Hernede sydpå er det ikke så udpræget mere, men nu har det stået på i 2
måneder så vidt jeg kan se på det hele. Måske der er en smutter i slutningen af
december, men; 2 måneder med frost hver dag. Ikke isdøgn alle sammen, men frost
hver dag!
I går stod den på rav. Eller rettere jagt på rav, for jeg fandt kun et lille
stykke. Det var piv koldt og vandet fyldt med grød-is og store isflager, men det
var klart og så var det nemt at se dét der ikke var der og nemt at tænke sig at
fiskeri skulle være muligt dagen efter. Men hvorfor det så er klart der hvor jeg
leder rav og uklart der hvor jeg fisker, det ved jeg så ikke. Og desværre for
mig kan det ikke være samme sted jeg gør begge dele. Ikke idag ihvertfald.
Til havs flød grød-is og isflager forbi mig. Det lå i lange bånd fra kysten
og ud og vandet holdt en temp. på -0,5 gr. Der skal virkelig ikke meget til, så
har vi isvinteren. Alt er koldt nu. Østersøens kystnære, kølet ned til laveste
temperatur i flydende form og bare et par dage med dybfrost, så kan vi gå til
Fehmarn. Sådan næsten da. Det mest ophidsende der skete i dag var at gå fra isen
og i det grumsede vand. Det var en prøvelse, for ude ved kanten - en sådan er
der dannet - var det flere steder en meter ned til vandet. Isskruninger og
grød-is kastet op på stranden og frosset sammen til enorme klumper - og smukke
skulpturer. Jeg nød hvert et sekund ude - også da jeg ikke kunne mærke kroppen
mere og bevægede mig op mod bilen, flere steder i sne til knæene.
søndag den 14. februar 2010
søndag den 7. februar 2010
2010.02.07 Tæt på isvinter
Langs Sydkysten var det muligt at fiske flere steder, hvis ikke det var for
vinden. Og var det ikke for bølgerne, der blev skabt at vinden, så var det pga.
isen og vanddybden. Faktisk så lå isen på visse pladser så langt ud at selvom
jeg var wadet gennem den på vej til kanten, så ville jeg ikke kunne bunde ude
for enden. Men inden da ville bølgerne også have væltet mig - store kolde og
utroligt tunge grød-is fyldte isflage bølger.
Og så gik jeg alligevel derud af... og gennem havisen og fik våde sko og våde bukser og det endda op til knæet. Hvad fanden laver jeg også her i gummisko? Jeg lærer det aldrig. Jeg lærte ikke noget forrige uge heller og da havde jeg ellers chancen for at drage erfaring fra ugen før hvor jeg også gik derude og røg igennem. Men imponerende er det! Havis der trods alt først fryser når den er under frysepunktet pga. saltindholdet. Også selvom mit vand ikke er så saltholdigt.
I dag var i dag. Ovenstående var igår og i dag havde jeg waders med, for vinden var vendt og det var helt sikkert ikke bølgerne der ville stoppe mig. Hvordan så med isen og farven på vandet? Jeg tænkte det nok... nogle danskere der havde taget chancen, skulle ikke hjem uden at give det chancen. Jeg kunne oppe fra bilen, nyde deres polar færd mod det åbne hav, med et smil på læben. Dér skulle jeg ihvertfald ikke ned og gå, men jeg havde heller ikke kørt flere timer for at komme på kysten. Videre færd i langsomt tempo fik mine øjne op for alt det der lå nord for kystvejen. Hvem gider og kigge den vej, når vandet ligger mod syd? Ikke mig... kun i dag. Men det var også anderledes i dag. Jeg havde grejet med og var på vej i vandet og fortrød. Brede lange bånd af grødis og isflager stod ud fra hver eneste lille pynt og ja, jeg kunne faktisk fiske i det stille vand. Hvis ikke det var for farven. En besynderlig mælket farve. Mindede lidt om savl fra munden når man har spist alt for mange skolekridt.
Billederne er lidt blandet fra de sidste par ture ud i det fri. Burde egentlig have taget billeder af mine ravfund fra igår. Det er vel typisk mig. Jeg gik på stranden og når et enkelt lille sølle punkt, hvor sneen og isen lige præcis ikke dækker lidt tang og så ligger der et stykke rav. Bare et par meter længere henne, endnu et. Gad vide hvad isen gemmer og hvem er på plads når den slipper?
På min vej i dag så jeg den ene musvåge, høg og falk efter den anden. På et tidspunkt var 2 musvåger igang med en mindre kamp på en mark, mens en tredje så på fra en hegnspæl. De kæmpede om et bytte af ubestemt slags og fløj da jeg kom for tæt på for at fotografere dem. Alt de efterlod var en bunke fjer. Generelt var der mange spisende fugle ude langs vejen i dag. Det virker ikke helt som om det er sundt at få motorstop i disse is-tider.
Nå, jeg har næsten fået det som jeg ville have det med istiden. Hvor er det smukt, barskt. Hvor er det barskt, smukke.
Og så gik jeg alligevel derud af... og gennem havisen og fik våde sko og våde bukser og det endda op til knæet. Hvad fanden laver jeg også her i gummisko? Jeg lærer det aldrig. Jeg lærte ikke noget forrige uge heller og da havde jeg ellers chancen for at drage erfaring fra ugen før hvor jeg også gik derude og røg igennem. Men imponerende er det! Havis der trods alt først fryser når den er under frysepunktet pga. saltindholdet. Også selvom mit vand ikke er så saltholdigt.
I dag var i dag. Ovenstående var igår og i dag havde jeg waders med, for vinden var vendt og det var helt sikkert ikke bølgerne der ville stoppe mig. Hvordan så med isen og farven på vandet? Jeg tænkte det nok... nogle danskere der havde taget chancen, skulle ikke hjem uden at give det chancen. Jeg kunne oppe fra bilen, nyde deres polar færd mod det åbne hav, med et smil på læben. Dér skulle jeg ihvertfald ikke ned og gå, men jeg havde heller ikke kørt flere timer for at komme på kysten. Videre færd i langsomt tempo fik mine øjne op for alt det der lå nord for kystvejen. Hvem gider og kigge den vej, når vandet ligger mod syd? Ikke mig... kun i dag. Men det var også anderledes i dag. Jeg havde grejet med og var på vej i vandet og fortrød. Brede lange bånd af grødis og isflager stod ud fra hver eneste lille pynt og ja, jeg kunne faktisk fiske i det stille vand. Hvis ikke det var for farven. En besynderlig mælket farve. Mindede lidt om savl fra munden når man har spist alt for mange skolekridt.
Billederne er lidt blandet fra de sidste par ture ud i det fri. Burde egentlig have taget billeder af mine ravfund fra igår. Det er vel typisk mig. Jeg gik på stranden og når et enkelt lille sølle punkt, hvor sneen og isen lige præcis ikke dækker lidt tang og så ligger der et stykke rav. Bare et par meter længere henne, endnu et. Gad vide hvad isen gemmer og hvem er på plads når den slipper?
På min vej i dag så jeg den ene musvåge, høg og falk efter den anden. På et tidspunkt var 2 musvåger igang med en mindre kamp på en mark, mens en tredje så på fra en hegnspæl. De kæmpede om et bytte af ubestemt slags og fløj da jeg kom for tæt på for at fotografere dem. Alt de efterlod var en bunke fjer. Generelt var der mange spisende fugle ude langs vejen i dag. Det virker ikke helt som om det er sundt at få motorstop i disse is-tider.
Nå, jeg har næsten fået det som jeg ville have det med istiden. Hvor er det smukt, barskt. Hvor er det barskt, smukke.
Abonner på:
Opslag (Atom)