2022.03.31 Det omvendte forår

Lidt om vejret og måske klimadebat?

Februar, som givetvis er en vintermåned, har aldrig været så regnfuld. Marts, aldrig så tør. Selv fik jeg målt 83,2 mm regn i februar. Det er vådt, sammenlignet med SMHI og mit eget gennemsnit der ligger på hhv 29,6 mm og 26,0 mm for Trelleborg i februar. Til gengæld, så kom der kun 2,8 mm regn i marts. Og halvdelen af den mængde faldt i går og i dag, som sne der siden tøede! Frosten slog også til i marts, hvor den næsten udeblev i februar...

Jeg er godt klar over klimaet er under forandring, men tror ligeså meget på naturlige forandringer, så der kommer ingen ophedet klimadebat ud af ovenstående fra min side. Det var tørt i marts og vintervejret kom på besøg i slutningen af måneden og sådan er det! Så håber jeg bare ikke det holder ved, for jeg er nu ret glad for det der forår.

Og glad for april. Selvom april som bekendt har alt slags vejr, så er det startet vejrmæssigt ærgerligt og skal derfor slutte med varmere vejr indbilder jeg mig.

Lidt om mode:

Således gik jeg med forår i tankerne over revet og flashede mine nye vadestøvler sålænge de kunne ses oven vande, mens kulden i vinden rev det første lag hud af kinderne. Det var absolut ikke meningen at der skulle handles vadestøvler allerede nu, men de Simms med vibramsål som jeg for anden gang blev lokket til at købe, gik allerede i stykker i januar i stropperne der holder snørebåndene. Det er simpelthen for dårligt at de kun holdte 2 år til den pris, men samtidigt er jeg glad for at jeg atter engang fik bortdømt den tåbelige vibram sål. Nøj det er ringe at vade med på glatte sten. Så tilbage til filt og ja tak til sikker vadning igen. Og efter 1 minuts flashing kunne ingen se mit nye Jimmy Choo outfit og så kunne jeg ligeså godt fiske, hvorfor Sillingen tog en tur ud over det lave, hvor jeg i går skræmte en fisk.

Nu til fiskeriet!

Og stående med de ny indkøbte modestøvler dækket af vand og langt fra halvvejs ude på revet, havde jeg hug allerede i fjerde kast. Det femte kast sikrede mig en fast fisk, der på det lave vand ikke syntes det var en sjov leg jeg havde gang i. Den tordnede fri af vandet flere gange, inden krogen desværre slap taget. Det var en spøjs, lidt ventet og super cool start. Jeg fiskede mig videre ud langs revets lave vand, kastede til kanten mod det lidt dybere og havde endnu et hug, men ikke flere krogede. Og så stod jeg der, måske 20-30 meter bag det normale vade-område. Ikke at jeg ikke kunne stå fast, men bølgerne kørte taktfast mod kysten og jeg måtte agere bølgerbryder fra starten af, men der var fisk derude for der gik ikke mange kast, før en blank nedgænger viste sig i en bølge foran mig og huggede på sillingen der lystigt dansede om sin egen akse. Den gav en spøjs fight uden de store udløb, men var ellers vild nok i sin ageren frem til at jeg endelig kunne løsne krogen. Siden havde jeg et dejligt dybt hug og mærkede lige et rusk, ude ved stenene og så sørme om ikke en følger ville med ind og se på mig. Eller måske mine støvler!

Dagen endte med at jeg fik 2 mindre blanke og havde et par hug. Jeg er helt overbevist om at havde jeg kørt med lidt tungere endegrej og dermed kom bedre ned til fiskene, så havde det givet mere, for bølgerne tog linen halvdelen af tiden og førte den alt for hurtigt indad. Men jeg syntes ikke rigtigt jeg havde lyst til at bytte om og gøre ved, nu jeg alligevel var godt våd i det. Jeg havde en times fiskeri og udnyttede hvad jeg kunne i den periode. Og jeg var egentlig godt tilfreds med dagens resultat, samt at være moderigtigt påklædt på den kolde kyst.

2022.03.29 + 30 Aftenture

Sommertiden og min tro på fiskeriet, kulden til trods, bragte mig ud på kysten efter arbejde. Det er en befrielse at have mulighed for at fiske efter arbejde, uden at skulle stresse igennem. Og stresset blev tirsdagens fiskedag heller ikke. Faktisk gik den i snak, fordi jeg kun nåede 20 minutter i den højere vandstand, inden jeg mødte en gammel bekendt som jeg siden fik det meste af aftenen til at gå med.

Der skal være tid til snak og samtidigt havde de 20 minutter ikke vist en ændring i fiskeriet, som lokkede mig i vandet og på den måde fik vi udvekslet en masse ny info, som jo også kan være rart engang i mellem. Da vi var færdige med det, tog jeg nye 20 minutter og så en lille filur hoppe fri af vandet. Så havde jeg en følger som nok var filuren og siden kørte jeg hjem.

Og så blev det vinter igen!

Vinden slog om i nord, nordøst og siden øst. På kontoret sad jeg og kiggede på et let snefald, der siden slog om i et mere intenst af slagsen. Det lokkede slet ikke med fiskeri og så alligevel. Alene fordi det er sommertid, havet er varmt i forhold til det nye vejr og fordi jeg syntes det kunne være sjovt, så tog jeg en tur efter arbejde. Men for helvede det var koldt. Vinden var gledet ned i sydøst og stod skråt ind på revet, da jeg vadede ud. De sidste dages lavvande og mere stille vejr, stod i skærende kontrast til hvad jeg nu befandt mig i. Det var også savnet et eller andet sted, men erkendt... jeg havde allerede kolde fingre da jeg gik i vandet.

Min tur ud over det mindre rev, blev stoppet flere gange af bølgerne der slog ind. Handskerne var fugtige allerede inden første kast, men jeg havde også skræmt en fisk inde på det lave. Så der var fisk på plads, trods vejret! Desværre var der også tang på plads, som tarveligt nok var hvirvlet op ude foran hvor jeg kastede og ikke hvor jeg stod. Dermed måtte jeg trække mig efter 3 kast og se om det yderste rev måske vaskede rent ude foran - men hvor jeg også var i langt større risiko for at blive mere våd hurtigt.

Og således blev det. Der var ingen tang, men her var der heller ingen nåde. Overhovedet. Jeg lykkedes alligevel med hvad jeg kom for og kunne fighte en undermåler ind til afkrogning. Det var nok den eneste havørred der oplevede at surfe denne kolde dag på sydkysten. Følgende måtte jeg snige mig lidt i læ. Vinden bed i fingrene og bølgerne besværliggjorde koncentrerede kast og til sidst krøb jeg våd og kold om på læsiden af en stensætning for at dér overliste et par fisk til, men uden held.

Jeg endte på en ny plads hvor første kast meget hurtigt blev det sidste, fordi tangen var overalt og så var det ellers tilbage til bilen og slå sne af støvlerne og komme hjem i varmen.

2022.03.27 Velkommen sommertid

Ajes bestemte sig pludselig for at komme og hilse på. Jeg nåede lige at være i skoven på min MTB og kom svedende hjem, for at klæde om til fiskeudrustningen, netop som Ajes kørte ind i indkørslen.

Nu skulle vi ud og give den gas og nordvestenvinden viste sig siden at være mere vestlig, så da vi kom ned til det første rev, så det langt bedre ud end ventet. Det var kun lavvandet der skræmte en smule, men på den anden side.. så kunne vi komme ud på den anden del af revet, når vi havde fisket den forreste af.

Men der var gået noget galt i vandet. Det så hamrende godt ud, med bølger der fint rullede ind. Vandet var klart med svæv og 9 grader varmt. Tobiserne burde være på trapperne og i det hele taget spillede alt faktisk. Lige bortset fra at der ingen fisk var hjemme. Jeg tog en lang tur ned over revet, mens Ajes klarede spidsen og det var med stor forundring jeg kom retur og kunne konstatere det samme som ham. Absolut intet. Ikke så meget som et hug eller en følger. Vi gav revet et kvarter til og da jeg kom ud på sandstykket, for at kaste over det dybere vand, så jeg noget der lignede et stykke træ nede på bunden. Det så bare underligt ud, fordi det flyttede sig og sekunderne efter vendte en havørred og skød ud mod det mørke bælte igen. Den var ikke efter mit endegrej, ej heller Ajes - den var der bare og så var den væk igen. Så vi bestemte os for at prøve en ny plads, for det her ville jeg have væddet en tankfuld benzin på havde givet fisk.

Hvis den første plads så godt ud, så mangler der ord for plads 2. Bølgerne slog ligeså fint ind her og der var endnu mere svæv i vandet. Det stank langt væk af fisk og som jeg siden gentog overfor Ajes måske 30 gange da vi ved 20 tiden pakkede sammen og kørte hjem, så fattede jeg ikke en skid af hvad der var sket. Og det gør jeg stadig ikke.

Givetvis tog jeg en undermåler efter en halv time, men den huggede yderst forsigtigt og da en tynd blankfisk på måske 2 kilo huggede en time efter - og i øvrigt bød op med en helt fantastisk fight - så var hugget ligeså svagt. Og vi så ingen følgere, havde ikke hug der ud over og i det hele taget virkede havet støvsuget for fisk. De 2 jeg havde fået virkede særdeles tilfældige.

Og da vi under affiskningen ned over revet og ud til de andre rev, både over sand og sten og mellem tang og alt det sædvanlige, stadig intet mærkede, var dagen virkelig et stort spørgsmålstegn for mig. Hen ved lukketid kom den første rigtige fisk, som huggede hamrende hårdt og siden bød op til en herlig fight, men selv efter den... var der egentlig bare dødt. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men kysten plejer altid at kunne tydes, men sådan en dag var det bestemt ikke i dag. Nuvel, ingen klager over 3 fisk, men jeg tror nok jeg havde regnet med en del mere gang i den.

Nu skal vi have en uge med køligere vejr. Sommertiden gør at jeg kan nå aftenfiskeriet og så må vi se om kulden påvirker i positiv retning eller hvad der sker.

2022.03.25 Nå da da

Her troede jeg lige at aftenfiskeriet skulle sættes i gang, nu hvor midtugen ikke rigtigt kunne kaste noget af sig. Jeg havde endda spurgt min kollega om hun kunne høre det samme som mig der ved 16 tiden. Forventeligt fattede hun ikke en skid, men det var altså havet der kaldte - indbildte jeg hende og så var jeg afsted. Afsted med et termometer der måtte være i stykker troede jeg.. 15,5 grader! Uhørt varmt lige pludselig og huen jeg havde på, virkede måske lidt overdreven.

Handskerne blev i bilen, da jeg uventet stoppede på en ledig plads. Det så fantastisk godt ud. Helt igennem utroligt perfekt, i en ret strid nordvestenvind, efter en dag med vestenvind. Bølgerne slog let ind og overfladen var konstant urolig og riflet og så var vandet en smule grumset, men på den gode måde. Hvis ikke det her gav fisk... !

Og efter 30 minutter hvor eneste kontakt var en sortfisk der vendte bag Sillingen, stod jeg ved bilen igen. Det var lige godt grov! Næste plads var gennemfisket på 15 minutter og så var jeg videre til hvad der blev aftenens sidste plads.

Allerede i første kast, kunne jeg mærke den. Håbede da at det var den første af mange, men det viste sig senere at fisken var en tynd nedgænger der huggede i måske 10. kast på samme sted og ved samme sten. Siden skete der ikke det store, andet end 7-8 følgere og så skræmte jeg 2 fisk i hullet på vej ud mod spidsen.

Aftenfiskeriet er desværre ikke kommet i gang endnu. Det var lidt surt, for nu er det tid til.... SOMMERTID. Og så ville det da være dejligt med gang i fiskene, nu man får en time ekstra om aftenen som tages fra morgenen. Men det kommer.

2022.03.23 To-holds skift på kysten

Der er bare nogle dage hvor det her med fisk ikke betyder det store. Og som gentaget før, er det let at sige når man ikke fanger noget - men jeg sagde det inden jeg tog ud. Den her dag er en dag man SKAL ud og fiske i, uanset om der er fisk hjemme eller ej. Det var en "hyldest til foråret" dag. Solen var atter engang fremme, jeg sad på hjemmekontoret og kiggede henholdsvis på blå skærm og blå himmel og meldingerne fra kysten var at der var fisk hjemme, men ikke vildt mange.

Og så var temperaturen over 10 grader, for første gang i år. Husk lige at Trelleborg er en kystby, så med de seneste ugers sydøstlige vinde og fuld sol, har temperaturen ikke været tæt på 10 trods det fantastiske vejr. Men det kom den i dag... og det skulle fandme fejres! Også selvom det kun kunne blive til en lille time i solnedgangen.

Så da Javier meldte ud at han drog hjem, som jeg kørte ud, var det tid til skiftehold på kysten. Jeg tog over hvor han slap og kunne med fordel kroge og lande den fine fisk han havde tabt timen inden. Men det havde fluefiskeren ude på spidsen åbenbart også set, for da jeg stod på stranden 5 minutter efter, havde vedkommende flyttet sig cirka 1000 meter på rekordtid og stod nu, hvor Javier havde efterladt etablissementet. 

Jeg valgte at gå ned bag hans fiskeretning og prøve der i stedet, men blev begrænset af uendelige mængder svaner der konstant skulle svømme frem og tilbage og valgte derfor at køre til en anden plads, hvor forholdene var ligeså fine. Men det var, som jeg startede med at skrive, rigeligt at være ude på denne gudsbenådede forårsdag. Det var så dejligt et vejr, selv et par timer efter temperaturen havde toppet, at de fraværende havørreder ikke gjorde det store.

Sagde ingen lystfisker nogensinde...

2022.03.19 Højtryk og fuld sol

Man må sige at højtrykket har bidt sig fast, nu hvor der snart er gået en måned uden egentlig regn. Blodregnen der faldt forleden, efterlod 0,4 mm. og en masse Sahara støv og sand på bilen. Det var derfor helt fint at køre ned og vaske bil og lave alt muligt andet end at fiske på weekendens første fridag. Desuden lå vinden stadig på fra øst og alt i alt har vi haft noget nær nul-vejr i lang tid og den slags er ikke så inspirende syntes jeg.

Men da bilvask og en længere kørende tørre-runde afsluttedes med en tur langs kysten, fortrød jeg nogle af mine dispositioner. Alene udsigten og farven på vandet, trak så meget i mig at jeg bare måtte hjem og hente udstyret. Jeg ville kunne nå en time og det føltes som en godt investeret time, da jeg øjeblikke efter sad i bilen igen, nu med udstyret på og et helt andet blik i øjnene.

Og trampende ud over revet, hvor jeg var helt alene, så var det en fantastisk fornemmelse at smide det først kast ud til stenene, hvor der tit går fisk. Men kastet og de mange kommende kast var forgæves og langsomt kom jeg både helt ud på revet og fik fisket ned over revet til det store hul hvor der tit står en masse nedgængere og gemmer sig. Men det forblev dødt og forklarede måske at jeg var alene i solnedgangen? Alle andre havde været ude og oplevet det samme som jeg og var for længst taget hjem til Janssons fristelser og Bingolotto. 

Enig med mig selv om at jeg umuligt kunne have kørt forgæves, ikke mindst med tanke på de vanvittige benzinpriser der havde kostet mig måske 100 kroner at køre på kort aftentur, så tog jeg revet en gang til for at få noget for pengene og i anden rundes første kast ud til stenene kom der en skygge bag gennemløberen helt inde hvor jeg stod. Jeg lod sillingen snurre i bølgerne hvorefter fisken huggede prompte og en typisk nedgænger "fight" tog sin begyndelse og afslutning tæt på mig, med en masse plasken og ingen udløb. I kastene efter havde jeg et herligt hug og siden mistede jeg en fisk og som en afslutning på denne flotte forårsdag, huggede endnu en nedgænger på mit bedrag. Modsat den første, var denne helt vild med spring og udløb og den var derfor noget nemmere at afkroge da den udmattet og træt, kom ind til peangen.

De østlige vinde, højtrykket og forårsvejret fortsætter de næste mange dage. Jeg skal selvfølgelig ud og prøve igen. Faktisk allerede nu, hvor der alligevel ikke er mere kaffe på kanden...

2022.03.09 Tågedisens forbandelser

Pludselig var ferien væk. Sådan er det altid med ferier. Men jeg skulle jo fiske og var også ude i onsdags for at kaste, men blev kørt lidt hjem af en ishamrende kold og klam tågedis der i store banker kom og pakkede mig ind. De øjeblikke der var udsyn til noget blåt, var solen pludselig ikke i samme forårshumør som dagene inden. Måske fordi tågedisen holdte alt på en 2-3 grader.

Lidt manglende lyst, måske på grund af de sidste dages mange fisk og oplevelser i super forårsvejr og så denne pose med kold tågedis, gjorde at jeg ikke gav mig fuldt ud. Det var faktisk en tarvelig indsats, men på den anden side... så fik jeg gået en mega lang tur i vandet og fisket en masse pladser af. Der var også fisk, men som de sidste par dage, var de blevet mere træge bortset fra gårddagens undtagelse og de fleste huggede kun eller fulgte efter på afstand.

For at gøre en kort fiskedag kortere, så tog jeg 3 mindre blanke og tog videre på anden plads, men uden yderligere held i sprøjten.

Om torsdagen var jeg i Danmark og hilse på familien og i løbet af dagen fik vinden i dén grad vendt op og ned på det hele. Sydøstlig sådan og mere kold luft. Nu havde jeg ikke muligheder på Sydkysten mere og kørte om fredagen en tur langs vestkysten, men det blev kun til en kigge tur, fordi vandet var trukket ud og derfor efterlod de fleste rev med masser af blotlagte sten. Desværre holdte og holder vinden stædigt fast i sydøstlige retninger, hvilket grumser Sydkysten og umuliggør Österlen. Det er måske meget godt, for når vi kommer frem til april, burde vi have overstået dette års "påskeøsten" dermed. Eller hvad?

Således gik en ferie med en masse fiskeri i starten, heldigvis - og siden med blæsevejr. Men et er sikkert. Foråret er kommet, trods kulden udenfor.

2022.03.08 Foråret og fiskeriet fortsætter - nu med kamera!

Selv den uopmærksomme læser har nok bemærket at jeg ikke har lagt billeder ud på det seneste. Jeg har mistet mit kabel til kameraet, så det har ikke kunne lade op. Eller noget. Men så fandt jeg det og vupti... strøm på kameraet igen og det var heldigt! Jeg tog en stille og rolig morgen præcis som jeg plejer. Det er lidt underligt med mig, men når det er vinter, så gider jeg ikke fordi det er for koldt og nu hvor det er kanon vejr, så er jeg slidt. Jacob må elske mig for mine undskyldninger, for ikke at tage tidligt ud. Jeg elsker også dig ;-)

Med en gyrosrulle nede fra Huses pizza i hånden og med ekstra stærk sovs, sad jeg ved kysten og nød udsigten og maden. Det så virkelig godt ud igen i dag. Givetvis stadig fralandsvind, men jeg gad ikke køre langt og desuden har der været fisk de sidste par dage. Og igen i dag... det startede ellers trægt, med en masse følgere i mini størrelser. De huggede en del, men ikke hårdt. Til sidst sad der en for enden af linen som let kunne kranes ind. Jeg søgte mig nedover revet og havde flere følgere og så døde det igen.

Det er underligt. Der er så mange fisk og med ét er de væk. Nogle gange så hugger de, andre gange ikke. Jeg kan ikke lade være at tænke over hvad de laver/søger, men at jeg ikke har korrekt agn, er der ingen tvivl om, når de ikke hugger. Og så alligevel. Så tog jeg en, siden en til og så kom også nummer 3 op til afkrogning, men jeg var ikke så tilfreds med størrelsen fordi det var sådan nogle undermålere. Så huggede det igennem helt ude i kastet og en sortfisk med en stor skade i siden kom ind og blev siden fulgt af endnu en sort. Alt sammen henover en halv time. 

Jeg satte mig op, da fiskeriet døde ud og tænkte at vejret og årstiden var det jeg havde ventet på i flere måneder. Jeg burde både fiske løs og sidde og nyde mere. Det blev til endnu mere nydelse. Jeg har ikke behov for at fange 200 havørreder, for jeg vil også nyde vejret og tage den med ro og det gjorde jeg.

Så da jeg atter trådte i vandet og fiskeriet forblev dødt, kørte jeg til en anden plads for at tjekke den ud. Den plejer at være stensikker i slutningen af marts, når det er tobis tid. Normalt er det bare en gold stenbund, men fiskene kommer forbi og på de rigtige dage med sol og den slags, så kan man være heldig. Også på det kystnære. Men de kystnære kast forblev uden liv bag wobleren. Alligevel skulle jeg ned til den lille spids. På begge sider af det næsten usynlige minirev er der måske 20 cm dybere. Der ligger lidt sten og står lidt blæretang og så er det nær land. Når solen er fremme en dag som i dag, indbilder jeg mig at fiskene godt kan lide at stå her og det har jeg også bevist et par gange.

Det der skete var ikke uventet, men alligevel... første kast, kun 3 meter fra stranden, kommer en mægtig bølge bag wobleren som tages helt inde ved stangtoppen, så brutalt at jeg slet ikke når at registrere andet end "fast fisk". De følgende sekunder er et stort Lalandia. Der er vand overalt og en fisk der slet ikke kan styre sig. Den hopper som en gal og vælter rundt omkring mig, på måske 40 cm vand. Den tager ikke line eller noget og i tankerne mister jeg igen og igen fisken. Men den forbliver kroget og finder pludselig en vej ud på mere sikker dybde i sådan en fart at bremsen skriger, mens fisken laver den fedeste plov i vandet. Jeg havde hovedet koldt nok til at tage kameraet frem og tjek lige linen i overfladen, så forstår du hvilken fart den havde på.

Fisken tager måske 40 meter line i en omgang og siden bliver fighten en mere normal af slagsen.
Tovtrækkeri og ikke for tæt på til klør 5 der gerne vil lukke sig om halen. Det ender med at jeg slutteligt kan kane en mega flot 3,5 kilos blankfisk op på det tørre. 

De der forårsdage der!

2022.03.07 Foråret fortsætter og fiskene ligeså

Foråret fortsætter ufortrødent sin tørre, solbeskinnede fremmarch. Det er fantastisk vejr i læ for vinden og selv i vinden i går var det tæt på fantastisk. Men damen der kom forbi, forstod godt jeg sad i læ og nød solen for en kort bemærkning. Det var trods alt en årstid til forskel at sidde her og stå ubeskyttet for vinden i det våde element. Men jeg kunne også holde pause i ro. Sådan en 5 blanke fra fadet, var ikke så ringe endda.

De var ellers lidt spøjse i deres tilstedeværelse. Først skete der ingenting, så skete der pludselig en masse. Jeg havde adskillige følgere, men i dag kun mindre fisk og så huggede de meget forsigtigt. En enkelt tog dog krogen og kom til afkrogning. Så var der dødt og så skete der en masse igen. 4 styk på måske 6 kast. Og så var der den der sortfisk jeg på mærkværdig vis krogede lige i ryggen. Helt ude i kastet! Jeg troede jeg havde fået et monster på, siden en torsk, for fisken gik bare med siden til fra øst til vest og jeg fik ikke meget line på rullen af gangen. Men mod mig kom den langsomt og modvilligt og da indså jeg hvad der var sket. Øjeblikket efter slap krogen heldigvis sit tag og sortfisken kunne svømme videre, mens jeg lige tog en slapper i kastearmen.

Og så var det dødt igen og jeg endte oppe på stranden, siddende ved et skur og hende damen kom forbi og syntes det så hyggeligt ud.

Efter en behagelig pause var det i havet igen og det samme døde fiskeri. Lidt sært alligevel. Det så fantastisk ud, trods fralandsvinden og jeg troede rigtigt meget på det, men pludselig var det døde hav... dødt. Og så alligevel ikke, for der kom givetvis en stime netop som jeg tænkte at jeg også bare kunne afslutte dagen her og fra den tog jeg 2 hurtige inden de var videre.

2022.03.06 Nordligt i syd

Nordlig vind er fint om vinteren og fint om sommeren, men her midt i det hele og i starten af foråret, så er det ikke at foretrække. Og Javier og jeg var også enige om at vi burde køre hjem igen, men nu stod vi har midt i det hele og ville tjekke vores lokale rev ud. Dagen i går stod stadig lysende klart i vores erindringer og vi vidste godt at dagen i dag ville blive en skuffelse, for en gentagelse ville næppe komme til at ske. Vi overvejede også at køre tilbage, men store fiskedag ville nok give folk på plads og i øvrigt masser af spildtid på vejene.

Og som forventet skete der ikke en skid. Det var bare stille og i så stærk kontrast til i går at vi allerede efter 10 minutter kiggede på hinanden med opgivende øjne. Det var også lidt sjovt. Hvad forventer man egentlig i starten af marts? Bortset fra det modsatte, for hvor gårddagen var piv kold, var dagen i dag beriget med fuld sol fra oven og med den nordlige vind i ryggen var der i den grad læ og varme mod vandet.

Vi lykkedes til sidst med lidt fisk. Javier fik en rigtigt flot blank nedgænger på 4 kilos penge og ellers lidt blandede bolsjer, hvilket bare viser at foråret kun lige er kommet til vores vande.

2021.03.05 Stand-by forårsvejr og 29 havørreder

Slap nu af mand! Der er os der arbejder og så er der dem der ikke bor i nærheden af Sydkysten og så er der dem der har fri på må og få og tager en dag ekstra. Jeg tilhører gruppe 1, altså dem der er på arbejde i de fleste af ugens dage. Det var derfor med slet skjult mine at jeg skulle sidde og læse om jagten på havørreden fra først Javier og siden Hashim, mens mine computerskærme også prøvede at hidkalde sig min opmærksomhed. Men arbejdet fik ingen opmærksomhed. Først var spansken draget på langtur, for at se nyt og forhåbentligt opleve lidt mere og nappede en 7-8 fisk og havde langt flere på besøg og siden var Hashim draget ud fra hjemstavnen og fik banket en 5,5 kilos blankfisk af vandet. 

Man behøver ikke altid være glad for sit job. Det er helt ok!

Så nu har jeg endelig ferie. Ikke sådan at jeg tordnede ud, men tog den med ro. Det var måske også meget godt, for dagen blev godt nok en underlig fisk. Jeg ville bare ned og tjekke de lokale, men blev lokket med på Javiers rev fra om onsdagen, fordi der havde været så mange fisk. Og fra det øjeblik vi gik i vandet, ændrede det hele sig.

Jeg var ikke engang kommet på plads, da Javier fægtede med armene om følgere og så tog jeg den første i første kast. Jeg tog også den anden i andet kast og havde så hug i 3. kast, hvorefter nummer 3 røg på i 4. kast. Vi vadede ned i havørred bonanza for at sige det lige ud. Det var så vildt at jeg i de første 30 minutter talte kast hvor der IKKE skete noget, i stedet for "3 fisk, 3 følgere, 3 hug" - nej, det var 8 kast UDEN fisk. Det var alt. Mit begynderheld tog alligevel en ende. Fiskene drog tydelig ud til Javier, der på kort tid tog 6 og der skulle jeg ikke blive stående, som jeg gjorde. Men jeg gik slutteligt ned til ham og så havde vi fælles sjov igen.

Skal lige spørge... hvor tit har du oplevet at have 4 følgere på en gang? Det skete for første gang for mig. Vildt altså. Hvor tid har du og din fiskemakker fightet fisk 5 gange på samme dag? Det skete også for os.

Men alligevel døde fiskeriet lidt ud og jeg blev lidt kølig i tæerne, hvorfor jeg bestemte mig for at lang gå tur. Hader alligevel at stå stille og bare kaste lige ud. Men det gør Javier ikke, hvis han tror på det og det gjorde han. Det er sådan man snyder sig selv for flere fisk, for bedst som jeg var længst væk, så kunne jeg se fiskeriet igen var begyndt hos ham. Da jeg kom forpustet tilbage var det lige "3 i rap".

Dagen endte med 29 landede havørreder, 12 af dem til mig og så har ingen af os tal på hvor mange følgere eller hug og store grin vi har haft i de 4 timer vi var på plads. Fuldstændigt magisk fantastisk fiskedag!