2019.06.06 Koldfront

Der har allerede været et par dage med torden her i byen. 3 faktisk. Det er LANGT mere end sidste år - og forrige. Alligevel var jeg så arrogant at da nummer 2 kom, valgte jeg at tage til træning, fordi der lå mere sydpå som var endnu større. Så mens jeg gik ind til træningen, for dernæst at gå ud igen og se 5 mega lyn flække himlen, hvor det ene ramte et hus rent, så kunne jeg svedig tage hjem en time efter for der at konstatere at det hele var faldet sammen. Igen.

Så blev det i dag. En koldfront skulle ligge stille på tværs af landet. En usædvanlig situation, idet vi ville have lummer luft på østsiden og køligere vejr vest på - men fronten ville knap flytte sig, hvorfor det var ventet at linjen ville ligge i flere timer og bare generere tordenbyger på stribe. Det gjorde den!
Problemet var bare at turen over Rügen tog flere timer, siden vendte koldfronten mere nordlig og den planlagte tur med Ajes i Danmark, blev udskudt et par halve timer, timer... og pludselig forsvandt solen bag en enorm skærm sydvest fra. Bilen var klar, jeg var klar... hvor skulle jeg hen?

Jeg valgte sydkysten fordi det var blevet dygtigt antracit gråt dernede. Danmark var indenfor rækkevidde med en brobizz, men det virkede ikke meningsfuldt, som den store bas konstant spillede ude over vandet. Der rumlede konstant. Dybt, hårdt og jeg kunne se flere og flere lyn i det fjerne. Gudesmukt vejr på vej også selvom lyset ikke tillod at tage billeder gode nok til at gemme. Alligevel forsøgte jeg og reddede da lidt lyn. Siden kom regnen. Vinden tiltog til hård kuling, mens den vendte fra øst til vest. Så satte jeg mig i bilen og rullede op mod Malmø, for det var pludselig stoppet med at lyne og jeg kunne se fronten havde ny kurs, men ak... den nærmest fravalgte hvor jeg stod og var. Da jeg stod i Malmø, var det blot for at konstatere at det havde vendt rent vestligt nu, men nu var det for sent at tage til Danmark.

Jeg valgte atter engang Sydkysten, nu efter Smygehuk. Der var mere på vej, men efter en halv time ved kysten, var det bare at konstatere at tordenvejret aldrig kom til mig og lidt skuffet (kun lidt) kørte jeg hjem for at sortere en 1.000 billeder.