Og så var temperaturen over 10 grader, for første gang i år. Husk lige at Trelleborg er en kystby, så med de seneste ugers sydøstlige vinde og fuld sol, har temperaturen ikke været tæt på 10 trods det fantastiske vejr. Men det kom den i dag... og det skulle fandme fejres! Også selvom det kun kunne blive til en lille time i solnedgangen.
Så da Javier meldte ud at han drog hjem, som jeg kørte ud, var det tid til skiftehold på kysten. Jeg tog over hvor han slap og kunne med fordel kroge og lande den fine fisk han havde tabt timen inden. Men det havde fluefiskeren ude på spidsen åbenbart også set, for da jeg stod på stranden 5 minutter efter, havde vedkommende flyttet sig cirka 1000 meter på rekordtid og stod nu, hvor Javier havde efterladt etablissementet.
Jeg valgte at gå ned bag hans fiskeretning og prøve der i stedet, men blev begrænset af uendelige mængder svaner der konstant skulle svømme frem og tilbage og valgte derfor at køre til en anden plads, hvor forholdene var ligeså fine. Men det var, som jeg startede med at skrive, rigeligt at være ude på denne gudsbenådede forårsdag. Det var så dejligt et vejr, selv et par timer efter temperaturen havde toppet, at de fraværende havørreder ikke gjorde det store.
Sagde ingen lystfisker nogensinde...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar