Og så går man fra revene tomhændet. Igen. Uden skyggen af fisk eller noget. På den bedste årstid. Eller det er det måske alligevel ikke?
Jeg mødte Javier da han kom ned til hvor jeg stod. Inden da havde han affisket 2 andre pladser og egentlig var jeg på vej til ham, men tænkte jeg lige skulle teste et lille spot først. Og så dukkede han op der i horisonten og gjorde det samme som mig. Fiskede febrilsk, fordi vi begge vidste at der måtte ske noget nu.
Udover at plukke ålegræs af vores endegrej, forstås. Der skete ikke en skid, men klokken var ikke så farligt mange at jeg i det mindste ikke havde tid til et pladsskifte. Javier ville egentlig også med, men gad ikke køre så langt så det endte med at vi tog hver vores plads. Jeg med den evige forbandede tro på tingene og en fandenivoldskhed der kastede mig ud i en lang gåtur på jagtmarkerne.
Men det eneste jeg lykkedes med denne smukke aften, var at smide en OLR wobler væk i et dumt kast og siden opleve en lineknude som fik mig ud i en større operation med stangen, udvadet til skridtet.
Det gik ikke helt som planlagt, men med det sagt så var det en fejlfri aften udi foråret og jeg nød trods alt det hele. Men de der havørreder måtte nu gerne dukke op igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar