Men ak.. traditionen tro når Ajes og jeg er på en ø, var at vinden var gået helt amok i løbet af natten og gav den gas med 14-15 meter i sekundet. Vi fandt en ufatteligt smuk strækning som vi affiskede gennem en time uden kontakt og fra det pladsbytte af, var turen mere eller mindre slut. Vinden piskede vandet op og på Gotland er alle sten og paller klædt i det her grønne slik som klister til alt og således blev samtlige kast. Der sad slik på knuder, blink, i øjerne, lineføreren og hvor det nu ellers kunne komme til. Ajes så en fisk der var oppe med hovedet, men på grund af vinden og linebuen var han ikke sikker på om den huggede i det følgende kast til den.
Det var lidt surt det blev sådan, for foran os stod nu 10 timers køretur og en god afslutning havde været perfekt, men vejret er vi ikke herre over.
Det er vi over vores fritid og fritiden skal en gang igen bruges på Gotland, for det her ville jeg gerne tilbage til.
Utroligt som de to herrer smelter ind i landskabet som om de har siddet der hele livet :-)
SvarSletRåhygge ovenpå en lang fiskedag!
SvarSlet