Jeg havde egentlig ikke tankerne på en kysttur, fordi vejret har været blæsende fra forkerte retninger i 2 dage og fordi vandet er steget en del (20 cm), set med Sydkystens øjne. Ergo måtte der være en del tang i vandet men da Javier skrev at han havde fået 2 i de første kast, blev jeg først overrasket - og siden ikke - da jeg troppede op. Vandet var nemlig blevet uroligt på grund af en ret så tiltagende vind og på den halve time han havde stået der, var det let farvede vand samtidigt blevet fyldt med det der mærkelig tang der klistrer på alt og gjorde blinkets gang helt umulig.
Det er lige om at kende sin besøgstid! Vi kørte videre i håbet om bedre forhold, troede vi fandt det, men måtte skuffede træde af vandet efter kun 10 minutter med samme forhold som vi kom fra.
Rådne dyr var gode, for jeg var ikke helt opsat på videre kørsel da jeg både var træt og ikke rigtigt troede på det, trods Javiers fisk. Men nu var vi ude og så var vandet faktisk ret så koldt gennem de åndbare - så måske rundt om hjørnet?
Endelig en plads med fiskbart vand. Fiskbart koldt vand, skal tillægges. Vi stod i modsatte forhold, af hvad vi kom fra, med en rolig havoverflade og relativt klart vand og havde "Midsommar fest" i fokus for fredagen og det var 11 grader i vandet. 11 grader i midten af juni. Det er en fiskesommer - ikke en badesommer.
Allerede i de første kast fik jeg fisk og dem var der åbenbart mange af. Mange små, men de store kommer også forbi. En anden dag.
Så jeg havde en 6 følgere, lidt hug og pillen ved blinket og intet af det pegede i retning af horn. Og da jeg tog fra vandet havde 3 flotte blankfisk været oppe og hilse på. Nu skulle jeg op og have varmen i bilen, ovenpå en heftig regnbyge og den kolde vind. Det er da midsommer med smag af april.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar