fredag den 15. juli 2022

2022.07.15 Nå ja... sommmerfiskeriet

Jeg truede med det tidligere på året. Sommeren skulle bruges til fiskeri i større grad, selvom jeg ikke plejer at dyrke det i så stor udstrækning da varmen ofte fraholder mig at iklæde mig mere tøj. Og det her med natfiskeri er vist en saga blot, da alderen er ved at sætte sit præg på aktivitetsniveauet. Aftenfiskeri, jo vist... og angående aktivitetsniveau har jeg ikke lagt på den lade side. Jeg er så langt fra et sofa menneske. Kan ikke sidde stille i mine ferier heller. Der skal ske noget. Hele tiden, også selvom det er 2 dage i indkørslen, på knæ, for at samle det mindste ukrudt op. Ellers har jeg cyklet en del og selvfølgelig bygget mere om herhjemme - og bygget til. Suk...

Og mens jeg fjoller rundt med alt muligt, har sommeren vist sig fra sin fiskevenlige side. Vinden er i nordvest, det er køligt og tobiserne er på plads. Men hvor jeg burde udnytte det og komme afsted til kysten, har jeg ikke haft den lyst som i foråret hev mig ud på tur efter tur. Og der har endda været fisk. Masser af fisk. Hashim, Javier og Stefan - samt andre der har været ude, har fået adskillige havørreder. Hashim fik en 3,5 kilos med fulton 1,50! Javier en gris på 4,6 kilo og fulton 1,35...

Men lysten, det fantastiske fiskeri til trods, har ikke indfundet sig af forskellige årsager.

Indtil i går, hvor de daglige spørgsmål om ikke jeg kom ud, endelig blev besvaret med et ja. Afsted til let grumset, men fint vand. Vand på 13 grader og som her klokken 19 midt i juli, indbød til fiskeri. Og der var fisk på plads. Jeg nåede 15 kast og så kom Stefan. Han nåede 3 kast, så fik han en flot målsfisk, som hoppede lystigt foran os. Selv mærkede jeg intet og jeg følte mig ikke engang rusten eller sakket bagud. Hvad jeg til gengæld følte, var kulden fra vandet. Letsindigt havde jeg kun beklædt mig i min ninja-dragt, for "det er jo sommer". Men det var ikke sommer. Vist havde jeg svedt på terassen med mit projekt i shorts og t-shirt, men nu stod jeg i det kølige vand og med vinden lige i nakken og det var ingen stille vind. Der gik under en halv time, så måtte jeg op og få varmen. Amatør agtigt at stå der og fryse!

Stefan og jeg gav det 2 timer til og mens han smed en mindre fisk, mærkede jeg intet - og endnu mindre til mine fingre og knæ. Men så fik jeg da en påmindelse om beklædningen til den næste tur, for jeg bestemte også en ting mens der stadig var blodomløb; At når vi nu beriges af et sådan havørred venligt sommervejr, så skal det altså udnyttes. Også selvom der så ikke bliver lavet noget derhjemme.

tirsdag den 21. juni 2022

2022.06.21 Årets længste dag - officielt set og ikke bare en kedelig af slagsen

Så blev det midsommer og officielt dermed årets længste dag. Hvorfor ikke fiske igen, da der tydeligtvis var fisk i vandet i går, samt en fremragende temperatur. Stefan var enig og sammen drog vi ud, dog startende på andre pladser først.

Stanken fra den rådne tang ovenpå en dag med fuld sol, står i særdeles skarp kontrast til den smukke kystplads. Vandet er i bevægelse ovenpå en dag med let vind fra vest og nordvest og temperaturen er stadig nede i det acceptable omend netop vind og sol her på pladsen, har sørget for let grumset vand og en højere temperatur end forventet. Og så er der stanken.

Jeg ved godt jeg tit skriver om den "liflige" duft af tang, hvadenten det er på en kold januar dag når ravjagten er i gang eller i sommernatten, når jagten på havørreden er i gang. Men i dag var den koncentreret. Den skar nærmest i næsen og fik hvert næsehår til at trække sig sammen. Næsten for meget af det gode og efter en halv time på pladsen, hvor 4 andre fiskere siden syntes de også skulle være, kunne rådden tang og trængsel få lov at passe sig selv.

Og så stod vi på pladsen fra i går igen i håbet om at der fandtes lidt bedre sølvstykker til rådighed i dag. Vandet var endda nede i 13 grader og så endnu bedre ud. Men en hurtig tur over revet, afslørede ikke andet end de hoppeglade små årsyngel. Stefan (mis)lykkedes at fange en af dem og var på den måde glad for en fangst, men nu måtte der godt komme en tobisjæger. I det mindste måtte en af dem gerne hoppe eller følge efter for lige at tænde håbet.

Men vores senere ankomst var nytteløs. Det var heller ikke frem til 22.30 tiden vi kunne få indfriet forventningerne om en tyk sommerørred på denne lettilgængelige plads og Stefan ville ikke høre tale om pladsbytte, fordi hans knæ ikke tillader at kravle på sten i en sen aftentime. Det var egentlig også en ok undskyldning for mig, nu der var endnu arbejdsdag et par timer inde i den nye dag, så vi blev i troen på vores rev, hvilket ikke førte mere med sig.

mandag den 20. juni 2022

2022.06.20 Så fik jeg fri!

Nu var det ikke lysten der manglede, men tiden - men den kom så endelig til mig, som jeg havde lovet og talt om for dette år; Mere fiskeri over sommeren.

Og så er det et horn der hugger i første kast. Det var ikke nogle pæne ord der røg ud af munden på mig lige dér, som jeg netop var kommet ud på revet. Andet kast gav også hug og så sad der fisk på, som jeg først troede var et horn, men som siden viste sig at være det jeg kom efter. Eller der var cirka en halv meter til forskel på ønsket størrelse, men en havørred var det. Faktisk viste det sig at der var mange havørreder og for at være helt præcis, så var det årsyngel. Altså dem der er kommet ud af åen i år. Små og ufatteligt smukke skabninger med bløde finner, blød mund og næsten lidt nuser agtige. Nu ikke tro at jeg stod og krammede dem. Næh... de blev genudsat uden at forlade vandet og uden at blive rørt, men de er virkelig smukke de helt små. Og grådige...

Ynglen hoppede og pjaskede lidt her og der og huggede når wobleren kom forbi. Jeg prøvede at kaste forbi dem og undgå dem, men det blev til 6 i alt, samt nogle tabte.

Der ud over så Stefan, der senere kom til, og jeg ikke noget som helst til dem vi fiskede efter. Vi var måske også startet lidt for tidligt, med tanke på årstiden. Det er gerne fiskeri efter 20 der plejer at fungere bedst, men det ved jeg ikke når jeg ikke er ude. Så næste tur skal vel planlægges på de lidt mere sædvanlige tidspunkter hen mod aften.

Uanset... så var vandet 14 grader og dermed helt perfekt til fortsat sommerfiskeri. Men der kunne nu godt have været en rigtig havørred eller 2 på plads. Men så må vi tage dem næste gang.

tirsdag den 14. juni 2022

2022.06.14 Klokken slår og slår, tiden går og går ... jeg fisked´ ikke i går

Det var en fisketur der blev ved snakken. En form for net-fiskeri kunne man næsten kalde det. Men jeg ville ud og så ville benene ikke med. Sådan er det når ens kampform ikke rimer på kamp og formen mest har noget med bagning at gøre. Men jeg må også gerne være lidt slidt ovenpå et par rivende dage med et større udendørs go-kart grandprix, sådan noget bubblefodbold over en time, som virkelig fik revet mig rundt og ikke mindst et faldskærmshop som givetvis ikke var fysisk belastende, men...

Så fisketuren blev ved snakken. Men når jeg laver det her indlæg er det for at ruske op i mig selv og komme afsted. Har du kigget udenfor? Det er jo ikke sommer endnu. Det er overskyet med behagelige dage og lidt regn her og der. Vinden er måske lidt ærgerlig, men vandtemperaturen ligger kun på en 12-14 grader hvilket er helt kanon. Og nu er de der lortehorn snart helt væk, da jeg har hørt lidt fra vennerne som har været ude. De har set dem, fanget enkelte, men ellers ikke det der vanvittige 200 på 200 kast show, som jeg stod model til, en gang i starten af maj da jeg endegyldigt lukkede foråret.

Så hvad venter jeg på?

Måske at jeg får fri... 

onsdag den 4. maj 2022

2022.05.04 Synden, del II - skulle næsten have været en dødsynd forresten!

Jeg blev lokket med! Men det er ikke en undskyldning. Jeg var taget ud alligevel, for det så virkelig godt ud med vind og vand og alt muligt andet. Nu var vi 3 mand på plads, strategisk placeret på hver vores plads, med masser af muligheder og chancer til havørred.

Men vi blev fuppet noget så grundigt. Og jeg fik en reminder om hvorfor jeg plejer at droppe fiskeriet når hornfisken kommer. Bedst som jeg gik i vandet og tænkte at jeg godt kunne leve med et par hug eller 3, når der nu med (næsten) sikkerhed var havørred, så gik jeg fra vandet igen og tænkte... aldrig mere.

Lad os sige jeg tog 200 kast på en aften, hvor vinden lå på fra syd, vandet var let grumset. Bølgerne rullede perfekt ind og skabte konstant bevægelse. Tanglopper og mysis - selv rejer - fjumrede rundt i vandet foran mig og ternerne dykkede på alt muligt andet end tobis og kom op med middagen i næbbet. 200 kast hvor jeg ikke i et eneste - ikke et overhovedet - ikke havde kontakt til hornfisk. 

Det var hvert kast, hvis ikke du forstod ovenstående.

Det er ikke sjovt. Det er så useriøst som det kan blive og da jeg var færdig med at være til grin, pakkede jeg alt grejet sammen. Sådan helt ned, lagde det på plads da jeg kom hjem og rensede bilen med et fjernt blik. Det var virkelig det, for denne omgang. Helt slut nu.

Nu skal der gå 14 dage før jeg gider det her igen. Ellers slår jeg alle hornfisk ihjel, men det ville være en dødssynd og inderst inde kunne jeg heller ikke finde på det. Bare surt de er så mange og så lette at lure. Men de har også deres plads og der er mange der nyder dem på fisketuren og på middagsbordet. Det glæder mig - helt seriøst!

Jeg vil bruge tiden i haven, i Mörrum igen og så må vi ellers se. For året i år var faktisk planlagt til mere fiskeri over sommeren, da der er havørred på kysten året rundt. Jeg har bare aldrig dyrket det så meget, fordi sommer og fiskeri aldrig rigtigt har hængt sammen hos mig - men det kan det komme til.

Jeg vender tilbage!

søndag den 1. maj 2022

2022.05.01 Synden, del I

Jeg kunne ikke lade være. Og sådan er det bare.

Trods ondt i skulderen og ryggen og en generel afmatning ovenpå en luksuriøs sæson, med lidt rigeligt fraværende fisk i slutningen, skulle slutningen ikke have lov at stå, mente jeg. Men det mente fiskene.

Så da jeg stod der igen, med fugtige vadesko fra den sidstnævnte "sidste" tur og førnævnte skavanker, så var det alligevel med en tro på det. En tro jeg kunne pakke sammen 2 timer efter.

Uforløst. Skammeligt. Ærgerlig. Måske lidt forkælet?

Men det er jo livet på kysten, selvom forventningen på denne årstid bestemt ikke er til nulture udi havørred. De klamme musik-ål gider jeg ikke snakke mere om, andet end at en af dem fandt min krog.

Og så havde jeg 2 af de rigtige fisk efter. Den ene vist nok 2 gange - hvorfor den kun tæller som 1. Ellers havde jeg 3 følgere... men er det ikke pænt ligemeget?

Nå, men alt gearet var jo vasket så det var da en pæn kysthabit jeg stod udvadet i og vist søren skal den dyppes igen om et par dage, for nu har jeg alligevel syndet. Første gang er ingen gang, anden gang er en vane!

Så skulle man ikke lige....

fredag den 29. april 2022

2022.04.29 Sæsonafslutning nummer 2 - og den endelige

Det var der midt på formiddagen lørdag at jeg pludselig og uden at være advaret om det, indså at forårssæsonen var forbi. Jeg var egentlig på vej ud, men den skarpe sol, det klare vand og den manglende vind gjorde at selskabet jeg skulle mødes med, troppede op hjemme hos mig i stedet. Deres uge tur var dermed slut og det med et sølle resultat med tanke på indsatsen. Nu skal man ikke klage over at have fanget fisk, men...

Og selv stod jeg fredag aften på plads igen. Havet var nu klaret rigtigt fint op og Mr. Skellefteå havde meddelt at der var masser af havørred og de skulle bare have speedspin. Selv ville han hjem, så jeg satte kryds ved aftenturen på strækningen. Og ja, der var fisk på plads. Først var der stille, siden kom en hornfisk efter og vendte da jeg nåede at redde wobleren fra et eventuelt hug. Så kom der endnu en hornfisk, nej vent... det var sgu en havørred. Men den var ikke andet end nysgerrig og sådan blev det faktisk ved. Med havørrederne altså. De fulgte efter på pæn afstand og vendte i flotte hvirvler foran mig uanset om jeg kørte langsomt eller hurtigt. De ville ingenting, rent ud sagt - men der var ingen tvivl om der var mange på plads. Jeg lykkedes da også med at fange en lille ovenpå 2 hårde hug, men det blev lidt for mærkeligt og da jeg gik op til bilen, efter at havde gået hele bugten igennem uden yderligere resultat, så tænkte jeg at nu hvor solen går ned, så hugger de.

Men stående ved bilen, lokkede det faktisk ikke mere med endnu en tur i vandet. Det gjorde andre pladser heller ikke. Fiskene har gennem en uge været underlige og da jeg vel var hjemme, tænkte jeg at morgendagen i selskab med Jan og hans kumpaner, måske ville bringe lidt sølv op.

Men da Jan ringede lørdag formiddag, som jeg ville have kørt ud, meddelte han at nok så det helt utroligt fantastisk ud, men at hverken de eller andre havde fået noget som helst og så blev sæsonafslutningen på foråret pludselig sat.

Og så kom gutterne her forbi til en masse snak og kaffe, mens jeg blev beriget med en stor æske af gennemløbere som Jan ikke brugte og som nu står og venter på at havørreden kommer tilbage i hughumør, samtidigt med at de der hornfisk gerne skal smutte videre, så jeg kan bevare koncentrationen på en ny dag på kysten, når den nye sæson sætter ind. Den kan vi vel kalde sommerfiskeri, hvad enten det bliver om dagen eller aftenen, for jeg tænker lidt at prøve på de tidspunkter som jeg normalt ikke fisker på.

torsdag den 28. april 2022

2022.04.28 Sæsonafslutning nummer 1

Da jeg gik ud på revet, var det med blandede følelser. I går havde jeg været ude på en lille afstikker, vinden var taget til og tangen var trykket mod land. I første kast huggede en blank på målet, som jeg siden mistede helt inde. Den følgende time havde været en kamp mod bølgerne, uden yderligere fisk.

I dag var vandet roligt igen, den løse tang stadig bag mig og perfekt sigt, men der var ingen fisk ifølge dem jeg havde talt med. Så tankerne gik ikke så meget på fiskeriet i sig selv, men mere på hvad søren der er sket i min sø i år. Fiskeriet har været mærkeligt på mange måder. Tobiserne fraværende. Og om lidt kommer de der lange skodfisk og så er forårssæsonen forbi. Puha jeg kommer til at savne det.

Javier havde været på heldagstur i dag. Der var ingen fisk. Eller pludselig var der 3 målsfisk, men det var så alt over en hel dag. Det plejer ikke være sådan her i slutningen af april. Men så er det godt vi har aftenfiskeriet eller hvordan er det nu?

Det mente de 3 mand på første rev at det nok var og så kørte jeg videre. Der fandt jeg et rev uden befolkning og gik straks i gang med at afsøge for fisk, men en lille strømkant førte noget af tangen bag mig, ud igen og tillod derfor kun kast i halvdelen af de retninger jeg gerne ville fiske af. Da jeg kom til det sidste kast i vestlig retning, fik jeg et mærkeligt hug. Havde vi haft torsk eller gedde på kysten, havde jeg tilskrevet hugget en af dem. Sådan et semihårdt, men blødt af slagsen. Stangen krummede sammen og fik et enkelt nøk og så var krogen fri igen. Intet andet. Nok en fejlkrogning eller meget yderlig krogning.

Der skete intet mere, hvorfor jeg til sidst forlod pladsen og kørte videre i jagten på de der aftenfisk, i deres jagt på tobiser som ikke er der. Og jeg fandt også aftenfiskene, men ikke som ventet. For ude for enden af linen skete der ingenting. Nede langs kysten på linje med mig, skete en del. Mågerne skreg og flere fisk hoppede helt fri af vandet. Strømkanten jeg stod i og som gik langs kysten var fuld af tang, men også mysis og tanglopper. Mågerne dykkede heller ikke, men satte sig kortvarigt og plukkede noget op. Mon ikke fisken fandt sig et par godbidder der eller 2? Jeg indbildte mig at en wobler ville få dem på andre tanker og 3 fisk kom kortvarigt på andre tanker, da jeg kom ned til hvor festen havde stået på, men hugge... det ville de ikke. 

Og så gik solen ned, inden jeg nåede at blive færdig med hvad jeg kom for. Gad vide hvor mange aftenture man kan nå, inden... jeg gør et forsøg snarest muligt igen. Og overvejer Listerlandet i weekenden eller måske næste.

tirsdag den 26. april 2022

2022.04.26 Sydkysten for en slik

Nyhederne var nået mig før bilen var nået vandet. Faktisk var nyhederne af den karakter at bilen slet ikke skulle køre til vandet, men samtidigt var nyhedsbureauet ikke det mest vel-etablerede af slagsen her i syd, hvorfor jeg hellere måtte tjekke selv.

Og minsandten om ikke der var tilpas klart til at fiskeri kunne lade sig gøre! Problemet var så at de 2 gutter der var kommet mig i forkøbet begge havde set det samme og derfor havde fiskeretten til spidsen. Jeg måtte derfor gå i bugten og derinde kunne man tydeligt se at dagens sidevind ikke havde renset vandet for alt det grums og slik som var at finde overalt i går. 

For ja, i går var jeg faktisk også ude, men det var alene for at kigge. Ben og hoved var ikke til fiskeri ovenpå Gotlandsturen, så jeg nøjedes med at kigge og vandet var godt nok møjet til.

Men efter en halv time i bugten trak jeg mig for at køre videre. Videre til væsentligt renere vand, men ak... her var der så fuldt af drivende slik/fedtemøj at lysten forsvandt ligeså hurtigt som tiden til fiskeriet inden solen gik ned.

Med en time tilbage måtte jeg atter engang køre. Enten hjem eller prøve et sidste sted og efter 3 kast på sidste plads hvor linen blev brugt som tørresnor for tang, var jeg egentlig på vej hjem, mens tankerne gik på fiskene jeg fik sidste mandag. Var det de sidste for denne sæson her i syd, uden at jeg da vidste det? I så fald havde jeg gerne ville takke af på en ordentlig måde, nu hvor der venter hornfisk i stride mængder og en knap så fiskevenlig vind for de næste dage. Men nede over revet var der færre og færre kast hvor linen skulle renses for slik på knude og wobler. Ikke at det forsvandt helt, men fiskeriet begyndte at være muligt og med sigten i vandet, var troen på projektet igen ved at etablere sig. Selv en slap og tynd sortfisk troede på det og huggede kedeligt et par meter fra mig.

Hvor der er en, er der flere tænkte jeg og gik videre over revet, men resten af de flere, var ikke til at finde. Halvvejs inde i tanker om det kommende aften- og sommerfiskeri, blev jeg revet tilbage til virkeligheden af et riffelskud af et hug. Det blev ved hugget, men for sat** hvor der var smæk på. Et par kast efter huggede en fisk helt inde ved mig og fik lavet et vandland inden den fandt ud af at krogen slet ikke sad i den og den trygt kunne svømme videre. Så hoppede en fisk helt fri af vandet længere ude og til sidst fik jeg en undermåler i solnedgangen. Det kunne da godt være der var plads til en tur eller 2 til, inden de der horn ankommer?

søndag den 24. april 2022

2022.04.24 Gotland, del III

Yrk... allerede søndag og hjemtur i vente. Det var dæleme ikke med friske miner eller friske stænger jeg til sidst måtte lade mig kalde op fra mit liggende leje, men de andre ville afsted, så efter en hurtig omgang morgenmad var det ud på de vilde vover igen.

Men ak.. traditionen tro når Ajes og jeg er på en ø, var at vinden var gået helt amok i løbet af natten og gav den gas med 14-15 meter i sekundet. Vi fandt en ufatteligt smuk strækning som vi affiskede gennem en time uden kontakt og fra det pladsbytte af, var turen mere eller mindre slut. Vinden piskede vandet op og på Gotland er alle sten og paller klædt i det her grønne slik som klister til alt og således blev samtlige kast. Der sad slik på knuder, blink, i øjerne, lineføreren og hvor det nu ellers kunne komme til. Ajes så en fisk der var oppe med hovedet, men på grund af vinden og linebuen var han ikke sikker på om den huggede i det følgende kast til den.

Det var lidt surt det blev sådan, for foran os stod nu 10 timers køretur og en god afslutning havde været perfekt, men vejret er vi ikke herre over.

Det er vi over vores fritid og fritiden skal en gang igen bruges på Gotland, for det her ville jeg gerne tilbage til.

lørdag den 23. april 2022

2022.04.23 Gotland, del II

I dag gik turen sydpå. Vi var startet let op i går, med ikke at køre for langt ovenpå køreturen, men Magnus havde lidt guldkorn i ærmet som han ville vise os, så efter en lille time i bilen og med medvind fra en temmelig frisk nordlig retning, ankom vi til den sydligste del og ikke overraskende var der også her ualmindeligt smukt.

Jeg var ikke super begejstret, fordi strækningen mest lignede en god gammeldags omgang klippefiskeri, men Magnus fik fortalt lidt om pladsen og ved nærmere eftersyn var det faktisk kun det lidt dybere vand der afskrækkede og så var der slet ikke så dybt alligevel, samtidigt med at vi kunne stå lidt i læ for en spids der gik ud. Og så ramte Gotlandsfeberen mig, for allerede i andet kast hvor jeg havde høvlet sillingen ud over den vanvittigt flotte plads, huggede en fisk stenhårdt og gik straks i vejret på fuld line. Eftersom vi stod på de her paller, var jeg ikke kommet helt på plads og nu stod jeg med fuld fleks på klingen og vidste ikke hvor den skulle landes... men det var der tid til, for fisken styrede endnu slaget. Og efter en fantastisk fight kunne jeg kane en gudeskøn blankfisk på omkring 65 cm ind til afkrogning og et par hurtige fotos inden den fik lov at svømme videre.

Kastet efter var den gal igen, da jeg stadigt rystende i kroppen kastede ud over området. Endnu en vild havørred hamrede på Sillingen og bød også denne op til dans, omend modellen var mindre end den første og sådan gik de næste 20 minutter faktisk. Jeg havde en masse hug og fik i alt 7 til afkrogning, hvor den sidste også den på måske 65 cm, var en fantastisk skabning som leverede en kanon fight.

Vinden tog desværre voldsomt i og på kort tid voksede havet sig fra stor sø til grov sø, hvorfor vi måtte søge os videre og kørende gennem Gotlands svar på Toscana (det passer!) fik vi tildelt et par nye rev, hvor det ene var optaget af en fightende fisker. Lovede jo godt - specielt da han fightede fisk nummer 2 bare et par kast efter, men som Ajes og jeg senere erfarede, så stod han vist det rette sted, for vores lange tur over det utroligt smukke rev kastede ikke noget af sig førend jeg på vejen ind, havde 2 hurtige hug.

I mens havde Henrik og Magnus taget den anden spids og der havde Magnus haft en massiv følger, hvorfor jeg ville ud og udforske det rev i runde 2. Og var man sælger i flotte rev, så var det her en guldgrube at præsentere... hold nu op hvor fedt der var her. Og mens jeg stod og var i købstanker og vinden hurtigt skubbede mig om i læsiden, mens kastene blev længere og længere, sluttede Ajes sig til mig på spidsen. Og der... helt ude i enden af kastet, var der noget der ligesom rev i gennemløberen, men ikke blev siddende og jeg var straks bange for at have ramt bunden, men det lod ikke til at jeg havde noget tang på, så måske det var en fisk? 30 meters penge fra mig bliver Sillingen pludselig taget hamrende hårdt i et vanvittigt hug. Ud af vandet vælter en stor blankfisk og jeg råber til Ajes at jeg har stor fisk på, hvorefter jeg bliver suget ind i fighten og alt omkring mig forsvinder... hvad der også forsvinder efter en masse luftakrobatik og helt ustyrlige udløb, er krogholdet og et rungende NEEEEEJ kunne sikkert høres nede på nordspidsen af Øland. 

Så står man der og har mistet en mulig ny pr fisk... der var godt nok tomt i mit hoved et par minutter, mens jeg ikke rigtigt vidste om jeg skulle smede videre eller sætte mig op og græde. Jeg valgte at tage en selfie og stå og tage dybe indåndinger med ryggen mod vandet et par minutter og smed følgende en fin fisk igen helt ude i kastet. Det var måske ikke lige mine mest yndefulde minutter... hvorefter jeg befandt mig på land i et forsøg på at komme op på hesten igen.

Imens var fiskene trukket væk, for de næste timer testede vi givetvis samme plads, men også de andre smukke spidser i området og til sidst skulle jeg selvfølgelig tilbage og fangede en lidt tynd, men smuk blankfisk som et vældigt lille plaster på såret. Ajes gjorde mig kunsten efter et par minutter senere og sådan gik en hel dag nede i syd.

fredag den 22. april 2022

2022.04.22 Gotland, del I

For knap 2 år siden vandt en bekendt til Ajes et gavekort til Gotland med guide og 2 overnatninger. Det gavekort ville vinderen ikke bruge, hvorfor Ajes og jeg var så heldige at kunne købe det og så gik vi ellers i gang med at planlægge og drømme. Det viste sig siden at den guide vi havde fået, er en bekendt til mig, idet vi har skrevet meget sammen gennem tiden om at støbe blink og så videre, så da vi kom tilbage på sporet, var det en fisketur over nu 3 dage og med Henrik som yderligere deltager.

Således sad vi 3 mand i bilen på vej på eventur. En tur jeg har drømt om i mange år, men som aldrig er blevet til noget, fordi der er rigeligt med fiskevand herhjemme, men nu skulle det altså være og 10 timer efter, noget over midnat stod vi i Klintehamn og blev modtaget af vores guide Magnus. Fornemt!

Efter øl og snak var det godnat, for i morgen...!

Og så blev de første skridt taget ud på nye eventyr, med et grønt og dybblåt hav i forgrunden. Det var en lidt sær fornemmelse. På den ene side er det jo bare havørredfiskeri og så skal man ikke lægge mere i det, men samtidigt... helt nye pladser, omgivelser og ikke mindst dybderne. Man fisker på det der kaldes "paller", altså klippekanter eller helt korrekt, sandstenskanter. Kanterne varierer i bredden og givetvis også i lagene, således at du kan fiske over 10 eller 2 meter vand hvor du nu står. Og fiskene kommer langs med pallerne og går ind over disse og fouragerer i jagten på føde. Så er der masser af huller og områder med sten og blokke fra sandsten strøet ud. Alt i alt en fantastisk måde at fiske på, når man så småt får det ind under huden. Jeg har aldrig kunne lide det her dybhavsfiske, så jeg fandt en palle der gik langt ud i havet, helt grøn i overfladen og strøet til med sten og blæretangsbuske. Men mine tanker om denne perfekte gotlandske plads, led et knæk sammen med de 3 andre. Ikke at jeg tror nogen af os havde troet det ville ske, men man er vel altid lidt ekstra forventningsfuld!

Vi kørte videre, mens vinden gik fra en let østlig til havbrise. Forholdende var derfor fine selvom vinden gerne måtte tage lidt mere i, men det klare vand kommer man ikke udenom på Gotland og derfor var lidt rifler i overfladen med små lette bølger de forhold vi måtte elske på denne nye spids, hvor jeg fik toppen af revet at gå henover mens de andre tog bagsiden. Og på bagsiden af revet, skulle den første havørred gå til bidet et par minutter efter, hvor Magnus fik en målsfisk og Henrik fulgte ham i sporene et par kast efter og sørme om ikke Ajes også nappede en fisk, mens jeg stod og kiggede på mit vand hvor der intet skete. 

Men mission 2 var fuldendt. Den første del med at komme til Gotland og se naturen var overstået. Del 2 var at fange en fisk og vi var lykkelige. Pyt med at det ikke var kæmpefisk - vi havde fanget havørred nu. Fedt mand! Og en times tid efter på min vej tilbage over revet, lykkedes jeg også med min første.

Desværre døde vinden fuldstændigt for resten af dagen og trods 2 besøg på 2 andre mega lækre pladser, var det alt vi så til fiskene denne dag. Men med hovedet fuldt af nye indtryk og oplevelser, så var tilfredsheden givetvis også stor.

mandag den 18. april 2022

2022.04.18 Masser af fisk igen, men...

Det er ikke altid sjovt at være havørredfisker og have en blog. Ikke hvis man gerne vil vise lidt af de fisk frem som går langs kysten i den sjove kaliber. Og den sjove kaliber har været fraværende i mit fiskeri i år indtil videre. Ikke at jeg skal klage over fiskeriet, men en lille flig af misundelse sneg sig ind da Javier atter engang hev et drøn af en blankfisk af vandet i går, netop som jeg ikke kunne komme ud. 

Men tro ikke at jeg ikke er glad på hans vegne! Det er jeg skam. Man bestemmer ikke hvad der hugger og hvornår, så det er op på hesten igen.

Så i dag, efter en hviledag i Danmark, stod jeg der igen. Troen var fornyet og forventningen stor, indtil vi havde fisket i en time, Henrik og jeg og kun mærket 3 fisk der havde hugget mistænksomt. Da Javier kom til vandet fik han en nedgænger og ellers begyndte fiskene bare at følge efter på lang afstand. Helt modsat hvad der var sket i går, hvor de var gået til stålet for fuld skrald. Henrik var ikke forundret. Det er så også sket et par gange de sidste par år, at han drager til kysten og så dør fiskeriet mere eller mindre.

Det blev til et par længere pauser og da Henrik og Javier sad på stranden og snakkede, ville jeg holde fiskeriet i gang, hvis nu der kom en sulten havørred forbi og på den måde fik jeg 2 i 2 kast. Begge undermålere, men fra at de intet ville, til at 2 huggede ovenpå hinanden var også lidt spøjst. Men det blev ikke til mere, så vi kørte på en anden plads, hvor jeg ganske omgående fik en blank nedgænger helt ude i kastet. Den bød op med en herlig fight, men afslutningen blev slap fordi krogen desværre havde sat sig så dybt at fisken blødte. Det ærger mig altid når det sker.

Men der var fisk på revet, for de huggede lidt her og der og ude ved det lille indhak med en sandplet i midten fik jeg i løbet af et par kast 5 mindre fisk igen. Det så nu også rigtigt fint ud i vandet, trods at vinden var løjet helt af og vi næsten stod i discovejr. Henrik valgte at køre hjem og af en eller anden grund valgte Javier og jeg at fiske videre på endnu en plads. Det var ikke fordi energi niveauet var så sørens højt, ovenpå en uge med fuld fart over feltet, men det var nok også tanken om vi er ved være i afslutningen på havørredsæsonen i denne omgang, der gjorde at vi lige skulle udnytte de sidste timer mulige.

Vi sluttede af med flere følgere og jeg fik en enkelt blank, inden vi med slæbende fødder gik tilbage til bilen og der blev enige om at arbejdet der kaldte på den anden side af solopgangen ikke var særligt lokkende.

lørdag den 16. april 2022

2022.04.16 På jagt efter de store

Det er nu det sker og det er nu de store skal gå til bidet. Men hvor de var, måtte vi ud i verden for at finde ud af. Så vi kørte til revet hvor der så mange gange tidligere har været store fisk og hvor vi af mærkelige årsager befandt os alene. Vandet var ikke superklart, men det så til gengæld kun endnu bedre ud nu vi havde nordenvind, som let kunne gøre vandet alt for roligt.

Men der var ingen fisk hjemme. Vi kastede på hvert vores rev og for mig var troen på projektet enorm. Hvert kast var en fisk værdigt, men der var ingen. Så kom Javier over til mig og sammen stod vi og håbede i den fantastiske forårsdag. Det er sært. Den ene dag får man 19, så får man ingen. Så får man 22 og der er ingen sammenhæng at spore. Det eneste fællestræk er at det tilstedeværende forår, de dage hvor fiskene er på plads, har fået dem i humør så godt at deres hug virkelig har været markante.

Men uden fisk, ingen hug. Så vi gik til bilerne for at tale lidt. Også med turisterne og påskegæsterne der nysgerrigt kom og udspurgte om vores påklædning, hvor længe vi holdte i vandet, hvad vi fiskede efter, hvad vi gjorde med fiskene - hvis vi fangede nogen - og den slags høfligheder fra almenheden, der sikkert har rystet på hovedet af os bagefter.

Så fik jeg en lille filur, men det var ikke godt nok dagen i betragtning og så kørte bilerne videre i jagten på fisk. Det var pludselig ok med bare en på målet, nu hvor timerne var skredet frem uden andet resultat end en mini.

Vi fandt dem. Det gik ellers lige så trægt på det nye rev til en start. Ikke en fisk og så pludselig stod vi begge og fightede. Men håbet på stimen der ville blive på revet, afløstes af yderligere en undermåler hver og så sluttede jeg af med en målsfisk. Det endte måske meget godt alligevel. Men skal heller ikke blive forvænt, men... i morgen er der fiske fridag. Danmark kalder og alt i min krop kalder også på en pause. Jeg tror bare at pausen skal være kort, for det er stadig nu det sker... det skal det.

fredag den 15. april 2022

2022.04.15 Det var da utroligt

Troede ikke det ville gentage sig, men hvis... så måtte der gerne være lidt flere af de sjove fisk med. Således gik jeg fra vandet med 19 blanke på samvittigheden.

Troen på projektet var god nok. Der var også fisk på plads, for jeg nåede kun 2 kast, så havde jeg fået den første. En revkonge, men dem kan der være mange af her, som forleden. Og så fik jeg faktisk en til i kastet efter og yderligere en. Da jeg var på 7, begyndte jeg at gå væk fra området. De store måtte gå på siden af denne stime, tænkte jeg - men der gik ingen store og så var jeg oppe på 10. Så kom der en fisker ned på revet og gik ud hvor jeg ville gå øjeblikket efter. Så jeg gik den anden vej og fandt flere af de hårdt huggende blankfisk. Jeg gik længere end forventet og endte faktisk med at blive lidt træt af det. Ikke at det gør noget at fange noget, men Javier stod på hans sædvanlige plads hvor jeg ikke gider stå stille og han havde lige fanget en 6 kilos nedgænger. Måske jeg skal tilbage til det urørlige fiskeri og bare stå på samme plads? Jeg keder mig bare hurtigt... men gik alligevel ned til ham og på en eller anden måde stoppede fiskeriet den dag.

Jeg var oppe på 19 og da jeg kom frem til Javier var det samme sket for ham. Fiskeriet bare døde og så stod vi der til solen var på vej ned, fingrene igen blev lidt kølige i det og fiskene var forsvundet, netop der hvor man syntes at det er nu de skal gå til bidet... men det gjorde de ikke.

Men ingen klager herfra. Det var utroligt mange fisk igen. Beklager det slørede billlede. Tror at fisken har pjasket linsen til.

onsdag den 13. april 2022

2022.04.13 En lille sort, blå og sølvfarvet wobler med et farligt ry

Hvordan starter man en vild fiskedag i skrift? Hvordan deler man sin oplevelser så folk forstår? Det er svært nogle gange, når man vil fortælle det hele og samtidigt ikke lave en roman ud af det. Specielt fordi jeg i forvejen fornemmer at jeg skriver for meget - men jeg vil så gerne have det hele med og lidt ekstra.

Måske jeg skal starte med fakta:

22 havørreder. 3 mistede, den ene af dem en sølvblank bamse på måske 4 kilo efter en kongefight. Masser af fisk der hoppede(!), følgere, 1 mega tungt hug, masser af riffelskud til hug. Havørn, frosne fingre, tom mave, vildt flakkende blik. Hensyn fra andre, perfekt vand, hård vind, aftagende vind.

Så må jeg se om jeg kan flikke ovenstående ind i nedenstående til dem der vil læse romaner. Du, der bare vil have fakta, har i hvert fald hvad du skal bruge.

Jo, det store rev der altid kaster 16 fisk af sig på en time, levede endelig op til forventningerne. Jeg tog ellers den første halve time uden nogen kontakt og var sur over den hårde vind, der begrænsede mig til dette rev i syd. Men så vågnede kysten til dåd og inden for en time havde jeg pludselig taget 7. Jeg ringede til Javier og hørte om han snart kom, men i dag nåede han det ikke og så stod jeg endda lige foran hans hoveddør. Få af fiskene var mistænksomme og fulgte efter, men ellers var det bomstærke hug. Riffelskud, ligefrem. Selv den tynde, men sølvblanke havørred på måske 3,5 kilo der huggede tæt på. Men fighte kunne den som dagens eneste fisk, ikke. Den væltede lidt rundt og lod sig siden afkroge. Stik modsat den på cirka 2,5 kilo der smadrede på, på fuld line i kastet efter. Den ødelagde til og med Mask wobleren efter mange hop og vanvittig udløb. Og afkroges? Det ville den fandme ikke, men jeg lykkedes til sidst.

Jeg stod i en time og fik intet. Gik ind for at få liv i de frosne fingre, der ikke have handsker på, fordi de var glemt på radiatoren hjemme fra turen i går. Fingrene var ikke kolde som så, men den lede østenvind gjorde dem tørre og stive og så knurrede maven også, hvorfor jeg måtte have mad samtidigt. Og lige holde øje med ham den anden, der kom ud på revet. Men han gik modsat min retning og tak for det. Måske på grund af vinden, som tillod nemmere kast? 

Og så tilbage på pinden. Check ind, men havørreden havde checket ud for en stund. Mine stive fingre og den pludselige manglende lyst fra fiskene, gjorde mig tvivlende i mit forehavende og jeg tænkte på at køre hjem, da endnu en hug bonanza begyndte. Denne gang kun af de mindre blanke, men for hulen da. De huggede så vanvittigt hårdt at da jeg kom til nummer 14 eller 15, var jeg nærmest træt i armen. Og så kom der pludselig en vældig bule i overfladen foran mig. Et drøn af et hug, vandplaskeri og væk var den. Fandens, som man lige vænner sig til de hårde hug og så hugger en større fisk fejl. Det skete et par kast efter ude på distancen. Måske en nedgænger, for stangen sank helt i bund og så slap krogen sit tag efter 2 dybe rusk.

Havørnen lettede og fløj langs kysten, som den anden fisker var blevet fjern. Jeg gik efter ham på laaaang afstand og fandt fiskene, fordi de nu var begyndt at hoppe. Faktisk rigtigt meget endda. Store plask, mest på afstand og ikke noget jeg før har set i samme stil her. Fantastisk. Og fantastisk som de huggede igen. Flere huggede mistænksomt, men jeg kom op på 20 nu og så var det at jeg lige skulle tjekke et kast langs land, inden jeg gik videre... og bum... jeg nåede kun et par omgange, før et hårdt hug forplantede sig gennem stangen. En kanon fight tog sin begyndelse med rigtigt hårde og runge rusk. Udløb indad og siden udad, i mens jeg langsomt fik mere og mere line på hjulet. Fisken ville dog ikke ind og holdt sig hele tiden på afstand, men jeg så flere gange en sølvglinsende side i vandet og så tog den endnu et brutalt udløb lige ud. Jeg tænkte at det nok var det sidste og så kom den langsomt ind, mens de hårde ryk blev færre og færre og på måske 5 meters afstand kom en spritblank side til side og så... røg krogholdet fandme... nøj jeg var ærgerlig der. Faktisk knækket, fordi jeg stod og havde en perfekt dag der ville være kronet med en blank gris, som nu svømmede videre derude og efterlod mig helt skæv i blikket af kulde, blæst, fisk, indtryk og så lige over 6 timer på samme rev...

Jeg sluttede på de der 22 havørreder. Helt vildt altså. Måske var det 23. Jeg tabte vist lidt fokus, blandt fisk der hoppede, fulgte efter og huggede. Men det var en fed dag ude. Vanvittigt :-) 

Og perfekt med Henrik´s lette træwobler Mask, som passer perfekt til dette rev, fordi der er så lavt og så mange tangbuske og sten tæt på overfladen. Jeg er sgu heldig med den. Har lige talt sammen at jeg har fanget cirka 70 havørreder på en og samme wobler gennem de 3 år jeg har brugt den!

tirsdag den 12. april 2022

2022.04.12 En lille fødselsdagspause

Måske er jeg verdens dårligste far. Måske er jeg det ondeste menneske i verden? Måske jeg synger fødselsdagssang af helvede til eller måske jeg bare trængte til noget ro og frisk luft?

Faktisk havde jeg timerne forinden været oppe i svenskernes mekka... bogstaveligt talt. Et indkøbscenter lige i den svenske stil og ladet mig trække rundt for ikke at glemme, afslutte med middag på en ikke mindre end fuldproppet moderne restaurant hvor man bestiller mad via en app. Sikkert så man undgår at tale med andre mennesker for at bevare upersonligheden og besværet med sprog på tværs.

Nej, det var vist meget godt at jeg kom ud på mit blå kontor og fik noget rigtig luft. Så kan det godt være at tiden ikke var til det eller dagen ikke var velvalgt, men nu havde jeg ydet mit og da næste indslag var en eller anden Daimkage der sikkert ville opspore den lille mindste lille antydning til blottet tandhals eller hul i tænderne, så spurgte jeg pænt om ikke jeg kunne undværes i 2 timer og svaret kendte jeg da heldigvis godt. Det passede egentligt også meget godt sammen med andre aftaler og så stod jeg der. Alene til med!

Vandet, som jeg har beskrevet de sidste par dage, lignede så en milliard i dag - hvis det var en million i går. Og hvis det lignede en milliard i går, så må du selv gange op hvor lækkert det var i dag. Men fiskene var atter en gang ikke enige, med det til forskel at de vel var på plads i dag. De huggede også en del og det var afvigende fra i går, hvor de ikke huggede men vi mistænkte de var på plads.

De fulgte efter og jeg byttede Silling 2 gange inden jeg bestemte mig for at det var slut med snurrende lokkerier. Nu er det wobler tid, for selvom jeg ikke har set tobiserne, så må de være på plads kystnært nu og i første kast knaldede en blank mini på. Det efterlod mig med en knap halv time, presset af hhv 3 tyskere og 2 andre, der så jeg havde fisk foran mig, hvorfor jeg måtte skynde mig med både fight og afkrogning af de følgende 3 fisk, inden min tid udløb og wienerschnitzlerne med masser af drenge kaldte fra køkkenet derhjemme. Nu håber jeg du ved hvad en dreng er, i wienerschnitzel verdenen... ellers lyder ovenstående måske lidt mærkeligt.

mandag den 11. april 2022

2022.04.11 Blankfisk, halvgrumset vand og blæsevejr

Jeg var tændt allerede om morgenen, men vidste godt at en hel dag ude ville tage så meget energi at jeg kunne misse aftenfiskeriet. Og dagen i dag, var oplagt til en lang eftermiddag med aften, fordi vandet klarede mere og mere op og havet langsomt lagde sig - og stadig var det grumset, men sigten langt bedre end gårddagen. Det stank faktisk langt væk af havørred. Derfor var troen også enorm da jeg gik i vandet, inden Hashim nåede at ankomme. Men den første runde var tom for fisk. Faktisk så død at jeg gik op efter et kvarter og bare var tom for ideer om hvad der skulle til.

Imens ankom Hashim og sammen tog vi på jagt igen. Og så stod vi der, 2 mand høj og afdækkede hver en sten, sandplet og hvad ved jeg, med den vildeste sigt i vandet og krap sø der rullede ind, uden at den var i nærheden af blæsevejret fra de sidste dage. Men i dag var vinden heller ikke i det sløve hjørne, men den var vendt til nordvest og kørte nu skarpt og skråt ud fra land, hvilket gav lange kast når man kastede i den retning. Men det var ikke derfra fisken kom. Jeg anede faktisk ikke engang at der var fisk inde eller efter. Jeg ville bare se hvordan Sillingen snurrede lækkert ved spinstoppet og så sad der fisk på, inden jeg nåede at få øje på Sillingen. Fighten blev en spøjs forestilling, for fisken væltede rundt om mig og søgte indad, hvilket begrænsede dens flugtmuligheder i tangen - og så gjorde den som andre, fandt en vej ud, tog et kanon udløb og måtte ellers presses tilbage og til sidst lå der på siden en gudeskøn blankfisk i fineste kondition. Ikke et fedt svin, men en velproportioneret en af slagsen.

Den fik lov at svømme, fordi jeg troede så meget på det at 5 kilos fisken sikkert var der i kastet efter, men den sang har vi hørt før og så gik det faktisk lidt som det plejer. Hashim tog en fisk. Vi havde begge hvert vores hug og så døde det, da Javier kom. Og nu var vi 3 skarprettere på revet! Bevæbnet til tænderne, klar til kamp. Men intet skete. Jeg tog en tur over revet og havde i 2 kast, en ret flot følger med inde, men ellers intet og da vi stod ved bilerne og talte længe i en pause, var vi både på vej videre og på vej på andre rev og så blev vi alligevel. Hashim tog sin sten, Javier gik ud på revet jeg havde varmet op og selv tog jeg de mindre rev længere nede. 

Og så skete der det vi ventede på. Eller for nogen af os skete det. For ude på revet, som jeg havde fisket hele dagen, dukkede en stime op og mens jeg stod på de små rev, kunne jeg se de 2 stå med fleks på klingen i flere omgange. Selv fik jeg et dejligt tungt hug tæt på land og mærkede et øjeblik en fisk af kaliber dunke godt i stangen - desværre stod den af, så jeg nåede aldrig at vide hvad jeg havde fat i, men det føltes som en sortfisk. Og da jeg fik nok af ingenting, gik jeg ud til de andre, men da var stimen længe væk og så stod vi igen 3 på stribe og drak Frem fra Ribe. Eller kastede ud i intetheden. 

Men det er nu det sker... det er nu de kommer så jeg fejrer morgendagen, med ikke at fiske, fordi der er andre der skal fejres. Eller jeg håber da at jeg kan snige mig ud et par minutter eller 2 på et tidspunkt, når fødselsdagssangen går over i sjette vers.

søndag den 10. april 2022

2022.04.10 Sortfisk, grumset vand og blæsevejr

Sneen ville ikke rigtigt holde op. Temperaturen ville ikke rigtigt over de 4-6 grader. Og det kunne absolut ikke komme på tale, at vinden ville lægge sig. Der var meget der ikke rigtigt ville som os havørredfiskere, så selvom vejret har været typisk for april og fantastisk flot - så er det ikke havørredvejr, så længe vinden har grumset vandet til.

Og det er lidt synd, for om 14 dage... 

Men dem skal vi ikke tale om nu! Vinden gik fra 16-18 sekundmeter, til "kun" 8-10 M/S. Man lyder næsten optimistisk når man siger det. Men det var ligemeget med at drage ud lørdag. Vandet var grumset. Ikke bare langt ud, men længere end jeg kunne vurdere og så endda hele vejen om på Österlen. Og her havde man aftaler, ikke bare med havørreder, men også med havørredfiskere fra Danmark og aftaler med grillen og aftaler med blåbærtærter...

Så jeg kørte en lang tur om lørdagen for at se på det der ikke blev til noget og det var vist meget godt at vi lod endegrejet blive i æsken. Kysten var helt smadret. Der var enkelt områder med lidt lysere nuancer, ellers var det kun mine sommerdæk og den nyvaskede bil, der shinede langs vej 9.

Så selvom det påstås at jeg er en sur gammel mand, så var det lutter positive indslag for søndagen, for det kunne kun blive bedre! Så da jeg sad der, en hel del over søndag middag og ventede på Javier, var det med et stort smil da han kom rullende. Nå ja... så klart var det heller ikke, men det så vel OK ud og om det var vi enige og gav det derfor en chance.

Og sådan gik en søndag i syd. Vi kørte efter mere klart vand, fandt det ikke. Kørte retur og tog chancen på hvad vi havde at fiske i og så fangede jeg en mega grim sortfisk med et kæmpehoved. Senere da Javier var kørt for dagen, havde jeg først hug, siden tabte jeg en fisk og sluttede til sidst af med endnu en nedgænger i noget vand der så bedre og bedre ud, hvilket lover godt for morgendagens fiskeri.

søndag den 3. april 2022

2022.04.03 En dobbelt aprilsnar

Så stod vi der igen. Faste i blikket og fast besluttet på at gårddagen ikke skulle gentages. 3 fisk på 3 mand i 6 timer i starten af april, var godt nok sølle og uventet og alligevel ikke. Det sker hvert år - vi er bare mega dygtige til at glemme det.

Og vi havde glemt gårddagen, for det her vand kunne jo kun give fisk. Men nej... vi vidste det bare ikke da vi startede. Eller fornemmelsen kom nok hurtigt snigende, for Stefan havde været ude tidligt og meldt det vi mødte: Fantastisk vand men ingen fisk.

Vi stod i fantastisk vand. Og der var ingen fisk. Javier tog endda et ekstra rev på vej til os, men kom positiv frem til os i håbet om at vi havde bedre nyheder. Men ak... slukøret måtte jeg fortælle at der heller ikke skete noget her.

Og så stod vi der igen. Skulede over vandet og talte om lidt af hvert, men mest om hvad søren de fisk tænkte på og hvor de var henne. Eller vi var enige om at fiskene var der og traskede så ud igen for at gentage hvad vi forlængst burde have lagt tid på andre steder eller måske skulle vi bare været kørt hjem? Men der var fisk. Jeg havde pludselig kontakt med 3 fisk på 4 kast. Om det var den samme ved jeg ikke, men et drilsk hug, en følger og yderligere en følger. Men så sky de var. Luskede små krabater. Hashim talte om at han havde et hug, men som jeg et meget forsigtigt af slagsen og Javier havde intet set eller mærket.

Så da vi stod der igen og Javier syntes det var nok nu, så var jeg også på vej i bilen, men jeg kunne ikke slippe det vand. Der skulle fandme være fisk og vist var de mærkelige, men nu kom bombardaen på og så skulle der altså ske noget! Indtil jeg en time senere, vist nok på den sjette af slagsen, trampede ind over revet og allerede inden jeg satte foden på tørt underlag, havde klippet linen af, for nu var det definitivt slut for dagen for mig.

Næste gang vi står der igen har vi glemt alt ovenstående og starter forfra. Sådan er det med os havørredfiskere. Hashim husker måske dagen lidt bedre, for han lykkedes til sidst at overliste en undermåler med sin ophænger.

lørdag den 2. april 2022

2022.04.02 Så oprandt dagen - en dag for sent?

Så skete det "endelig". Igen. Den mærkelige dag som helst ikke skal følges af flere sådanne. Fiskene har været lidt underlige de sidste par dage, med forsigtige hug og følgen efter og så´n. Men vejret har vel hjulpet lidt, idet vandet har været oprørt og måske derfor har fiskene været mulige at få i tale?

Indtil i dag, sådan næsten.

Hashim startede med at smide en 4 kilos helt inde ved strandkanten, hvor den også havde hugget. Jeg fulgte med på mobilen, hvor han skrev og sad øjeblikket efter i bilen. Det var tilfældigt at jeg kørte lige da. Og vel fremme ved vandet, føltes havearbejde som det dummeste at bruge tid på længe. Havet lignede en million og jeg gad knap høre på Hashim og hans tabte fisk, for der skulle bare handles nu!

Men uanset hvor forelsket jeg var i havet, så var kærligheden ikke gengældt i form af fisk. Det var sådan en dag hvor de skulle kranes ind og da Javier senere stødte til på den nye plads vi fandt frem til, så var han helt enig. En af de der 5 kilos dage!

Men som trofast læser så ved du at, hvad der skrives og hvad der sker - er 2 forskellige ting. Det er science fiction at se på havet med mine øjne og det er en biografi at skrive om det bagefter.

Så vi stod der, Hashim, Javier og jeg og kastede vores endegrej ud til planlagte destinationer hvor vi hver især vidste at dér gik 5 kilos fisken og nu skal i fandme bare se! Men vores kast blev til mange og siden til endnu flere, mens blikket flakkede over mod hinanden og til sidst mod land for at tage en pause.

Og den sædvanlige snak kom i gang med hvor godt det hele så ud og hvor underligt det hele var. Og så havde varmen fundet vej til fingrene igen og så skulle vi ud og gentage kasteriet men ikke fiaskoen med ingen fisk. Hashim fandt en stime der i 2 kast kastede 2 vældigt flotte og store nedgængere af sig. Mens han fightede, fik jeg en lille filur og efter endt afkrogning var verden den samme igen.

Vi kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede og kastede....

Men dagen endte som en form for kystens aprilsnar til os der troede på det hele og kunne alt. Undtaget af fange en masse fisk. Men det er jo sket før og vil ske igen!

fredag den 1. april 2022

2022.04.01 Alt det man kan nå

Endnu engang min lovprisning til sommertiden, tak. Med nedlukning fra kontoret ved halvfem, så har jeg allerede nu, masser af timer til rådighed på kysten. Og jeg nåede både at bytte plads, tale med en ligesindet fotograf, fange fisk og gå en tur, inden det var tid til at overgive sig til mørket.

Ja, det føles næsten som at weekenden er blevet en dag længere.

Bølgerne kunne jeg godt glemme alt om at forcere ude på revet. Selvfølgelig gjorde jeg forsøget og selvfølgelig blev jeg oversprøjtet af Østersøen indenfor et kast. Og de i alt 10 kast viste dog også at tangen havde fordelt sig ud over fiskevandet og så var det ikke så sjovt at blive, hvorfor jeg måtte op og dryppe af, inden jeg kunne komme videre. 

I bilen gik tankerne på at køre hjem igen, men hvad skulle jeg sidde der at gøre, nu det endelig var lyst efter arbejde og jeg kunne nyde naturen. Så jeg fandt en plads en smule i læ for den endnu stride nordøstlige vind og håbede at vandet var fri af tang her. Og det var det, hvorfor et par hurtige kast kunne afsøge om der så også var havørred hjemme. Og det var der!

Men de 2 gange den vist nok samme havørred, var med inde lod mig i tvivl om de var på hugget. Den gik bag wobleren og på "16 fisk på en time" revet, skal de helst hugge med det samme. Ellers er der ingen grund til at revet skal hedde det, vel? Endnu en hvirvel afslørede at noget havde fundet interesse i mit endegrej og så kunne jeg ligeså godt gå en tur over det store rev nu jeg var der. Men fiskene var bare nysgerrige eller underlige. De fulgte efter og ligesom "hev" i wobleren, præcis som når de der unævnelige indtager kysten om en måned. Men dem skal vi slet ikke tale om nu!

Og så i et underligt hug, sad der endelig en fisk på. En af de mistænkte der hev i min wobler, havde fået krogen indenbords og kunne fightes ind. En smuk tyksak af en undermåler, blev siden fulgt af en blank nedgænger som kæmpede som en besat, mens jeg tjekkede om den mon gylpede tobiser op i fighten, for dem vil jeg gerne snart se. Men der var ingen tobiser og kun lidt tanglopper på pladsen jeg stod og da himmelen begyndte at indtage et af sine daglige ritualer, igen i dag uden skyer, besluttede jeg mig for at gå op og fotografere og tog de sidste kast langs kysten på vejen ind fra det store rev og skraldebang for et hug jeg fik. Fighten var helt kanon med udløb og alt, inden jeg kunne afkroge endnu en slank, men blank nedgænger som sælerne på revet heller ikke var kommet over.

Og vel på land mødte jeg en modsætning til hvad jeg plejer at møde; Nemlig en vældigt snakkeglad ligesindet udi fotografering. Og sammen stod vi der og nød solnedgangen og naturen, inden det var blevet for koldt i fingrene og vi skulle hver til sit.

Og "16 fisk på en time" revet har stadig kun et rygte om 16 fisk eller hvor mange det nu er. Det vil sige... jeg ser jo at de er der, de mindst 16 fisk, men der skal mere fart på, hvis jeg skal nå dem indenfor en time.

torsdag den 31. marts 2022

2022.03.31 Det omvendte forår

Lidt om vejret og måske klimadebat?

Februar, som givetvis er en vintermåned, har aldrig været så regnfuld. Marts, aldrig så tør. Selv fik jeg målt 83,2 mm regn i februar. Det er vådt, sammenlignet med SMHI og mit eget gennemsnit der ligger på hhv 29,6 mm og 26,0 mm for Trelleborg i februar. Til gengæld, så kom der kun 2,8 mm regn i marts. Og halvdelen af den mængde faldt i går og i dag, som sne der siden tøede! Frosten slog også til i marts, hvor den næsten udeblev i februar...

Jeg er godt klar over klimaet er under forandring, men tror ligeså meget på naturlige forandringer, så der kommer ingen ophedet klimadebat ud af ovenstående fra min side. Det var tørt i marts og vintervejret kom på besøg i slutningen af måneden og sådan er det! Så håber jeg bare ikke det holder ved, for jeg er nu ret glad for det der forår.

Og glad for april. Selvom april som bekendt har alt slags vejr, så er det startet vejrmæssigt ærgerligt og skal derfor slutte med varmere vejr indbilder jeg mig.

Lidt om mode:

Således gik jeg med forår i tankerne over revet og flashede mine nye vadestøvler sålænge de kunne ses oven vande, mens kulden i vinden rev det første lag hud af kinderne. Det var absolut ikke meningen at der skulle handles vadestøvler allerede nu, men de Simms med vibramsål som jeg for anden gang blev lokket til at købe, gik allerede i stykker i januar i stropperne der holder snørebåndene. Det er simpelthen for dårligt at de kun holdte 2 år til den pris, men samtidigt er jeg glad for at jeg atter engang fik bortdømt den tåbelige vibram sål. Nøj det er ringe at vade med på glatte sten. Så tilbage til filt og ja tak til sikker vadning igen. Og efter 1 minuts flashing kunne ingen se mit nye Jimmy Choo outfit og så kunne jeg ligeså godt fiske, hvorfor Sillingen tog en tur ud over det lave, hvor jeg i går skræmte en fisk.

Nu til fiskeriet!

Og stående med de ny indkøbte modestøvler dækket af vand og langt fra halvvejs ude på revet, havde jeg hug allerede i fjerde kast. Det femte kast sikrede mig en fast fisk, der på det lave vand ikke syntes det var en sjov leg jeg havde gang i. Den tordnede fri af vandet flere gange, inden krogen desværre slap taget. Det var en spøjs, lidt ventet og super cool start. Jeg fiskede mig videre ud langs revets lave vand, kastede til kanten mod det lidt dybere og havde endnu et hug, men ikke flere krogede. Og så stod jeg der, måske 20-30 meter bag det normale vade-område. Ikke at jeg ikke kunne stå fast, men bølgerne kørte taktfast mod kysten og jeg måtte agere bølgerbryder fra starten af, men der var fisk derude for der gik ikke mange kast, før en blank nedgænger viste sig i en bølge foran mig og huggede på sillingen der lystigt dansede om sin egen akse. Den gav en spøjs fight uden de store udløb, men var ellers vild nok i sin ageren frem til at jeg endelig kunne løsne krogen. Siden havde jeg et dejligt dybt hug og mærkede lige et rusk, ude ved stenene og så sørme om ikke en følger ville med ind og se på mig. Eller måske mine støvler!

Dagen endte med at jeg fik 2 mindre blanke og havde et par hug. Jeg er helt overbevist om at havde jeg kørt med lidt tungere endegrej og dermed kom bedre ned til fiskene, så havde det givet mere, for bølgerne tog linen halvdelen af tiden og førte den alt for hurtigt indad. Men jeg syntes ikke rigtigt jeg havde lyst til at bytte om og gøre ved, nu jeg alligevel var godt våd i det. Jeg havde en times fiskeri og udnyttede hvad jeg kunne i den periode. Og jeg var egentlig godt tilfreds med dagens resultat, samt at være moderigtigt påklædt på den kolde kyst.

onsdag den 30. marts 2022

2022.03.29 + 30 Aftenture

Sommertiden og min tro på fiskeriet, kulden til trods, bragte mig ud på kysten efter arbejde. Det er en befrielse at have mulighed for at fiske efter arbejde, uden at skulle stresse igennem. Og stresset blev tirsdagens fiskedag heller ikke. Faktisk gik den i snak, fordi jeg kun nåede 20 minutter i den højere vandstand, inden jeg mødte en gammel bekendt som jeg siden fik det meste af aftenen til at gå med.

Der skal være tid til snak og samtidigt havde de 20 minutter ikke vist en ændring i fiskeriet, som lokkede mig i vandet og på den måde fik vi udvekslet en masse ny info, som jo også kan være rart engang i mellem. Da vi var færdige med det, tog jeg nye 20 minutter og så en lille filur hoppe fri af vandet. Så havde jeg en følger som nok var filuren og siden kørte jeg hjem.

Og så blev det vinter igen!

Vinden slog om i nord, nordøst og siden øst. På kontoret sad jeg og kiggede på et let snefald, der siden slog om i et mere intenst af slagsen. Det lokkede slet ikke med fiskeri og så alligevel. Alene fordi det er sommertid, havet er varmt i forhold til det nye vejr og fordi jeg syntes det kunne være sjovt, så tog jeg en tur efter arbejde. Men for helvede det var koldt. Vinden var gledet ned i sydøst og stod skråt ind på revet, da jeg vadede ud. De sidste dages lavvande og mere stille vejr, stod i skærende kontrast til hvad jeg nu befandt mig i. Det var også savnet et eller andet sted, men erkendt... jeg havde allerede kolde fingre da jeg gik i vandet.

Min tur ud over det mindre rev, blev stoppet flere gange af bølgerne der slog ind. Handskerne var fugtige allerede inden første kast, men jeg havde også skræmt en fisk inde på det lave. Så der var fisk på plads, trods vejret! Desværre var der også tang på plads, som tarveligt nok var hvirvlet op ude foran hvor jeg kastede og ikke hvor jeg stod. Dermed måtte jeg trække mig efter 3 kast og se om det yderste rev måske vaskede rent ude foran - men hvor jeg også var i langt større risiko for at blive mere våd hurtigt.

Og således blev det. Der var ingen tang, men her var der heller ingen nåde. Overhovedet. Jeg lykkedes alligevel med hvad jeg kom for og kunne fighte en undermåler ind til afkrogning. Det var nok den eneste havørred der oplevede at surfe denne kolde dag på sydkysten. Følgende måtte jeg snige mig lidt i læ. Vinden bed i fingrene og bølgerne besværliggjorde koncentrerede kast og til sidst krøb jeg våd og kold om på læsiden af en stensætning for at dér overliste et par fisk til, men uden held.

Jeg endte på en ny plads hvor første kast meget hurtigt blev det sidste, fordi tangen var overalt og så var det ellers tilbage til bilen og slå sne af støvlerne og komme hjem i varmen.

søndag den 27. marts 2022

2022.03.27 Velkommen sommertid

Ajes bestemte sig pludselig for at komme og hilse på. Jeg nåede lige at være i skoven på min MTB og kom svedende hjem, for at klæde om til fiskeudrustningen, netop som Ajes kørte ind i indkørslen.
Nu skulle vi ud og give den gas og nordvestenvinden viste sig siden at være mere vestlig, så da vi kom ned til det første rev, så det langt bedre ud end ventet. Det var kun lavvandet der skræmte en smule, men på den anden side.. så kunne vi komme ud på den anden del af revet, når vi havde fisket den forreste af.

Men der var gået noget galt i vandet. Det så hamrende godt ud, med bølger der fint rullede ind. Vandet var klart med svæv og 9 grader varmt. Tobiserne burde være på trapperne og i det hele taget spillede alt faktisk. Lige bortset fra at der ingen fisk var hjemme. Jeg tog en lang tur ned over revet, mens Ajes klarede spidsen og det var med stor forundring jeg kom retur og kunne konstatere det samme som ham. Absolut intet. Ikke så meget som et hug eller en følger. Vi gav revet et kvarter til og da jeg kom ud på sandstykket, for at kaste over det dybere vand, så jeg noget der lignede et stykke træ nede på bunden. Det så bare underligt ud, fordi det flyttede sig og sekunderne efter vendte en havørred og skød ud mod det mørke bælte igen. Den var ikke efter mit endegrej, ej heller Ajes - den var der bare og så var den væk igen. Så vi bestemte os for at prøve en ny plads, for det her ville jeg have væddet en tankfuld benzin på havde givet fisk.

Hvis den første plads så godt ud, så mangler der ord for plads 2. Bølgerne slog ligeså fint ind her og der var endnu mere svæv i vandet. Det stank langt væk af fisk og som jeg siden gentog overfor Ajes måske 30 gange da vi ved 20 tiden pakkede sammen og kørte hjem, så fattede jeg ikke en skid af hvad der var sket. Og det gør jeg stadig ikke.
Givetvis tog jeg en undermåler efter en halv time, men den huggede yderst forsigtigt og da en tynd blankfisk på måske 2 kilo huggede en time efter - og i øvrigt bød op med en helt fantastisk fight - så var hugget ligeså svagt. Og vi så ingen følgere, havde ikke hug der ud over og i det hele taget virkede havet støvsuget for fisk. De 2 jeg havde fået virkede særdeles tilfældige.

Og da vi under affiskningen ned over revet og ud til de andre rev, både over sand og sten og mellem tang og alt det sædvanlige, stadig intet mærkede, var dagen virkelig et stort spørgsmålstegn for mig. Hen ved lukketid kom den første rigtige fisk, som huggede hamrende hårdt og siden bød op til en herlig fight, men selv efter den... var der egentlig bare dødt. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men kysten plejer altid at kunne tydes, men sådan en dag var det bestemt ikke i dag. Nuvel, ingen klager over 3 fisk, men jeg tror nok jeg havde regnet med en del mere gang i den.

Nu skal vi have en uge med køligere vejr. Sommertiden gør at jeg kan nå aftenfiskeriet og så må vi se om kulden påvirker i positiv retning eller hvad der sker.