Nu skulle vi ud og give den gas og nordvestenvinden viste sig siden at være mere vestlig, så da vi kom ned til det første rev, så det langt bedre ud end ventet. Det var kun lavvandet der skræmte en smule, men på den anden side.. så kunne vi komme ud på den anden del af revet, når vi havde fisket den forreste af.
Men der var gået noget galt i vandet. Det så hamrende godt ud, med bølger der fint rullede ind. Vandet var klart med svæv og 9 grader varmt. Tobiserne burde være på trapperne og i det hele taget spillede alt faktisk. Lige bortset fra at der ingen fisk var hjemme. Jeg tog en lang tur ned over revet, mens Ajes klarede spidsen og det var med stor forundring jeg kom retur og kunne konstatere det samme som ham. Absolut intet. Ikke så meget som et hug eller en følger. Vi gav revet et kvarter til og da jeg kom ud på sandstykket, for at kaste over det dybere vand, så jeg noget der lignede et stykke træ nede på bunden. Det så bare underligt ud, fordi det flyttede sig og sekunderne efter vendte en havørred og skød ud mod det mørke bælte igen. Den var ikke efter mit endegrej, ej heller Ajes - den var der bare og så var den væk igen. Så vi bestemte os for at prøve en ny plads, for det her ville jeg have væddet en tankfuld benzin på havde givet fisk.
Hvis den første plads så godt ud, så mangler der ord for plads 2. Bølgerne slog ligeså fint ind her og der var endnu mere svæv i vandet. Det stank langt væk af fisk og som jeg siden gentog overfor Ajes måske 30 gange da vi ved 20 tiden pakkede sammen og kørte hjem, så fattede jeg ikke en skid af hvad der var sket. Og det gør jeg stadig ikke.
Givetvis tog jeg en undermåler efter en halv time, men den huggede yderst forsigtigt og da en tynd blankfisk på måske 2 kilo huggede en time efter - og i øvrigt bød op med en helt fantastisk fight - så var hugget ligeså svagt. Og vi så ingen følgere, havde ikke hug der ud over og i det hele taget virkede havet støvsuget for fisk. De 2 jeg havde fået virkede særdeles tilfældige.
Og da vi under affiskningen ned over revet og ud til de andre rev, både over sand og sten og mellem tang og alt det sædvanlige, stadig intet mærkede, var dagen virkelig et stort spørgsmålstegn for mig. Hen ved lukketid kom den første rigtige fisk, som huggede hamrende hårdt og siden bød op til en herlig fight, men selv efter den... var der egentlig bare dødt. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men kysten plejer altid at kunne tydes, men sådan en dag var det bestemt ikke i dag. Nuvel, ingen klager over 3 fisk, men jeg tror nok jeg havde regnet med en del mere gang i den.
Nu skal vi have en uge med køligere vejr. Sommertiden gør at jeg kan nå aftenfiskeriet og så må vi se om kulden påvirker i positiv retning eller hvad der sker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar