tirsdag den 27. december 2022

2022.12.27 Årets statistik

Så blev det tid til at afslutte året med den sædvanlige statistik. Det blev rigtigt fint fiskeår, men som vanligt også med et savn fra de større fisk, men som sagt før... så kommer de nok en dag. 

Som skrevet i seneste indlæg, fortsætter jeg med bloggen og vores stille liv. Næste år bliver derhen af. En masse fiskeri hvis vejret tillader, men fra min side i en mere rolig version, hvordan det end kommer til at forklares. Jeg vil tilbage til rødderne og dét der gjorde fiskeriet sjovt, spændende og indholdsrigt. Gotlandsturen var et fint eksempel herpå. En rejse til noget nyt, en tur på stille og rolig manér, men hvor der selvfølgelig blev smedet mens jernet var varmt.

Vi får se hvad det nye år bringer :-)

Godt nytår - godt nyt fiske år!

37 ture 

127 havørreder, hvoraf de 106 var blanke

23 mistede fisk.. argh!

1 mistet blink

Rav? Hvad for noget rav... jeg har vist fisket mere end ledt efter rav i år.


 

2 kommentarer:

  1. Hej Anders DK, ser frem til det nye år på Svenskekysten havde ikke held på sydkysten i år temmelig dårligt fiskeri havde jeg der, fik dog et par fine blankfisk omkring de 60 cm på Österlen. Har købt en ferielejlighed på Bornholm vil fiske derovre henover vinteren har fået en på omkring de 60 cm og tabt en større fisk. Jeg vil stadig fiske i Sydsverige som jeg plejer enten på vej derover eller hjem fra Bornholm, eller på endagsture. K&B og godt nytår. Kenneth DK

    SvarSlet
  2. Hej Kenneth. Hvor fedt med en ferielejlighed. Stort tillykke 😁
    Den håber jeg du får glæde og gavn af fremover. Og forstår dig godt. Fiskeriet på øen er ret godt, hvilket ikke altid kan siges om kysten her. Vi ses derude en dag .
    Knæk og bræk og godt nytår

    SvarSlet