tirsdag den 26. april 2022

2022.04.26 Sydkysten for en slik

Nyhederne var nået mig før bilen var nået vandet. Faktisk var nyhederne af den karakter at bilen slet ikke skulle køre til vandet, men samtidigt var nyhedsbureauet ikke det mest vel-etablerede af slagsen her i syd, hvorfor jeg hellere måtte tjekke selv.

Og minsandten om ikke der var tilpas klart til at fiskeri kunne lade sig gøre! Problemet var så at de 2 gutter der var kommet mig i forkøbet begge havde set det samme og derfor havde fiskeretten til spidsen. Jeg måtte derfor gå i bugten og derinde kunne man tydeligt se at dagens sidevind ikke havde renset vandet for alt det grums og slik som var at finde overalt i går. 

For ja, i går var jeg faktisk også ude, men det var alene for at kigge. Ben og hoved var ikke til fiskeri ovenpå Gotlandsturen, så jeg nøjedes med at kigge og vandet var godt nok møjet til.

Men efter en halv time i bugten trak jeg mig for at køre videre. Videre til væsentligt renere vand, men ak... her var der så fuldt af drivende slik/fedtemøj at lysten forsvandt ligeså hurtigt som tiden til fiskeriet inden solen gik ned.

Med en time tilbage måtte jeg atter engang køre. Enten hjem eller prøve et sidste sted og efter 3 kast på sidste plads hvor linen blev brugt som tørresnor for tang, var jeg egentlig på vej hjem, mens tankerne gik på fiskene jeg fik sidste mandag. Var det de sidste for denne sæson her i syd, uden at jeg da vidste det? I så fald havde jeg gerne ville takke af på en ordentlig måde, nu hvor der venter hornfisk i stride mængder og en knap så fiskevenlig vind for de næste dage. Men nede over revet var der færre og færre kast hvor linen skulle renses for slik på knude og wobler. Ikke at det forsvandt helt, men fiskeriet begyndte at være muligt og med sigten i vandet, var troen på projektet igen ved at etablere sig. Selv en slap og tynd sortfisk troede på det og huggede kedeligt et par meter fra mig.

Hvor der er en, er der flere tænkte jeg og gik videre over revet, men resten af de flere, var ikke til at finde. Halvvejs inde i tanker om det kommende aften- og sommerfiskeri, blev jeg revet tilbage til virkeligheden af et riffelskud af et hug. Det blev ved hugget, men for sat** hvor der var smæk på. Et par kast efter huggede en fisk helt inde ved mig og fik lavet et vandland inden den fandt ud af at krogen slet ikke sad i den og den trygt kunne svømme videre. Så hoppede en fisk helt fri af vandet længere ude og til sidst fik jeg en undermåler i solnedgangen. Det kunne da godt være der var plads til en tur eller 2 til, inden de der horn ankommer?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar