2025.04.19 Dagbog bagklog

Jeg brændte 2 dage af med at lave lige præcis ingenting. Huset var tomt, idyllen total og freden sænkede sig fuldstændigt. I ugen der gik var det blevet en enkelt smuttur med i alt 4 kast på 2 pladser. Østenvinden der herskede havde fået havet i bevægelse og pisket en stemning op, som ikke rimede på fiskeri.

Og så kom Peter med hans team af nordjyder. Pladsen de havde besøgt om morgenen, fik følgende besøg af mig mens de var i hytten og lave mad og senere prøve en anden plads. Jeg stod derfor overraskende alene på strækningen og kunne glædes over at havet sammen med vinden, spillede på alle parametre. Det så bragende godt og det var kun en bræmme af tang inde foran, der ødelagde de sidste 10 meter og derfor også synet til eventuelle følgere. Og jeg kunne virkelig godt have brugt en følger, for i de følgende timer gik det som det plejer på denne plads. Denne lotto plads, hvor man skal være heldig at fange en fisk. Men når de er der, så kan man også være ustyrligt heldig med udfaldet. 

Den chance var jeg villig til at tage og bruge mange timer på. Min tur langs Sydkysten afslørede alt det jeg godt vidste, så den nulbon jeg stod med efter 3 timer opfordrede kun til flere timer på min egoist strækning i stedet for at søge andre pladser.

Så kom Peter og gutterne. Nu var vi pludselig 5 mand. Vi kæmpede bravt i yderligere 2 timer, mens solen gik mod horisonten. Intet skete. Ikke så meget som et hug, følgere eller andet. Bare et enormt hav at stå og kaste sine små blink ud i. På sådanne dage føles havet uendeligt stort og opgaven komplet umulig.

Men det vidste jeg egentlig godt. Jeg har fisket her før og aldrig haft held i sprøjten, værd at skrive om. Men det er nemt at være bagklog. Og det er ikke nemt at finde fiskepladser i påsken uden horder af andre fiskere. Så jeg var faktisk tilfreds med min dag i hyggeligt selskab, trods de manglende fisk.

Nå jo... jeg så tobis i dag. Flere endda. I munden på de terner som dykkede lige foran mig.