Jeg var ikke super begejstret, fordi strækningen mest lignede en god gammeldags omgang klippefiskeri, men Magnus fik fortalt lidt om pladsen og ved nærmere eftersyn var det faktisk kun det lidt dybere vand der afskrækkede og så var der slet ikke så dybt alligevel, samtidigt med at vi kunne stå lidt i læ for en spids der gik ud. Og så ramte Gotlandsfeberen mig, for allerede i andet kast hvor jeg havde høvlet sillingen ud over den vanvittigt flotte plads, huggede en fisk stenhårdt og gik straks i vejret på fuld line. Eftersom vi stod på de her paller, var jeg ikke kommet helt på plads og nu stod jeg med fuld fleks på klingen og vidste ikke hvor den skulle landes... men det var der tid til, for fisken styrede endnu slaget. Og efter en fantastisk fight kunne jeg kane en gudeskøn blankfisk på omkring 65 cm ind til afkrogning og et par hurtige fotos inden den fik lov at svømme videre.
Vinden tog desværre voldsomt i og på kort tid voksede havet sig fra stor sø til grov sø, hvorfor vi måtte søge os videre og kørende gennem Gotlands svar på Toscana (det passer!) fik vi tildelt et par nye rev, hvor det ene var optaget af en fightende fisker. Lovede jo godt - specielt da han fightede fisk nummer 2 bare et par kast efter, men som Ajes og jeg senere erfarede, så stod han vist det rette sted, for vores lange tur over det utroligt smukke rev kastede ikke noget af sig førend jeg på vejen ind, havde 2 hurtige hug.
Så står man der og har mistet en mulig ny pr fisk... der var godt nok tomt i mit hoved et par minutter, mens jeg ikke rigtigt vidste om jeg skulle smede videre eller sætte mig op og græde. Jeg valgte at tage en selfie og stå og tage dybe indåndinger med ryggen mod vandet et par minutter og smed følgende en fin fisk igen helt ude i kastet. Det var måske ikke lige mine mest yndefulde minutter... hvorefter jeg befandt mig på land i et forsøg på at komme op på hesten igen.
Imens var fiskene trukket væk, for de næste timer testede vi givetvis samme plads, men også de andre smukke spidser i området og til sidst skulle jeg selvfølgelig tilbage og fangede en lidt tynd, men smuk blankfisk som et vældigt lille plaster på såret. Ajes gjorde mig kunsten efter et par minutter senere og sådan gik en hel dag nede i syd.
Konge dag! Og lidt urimeligt, at du render ind i så lækkert fiskeri allerede på din anden dag på Gotland! - hrmf ;-) Lækkert billede med fisken, der lige vender i bølgen :-O
SvarSletUrimeligt? Hrmpffff må jeg være fri ;-)
SvarSlet(Heldig dag for mig!)