fredag den 1. april 2022

2022.04.01 Alt det man kan nå

Endnu engang min lovprisning til sommertiden, tak. Med nedlukning fra kontoret ved halvfem, så har jeg allerede nu, masser af timer til rådighed på kysten. Og jeg nåede både at bytte plads, tale med en ligesindet fotograf, fange fisk og gå en tur, inden det var tid til at overgive sig til mørket.

Ja, det føles næsten som at weekenden er blevet en dag længere.

Bølgerne kunne jeg godt glemme alt om at forcere ude på revet. Selvfølgelig gjorde jeg forsøget og selvfølgelig blev jeg oversprøjtet af Østersøen indenfor et kast. Og de i alt 10 kast viste dog også at tangen havde fordelt sig ud over fiskevandet og så var det ikke så sjovt at blive, hvorfor jeg måtte op og dryppe af, inden jeg kunne komme videre. 

I bilen gik tankerne på at køre hjem igen, men hvad skulle jeg sidde der at gøre, nu det endelig var lyst efter arbejde og jeg kunne nyde naturen. Så jeg fandt en plads en smule i læ for den endnu stride nordøstlige vind og håbede at vandet var fri af tang her. Og det var det, hvorfor et par hurtige kast kunne afsøge om der så også var havørred hjemme. Og det var der!

Men de 2 gange den vist nok samme havørred, var med inde lod mig i tvivl om de var på hugget. Den gik bag wobleren og på "16 fisk på en time" revet, skal de helst hugge med det samme. Ellers er der ingen grund til at revet skal hedde det, vel? Endnu en hvirvel afslørede at noget havde fundet interesse i mit endegrej og så kunne jeg ligeså godt gå en tur over det store rev nu jeg var der. Men fiskene var bare nysgerrige eller underlige. De fulgte efter og ligesom "hev" i wobleren, præcis som når de der unævnelige indtager kysten om en måned. Men dem skal vi slet ikke tale om nu!

Og så i et underligt hug, sad der endelig en fisk på. En af de mistænkte der hev i min wobler, havde fået krogen indenbords og kunne fightes ind. En smuk tyksak af en undermåler, blev siden fulgt af en blank nedgænger som kæmpede som en besat, mens jeg tjekkede om den mon gylpede tobiser op i fighten, for dem vil jeg gerne snart se. Men der var ingen tobiser og kun lidt tanglopper på pladsen jeg stod og da himmelen begyndte at indtage et af sine daglige ritualer, igen i dag uden skyer, besluttede jeg mig for at gå op og fotografere og tog de sidste kast langs kysten på vejen ind fra det store rev og skraldebang for et hug jeg fik. Fighten var helt kanon med udløb og alt, inden jeg kunne afkroge endnu en slank, men blank nedgænger som sælerne på revet heller ikke var kommet over.

Og vel på land mødte jeg en modsætning til hvad jeg plejer at møde; Nemlig en vældigt snakkeglad ligesindet udi fotografering. Og sammen stod vi der og nød solnedgangen og naturen, inden det var blevet for koldt i fingrene og vi skulle hver til sit.

Og "16 fisk på en time" revet har stadig kun et rygte om 16 fisk eller hvor mange det nu er. Det vil sige... jeg ser jo at de er der, de mindst 16 fisk, men der skal mere fart på, hvis jeg skal nå dem indenfor en time.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar