Nøøj hvor jeg gerne ville købe et par timer af nogen, så man kunne komme ud
mere. Fik den gode idé at tage ungerne med på kysten. Ikke at de skulle stå i
waders og rive tang eller for den sags skyld indvie mine fiskestænger med lidt
stenslag og lign. Ikke endnu! Men for luftforandringens skyld, så det ikke alene
var haven, legepladserne, dagis og hvad ved jeg. Det syntes de lød som en god
idé. Og det blev en god idé, for nu fik de smagt på det far laver når han er "ud
og fisk, så vi kan plage mor", som det hedder herhjemme.
Stenene er glatte, så i gummistøvler unger... så er de meget glatte. Ingen af
dem faldt særligt meget, så det var heldigt nok. Så fik jeg også fred til at
afkroge mine hornfisk i det 11 grader varme vand. Ungerne syntes nok de kunne se
at jeg rodede med noget, men jeg syntes ikke jeg ville indvie dem i en hornfisk,
når nu jeg var efter havørred. Og så huggede det rigtigt. Jeg vidste det! En
fight af en tyksak af en blank havørred ind til ungerne og det bragte glæde. Den
var lige på målet, men jeg valgte at slippe den, for der er som regel flere.
Ungerne var skuffet. Specielt den store der syntes det er rigtigt spændende at
se hvad fiskene har spist, når vi åbner de få jeg hjemtager. Lissom når jeg
samler knogler fra køerne, inden vi koger suppe. Det er bare spændende. Og lidt
mærkeligt med indmad og den slags, men hellere at de små ved hvad det er, end at
stå og sige adrr...
Der kom lidt flere horn efter og på. Ungerne ved godt at fars tatovering på
skulderen er en havørred og hvordan de rigtige fisk ser ud, så jeg var lidt
skuffet da jeg viste dem endnu et horn og kommentaren bare var; Den er da lang
nok far, så skal vi ikke have den med hjem?
En følger og 1 horn senere var det på tide at begive sig hjem, efter at have
kastet med sten, kigget på røde rejer (tanglopper) og siddet på diverse sten for
at sidde, samt samlet tang og kigget på færger, fugle og hvad ved jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar