Og vi havde glemt gårddagen, for det her vand kunne jo kun give fisk. Men nej... vi vidste det bare ikke da vi startede. Eller fornemmelsen kom nok hurtigt snigende, for Stefan havde været ude tidligt og meldt det vi mødte: Fantastisk vand men ingen fisk.
Vi stod i fantastisk vand. Og der var ingen fisk. Javier tog endda et ekstra rev på vej til os, men kom positiv frem til os i håbet om at vi havde bedre nyheder. Men ak... slukøret måtte jeg fortælle at der heller ikke skete noget her.
Og så stod vi der igen. Skulede over vandet og talte om lidt af hvert, men mest om hvad søren de fisk tænkte på og hvor de var henne. Eller vi var enige om at fiskene var der og traskede så ud igen for at gentage hvad vi forlængst burde have lagt tid på andre steder eller måske skulle vi bare været kørt hjem? Men der var fisk. Jeg havde pludselig kontakt med 3 fisk på 4 kast. Om det var den samme ved jeg ikke, men et drilsk hug, en følger og yderligere en følger. Men så sky de var. Luskede små krabater. Hashim talte om at han havde et hug, men som jeg et meget forsigtigt af slagsen og Javier havde intet set eller mærket.
Så da vi stod der igen og Javier syntes det var nok nu, så var jeg også på vej i bilen, men jeg kunne ikke slippe det vand. Der skulle fandme være fisk og vist var de mærkelige, men nu kom bombardaen på og så skulle der altså ske noget! Indtil jeg en time senere, vist nok på den sjette af slagsen, trampede ind over revet og allerede inden jeg satte foden på tørt underlag, havde klippet linen af, for nu var det definitivt slut for dagen for mig.
Næste gang vi står der igen har vi glemt alt ovenstående og starter forfra. Sådan er det med os havørredfiskere. Hashim husker måske dagen lidt bedre, for han lykkedes til sidst at overliste en undermåler med sin ophænger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar