komme mere...
Lidt skuffet gik jeg alligevel i seng. For at vågne op til dagens nyheder om at endnu et uvejr atter engang var under udvikling.
Da klokken var 20 og jeg troede jeg skulle vente 2 timer til, udvikledes uvejret pludselig i en ny retning. Mod mig! Min telefon begyndte at sende lyn sms´er (det er nu mest til om natten jeg har den app.) og jeg røg ud i haven. På få minutter havde uvejret skudt en kegle frem mod Trelleborg. Lige i masken og inden jeg nåede ud i bilen, tordnede det over hovedet på mig og regnen faldt med tunge dråber.
Så kørte jeg til havet og håbede at tage den første hastigt udviklet celle bagfra (lidt kinky hva´) og samtidigt få den store inden den med garanti ville lade sit skybrud vælte udover det hele.
Det lykkedes, omend lynene primært var sky til sky lyn og udløstes så mange gange at selv den højeste F faktor på kameraet ikke kunne undgå overbelysning. Lukketiden var endda kun på 1 sekund.
Inden det store uvejr kom, sad jeg allerede i bilen. Regnen havde i den grad gjort sit indtog og i hvad der lød som et kæmpe stenskred, kunne jeg ikke rigtig gå ud og fotografere. Det piskede ubønhørligt ned og selvom jeg selvfølgelig gik ud - så var alle billeder stadig overbelyste og kamera samt optik, fulde af dråber fra den rivende vind og skybruddet.
Bilen blev kørt til plads 3 og plads 4 og først der, ophørte regnen og jeg havde endelig lidt eksemplarisk lyntid. Desværre ville uvejret det således at lynene både aftog, men stadig udløstes masser af gange til at jeg ikke kunne undgå overbelysning. Nuvel... det var et fedt tordenvejr og med så mange allerede i år er tordensæsonen en succes. Men der må da gerne komme mere...
torsdag den 6. juni 2019
2019.06.06 Koldfront
Der har allerede været et par dage med torden her i byen. 3 faktisk. Det er LANGT mere end sidste år - og forrige. Alligevel var jeg så arrogant at da nummer 2 kom, valgte jeg at tage til træning, fordi der lå mere sydpå som var endnu større. Så mens jeg gik ind til træningen, for dernæst at gå ud igen og se 5 mega lyn flække himlen, hvor det ene ramte et hus rent, så kunne jeg svedig tage hjem en time efter for der at konstatere at det hele var faldet sammen. Igen.
Så blev det i dag. En koldfront skulle ligge stille på tværs af landet. En usædvanlig situation, idet vi ville have lummer luft på østsiden og køligere vejr vest på - men fronten ville knap flytte sig, hvorfor det var ventet at linjen ville ligge i flere timer og bare generere tordenbyger på stribe. Det gjorde den!
Problemet var bare at turen over Rügen tog flere timer, siden vendte koldfronten mere nordlig og den planlagte tur med Ajes i Danmark, blev udskudt et par halve timer, timer... og pludselig forsvandt solen bag en enorm skærm sydvest fra. Bilen var klar, jeg var klar... hvor skulle jeg hen?
Jeg valgte sydkysten fordi det var blevet dygtigt antracit gråt dernede. Danmark var indenfor rækkevidde med en brobizz, men det virkede ikke meningsfuldt, som den store bas konstant spillede ude over vandet. Der rumlede konstant. Dybt, hårdt og jeg kunne se flere og flere lyn i det fjerne. Gudesmukt vejr på vej også selvom lyset ikke tillod at tage billeder gode nok til at gemme. Alligevel forsøgte jeg og reddede da lidt lyn. Siden kom regnen. Vinden tiltog til hård kuling, mens den vendte fra øst til vest. Så satte jeg mig i bilen og rullede op mod Malmø, for det var pludselig stoppet med at lyne og jeg kunne se fronten havde ny kurs, men ak... den nærmest fravalgte hvor jeg stod og var. Da jeg stod i Malmø, var det blot for at konstatere at det havde vendt rent vestligt nu, men nu var det for sent at tage til Danmark.
Jeg valgte atter engang Sydkysten, nu efter Smygehuk. Der var mere på vej, men efter en halv time ved kysten, var det bare at konstatere at tordenvejret aldrig kom til mig og lidt skuffet (kun lidt) kørte jeg hjem for at sortere en 1.000 billeder.
Så blev det i dag. En koldfront skulle ligge stille på tværs af landet. En usædvanlig situation, idet vi ville have lummer luft på østsiden og køligere vejr vest på - men fronten ville knap flytte sig, hvorfor det var ventet at linjen ville ligge i flere timer og bare generere tordenbyger på stribe. Det gjorde den!
Problemet var bare at turen over Rügen tog flere timer, siden vendte koldfronten mere nordlig og den planlagte tur med Ajes i Danmark, blev udskudt et par halve timer, timer... og pludselig forsvandt solen bag en enorm skærm sydvest fra. Bilen var klar, jeg var klar... hvor skulle jeg hen?
Jeg valgte sydkysten fordi det var blevet dygtigt antracit gråt dernede. Danmark var indenfor rækkevidde med en brobizz, men det virkede ikke meningsfuldt, som den store bas konstant spillede ude over vandet. Der rumlede konstant. Dybt, hårdt og jeg kunne se flere og flere lyn i det fjerne. Gudesmukt vejr på vej også selvom lyset ikke tillod at tage billeder gode nok til at gemme. Alligevel forsøgte jeg og reddede da lidt lyn. Siden kom regnen. Vinden tiltog til hård kuling, mens den vendte fra øst til vest. Så satte jeg mig i bilen og rullede op mod Malmø, for det var pludselig stoppet med at lyne og jeg kunne se fronten havde ny kurs, men ak... den nærmest fravalgte hvor jeg stod og var. Da jeg stod i Malmø, var det blot for at konstatere at det havde vendt rent vestligt nu, men nu var det for sent at tage til Danmark.
Jeg valgte atter engang Sydkysten, nu efter Smygehuk. Der var mere på vej, men efter en halv time ved kysten, var det bare at konstatere at tordenvejret aldrig kom til mig og lidt skuffet (kun lidt) kørte jeg hjem for at sortere en 1.000 billeder.
Abonner på:
Opslag (Atom)