2022.04.11 Blankfisk, halvgrumset vand og blæsevejr

Jeg var tændt allerede om morgenen, men vidste godt at en hel dag ude ville tage så meget energi at jeg kunne misse aftenfiskeriet. Og dagen i dag, var oplagt til en lang eftermiddag med aften, fordi vandet klarede mere og mere op og havet langsomt lagde sig - og stadig var det grumset, men sigten langt bedre end gårddagen. Det stank faktisk langt væk af havørred. Derfor var troen også enorm da jeg gik i vandet, inden Hashim nåede at ankomme. Men den første runde var tom for fisk. Faktisk så død at jeg gik op efter et kvarter og bare var tom for ideer om hvad der skulle til.

Imens ankom Hashim og sammen tog vi på jagt igen. Og så stod vi der, 2 mand høj og afdækkede hver en sten, sandplet og hvad ved jeg, med den vildeste sigt i vandet og krap sø der rullede ind, uden at den var i nærheden af blæsevejret fra de sidste dage. Men i dag var vinden heller ikke i det sløve hjørne, men den var vendt til nordvest og kørte nu skarpt og skråt ud fra land, hvilket gav lange kast når man kastede i den retning. Men det var ikke derfra fisken kom. Jeg anede faktisk ikke engang at der var fisk inde eller efter. Jeg ville bare se hvordan Sillingen snurrede lækkert ved spinstoppet og så sad der fisk på, inden jeg nåede at få øje på Sillingen. Fighten blev en spøjs forestilling, for fisken væltede rundt om mig og søgte indad, hvilket begrænsede dens flugtmuligheder i tangen - og så gjorde den som andre, fandt en vej ud, tog et kanon udløb og måtte ellers presses tilbage og til sidst lå der på siden en gudeskøn blankfisk i fineste kondition. Ikke et fedt svin, men en velproportioneret en af slagsen.

Den fik lov at svømme, fordi jeg troede så meget på det at 5 kilos fisken sikkert var der i kastet efter, men den sang har vi hørt før og så gik det faktisk lidt som det plejer. Hashim tog en fisk. Vi havde begge hvert vores hug og så døde det, da Javier kom. Og nu var vi 3 skarprettere på revet! Bevæbnet til tænderne, klar til kamp. Men intet skete. Jeg tog en tur over revet og havde i 2 kast, en ret flot følger med inde, men ellers intet og da vi stod ved bilerne og talte længe i en pause, var vi både på vej videre og på vej på andre rev og så blev vi alligevel. Hashim tog sin sten, Javier gik ud på revet jeg havde varmet op og selv tog jeg de mindre rev længere nede. 

Og så skete der det vi ventede på. Eller for nogen af os skete det. For ude på revet, som jeg havde fisket hele dagen, dukkede en stime op og mens jeg stod på de små rev, kunne jeg se de 2 stå med fleks på klingen i flere omgange. Selv fik jeg et dejligt tungt hug tæt på land og mærkede et øjeblik en fisk af kaliber dunke godt i stangen - desværre stod den af, så jeg nåede aldrig at vide hvad jeg havde fat i, men det føltes som en sortfisk. Og da jeg fik nok af ingenting, gik jeg ud til de andre, men da var stimen længe væk og så stod vi igen 3 på stribe og drak Frem fra Ribe. Eller kastede ud i intetheden. 

Men det er nu det sker... det er nu de kommer så jeg fejrer morgendagen, med ikke at fiske, fordi der er andre der skal fejres. Eller jeg håber da at jeg kan snige mig ud et par minutter eller 2 på et tidspunkt, når fødselsdagssangen går over i sjette vers.