I dag var vandet roligt igen, den løse tang stadig bag mig og perfekt sigt, men der var ingen fisk ifølge dem jeg havde talt med. Så tankerne gik ikke så meget på fiskeriet i sig selv, men mere på hvad søren der er sket i min sø i år. Fiskeriet har været mærkeligt på mange måder. Tobiserne fraværende. Og om lidt kommer de der lange skodfisk og så er forårssæsonen forbi. Puha jeg kommer til at savne det.
Javier havde været på heldagstur i dag. Der var ingen fisk. Eller pludselig var der 3 målsfisk, men det var så alt over en hel dag. Det plejer ikke være sådan her i slutningen af april. Men så er det godt vi har aftenfiskeriet eller hvordan er det nu?
Det mente de 3 mand på første rev at det nok var og så kørte jeg videre. Der fandt jeg et rev uden befolkning og gik straks i gang med at afsøge for fisk, men en lille strømkant førte noget af tangen bag mig, ud igen og tillod derfor kun kast i halvdelen af de retninger jeg gerne ville fiske af. Da jeg kom til det sidste kast i vestlig retning, fik jeg et mærkeligt hug. Havde vi haft torsk eller gedde på kysten, havde jeg tilskrevet hugget en af dem. Sådan et semihårdt, men blødt af slagsen. Stangen krummede sammen og fik et enkelt nøk og så var krogen fri igen. Intet andet. Nok en fejlkrogning eller meget yderlig krogning.
Der skete intet mere, hvorfor jeg til sidst forlod pladsen og kørte videre i jagten på de der aftenfisk, i deres jagt på tobiser som ikke er der. Og jeg fandt også aftenfiskene, men ikke som ventet. For ude for enden af linen skete der ingenting. Nede langs kysten på linje med mig, skete en del. Mågerne skreg og flere fisk hoppede helt fri af vandet. Strømkanten jeg stod i og som gik langs kysten var fuld af tang, men også mysis og tanglopper. Mågerne dykkede heller ikke, men satte sig kortvarigt og plukkede noget op. Mon ikke fisken fandt sig et par godbidder der eller 2? Jeg indbildte mig at en wobler ville få dem på andre tanker og 3 fisk kom kortvarigt på andre tanker, da jeg kom ned til hvor festen havde stået på, men hugge... det ville de ikke.
Og så gik solen ned, inden jeg nåede at blive færdig med hvad jeg kom for. Gad vide hvor mange aftenture man kan nå, inden... jeg gør et forsøg snarest muligt igen. Og overvejer Listerlandet i weekenden eller måske næste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar