Faktisk havde jeg timerne forinden været oppe i svenskernes mekka... bogstaveligt talt. Et indkøbscenter lige i den svenske stil og ladet mig trække rundt for ikke at glemme, afslutte med middag på en ikke mindre end fuldproppet moderne restaurant hvor man bestiller mad via en app. Sikkert så man undgår at tale med andre mennesker for at bevare upersonligheden og besværet med sprog på tværs.
Nej, det var vist meget godt at jeg kom ud på mit blå kontor og fik noget rigtig luft. Så kan det godt være at tiden ikke var til det eller dagen ikke var velvalgt, men nu havde jeg ydet mit og da næste indslag var en eller anden Daimkage der sikkert ville opspore den lille mindste lille antydning til blottet tandhals eller hul i tænderne, så spurgte jeg pænt om ikke jeg kunne undværes i 2 timer og svaret kendte jeg da heldigvis godt. Det passede egentligt også meget godt sammen med andre aftaler og så stod jeg der. Alene til med!
Vandet, som jeg har beskrevet de sidste par dage, lignede så en milliard i dag - hvis det var en million i går. Og hvis det lignede en milliard i går, så må du selv gange op hvor lækkert det var i dag. Men fiskene var atter en gang ikke enige, med det til forskel at de vel var på plads i dag. De huggede også en del og det var afvigende fra i går, hvor de ikke huggede men vi mistænkte de var på plads.
De fulgte efter og jeg byttede Silling 2 gange inden jeg bestemte mig for at det var slut med snurrende lokkerier. Nu er det wobler tid, for selvom jeg ikke har set tobiserne, så må de være på plads kystnært nu og i første kast knaldede en blank mini på. Det efterlod mig med en knap halv time, presset af hhv 3 tyskere og 2 andre, der så jeg havde fisk foran mig, hvorfor jeg måtte skynde mig med både fight og afkrogning af de følgende 3 fisk, inden min tid udløb og wienerschnitzlerne med masser af drenge kaldte fra køkkenet derhjemme. Nu håber jeg du ved hvad en dreng er, i wienerschnitzel verdenen... ellers lyder ovenstående måske lidt mærkeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar