2012.10.20-21 Møn

Ude fra havet kommer de dovne dunk fra Trelleborg - Travemünde færgen og blander sig lidt for meget med bølgeslagene på kysten. Trelleborg er nordpå og ungerne er sikkert ved at forberede sig til "lördagsjympa", mens middagsklubben lægger an til dagens første pas.

Det er lidt pinligt. Enten uploader man en et billede på Facebook som en smilende glad lystfisker og 10 fede havørreder (og går tidligt i seng) eller så er man bare glad, spiser sin bøf, drikker sine flasker rødvin (!) og møder lidt senere på "jobbet" dagen efter. Det må blive det sidste. Ralf har jo købt sig en lille gård på Møn, moderniseret den og jo... der er også grill. Og hvem vil ikke grille en stor bøf og drikke fuldmoden Amarone Ambrosan fra 2005 og lidt til. Vi vil. Rigtigt meget. Og det er årsagen til at middagsfiskerne kan høre Trelleborgsfærgen og ikke bølgeslagene på kysten. Færgen sejler nemlig kl. 10. Pinligt.

Men der er ingen der har sagt at fiskene kun hugger inden vi får øjne, eller mens alle andre lystfiskere er på kysten for første gang i løbet af dagen. De kan også hugge kl. 10 eller 11 og bag blinket rejser der sig en lille bølge og således har jeg en følger i første kast, på denne gudsbenådede skønhed af en fiskeplads. Kastet efter afslører at der er fisk i vandet og jeg glædes over min prikkede favorits tilstedeværelse i solens varme stråler. Varmen er også nået til Møn, hvor jeg i åndbare waders og uden sixpence går rundt og affisker revene og syntes at oktober er lige lovlig varm. Måske var det gåturen herned? Og så hugger en blank havørred blinket og jeg syntes da også nok at der var noget der fulgte efter, hvilket fik tempoet op og spinstoppet til at falde på det rette tidspunkt, hvilket udløste refleksen hos havørreden. Desværre er størrelsen ikke noget at prale og min prikkede ven må tilbage i det fugtige miljø og vokse sig væsentligt større. Gad vide hvor mange små havørreder man gennem årene får sagt det til? Hvornår udbetales de egentlig? Altså alle de der småfisk man har sendt retur med ønsket om at vokse sig større og i øvrigt, for dagen, lige hente sine forældre, bedsteforældre og de andre, så man kunne fange sig en af de lange.

Imens jeg nyder vejret og at være ude og i øvrigt sige til mig selv at denne plads alene, er en fangst i sig, så kommer der en følger til. Og en til og endnu en. Små fisk, men liv i vandet og så får jeg dagens anden fisk. (Hvilket også bliver dagens sidste... men det ved jeg ikke lige nu)
Pølser fra grillen og en opsummering af dagens første runde fiskeri. Vi har alle set eller mærket fisk og vejret er så godt at det bare ber´ om mere. Mere pølse, mere natur, mere fisk, mere ... men ikke her.

Jo, fisk og natur! Jeg har et par mindre følgere til og erfarer at de hugger bedst ved ultra høj indspinning. Mit Shimano Stella 3000 FB kan følge med og havørreden i særdeleshed, men tempoet er pænt højt for de små fyre. Gad vide hvad de store siger? Dem får vi ingen af og pludselig er dagen ved at gå på hæld, selvom vi ikke føler det er helt fair. Måske vi skulle stå tidligere op i morgen? Ajes afslutter dagen med en umådelig flot blank skønhed af en havørred. Fisken tog i det sidste kast og vejer 2 kg. Knivskarpe finner, der er helt gennemsigtige og en konditionsfaktor der afspejler jæger, frem for sofavælger. Flot fisk!

Lørdag bliver til søndag og det der med at stå tidligt op, får en anden betydning på den anden side af bøfferne, bearnaisesaucen, rødvinen og hyggen ved brændeovnen (i hver sin stol / sofa).
Nå ja, et par minutter fra eller til om morgenen. Dette er en rå-hygge fisketur med gourmet takter og noget jeg i særdeleshed sætter pris på. Det er lige inden fiskeriet kan undværes, om end, det er hvad vi er samlede for. Jeg tror nok at jeg et sted længere inde, kan sætte pris på alt dette uden fiskeriet.

Det er blevet afslapningen i sig at være samlet, lave mad og hygge...

...Lige til vi igen står i vandet og tager de første kast. De første kast i grumset vand, hvor vi kan se bundforholdene længere ude. Det her skal nok give fisk og allerede i første kast melder Ajes at han har hug. Jeg giver lige amatøren blikket og ser at han i kastet efter kroger en lille blank der i 2 høje hop smider blinket til den ene side og sig selv til den anden. Starter godt!

Jeg vil også være med og mærker straks derefter lidt pillen ved blinket, men desværre vil fiskene ikke mere. Faktisk vil de absolut ingenting overhovedet. Vandet er fint, temperaturen måske lidt høj, men så er der det grumsede vand og skyerne. Månen... ja, det virker alt i alt ok godt, men det er åbenbart kun os der syntes det og mens endnu en dag er ved at afvikles, hvor kun Ralf får landet en 50 cm´s blank havørred, må vi lade Møn være Møn. Mageløse Møn, selvom jeg måske nok kunne tænke mig at danne mage med denne Møn. Omend, mit hjerte er lovet væk til Listerlandet... og Stevns...

Sydkysten... Österlen... Havørreden, hvor end den er, så længe det er på kysten og den er blank.